Prøv avisen

Medlemmer af menighedsråd er blevet ejere af danske kirker

I sidste uge gennemførte Erhvervsstyrelsen en registrering af medlemmerne af landets 1700 menighedsråd, hvilket betyder, at medlemmerne nu er ejere sognenes kirker og øvrige bygninger. Foto: Leif Tuxen

Landets menighedsrådsmedlemmer er nu registreret som ejere af folkekirkens lokale bygninger, som et resultatet af dansk implementering af EU-direktiv. Men det er helt skævt at pålægge demokratisk valgte personer det ansvar, lyder det fra formanden for Landsforeningen af Menighedsråd

I Vodskov Sogn i Nordjylland er der menighedsrådsmøde i næste uge. Og her ved menighedsrådsformand Hans Jørgen Dalum godt, hvad der kommer til at fylde på dagsordenen. Til mødet vil han kunne fortælle de andre medlemmer, at de nu alle sammen officielt er ejere af sognets kirke. I sidste uge gennemførte Erhvervsstyrelsen en registrering af medlemmerne af landets 1700 menighedsråd med navne og personnumre. De er nu såkaldte ”reelle ejere” af sognenes kirker og øvrige bygninger. Det er Hans Jørgen Dalum ikke tilfreds med.

”Det er mig meget imod, at vi skal pålægges sådan et ansvar. Kirken tilhører alle i sognet, ikke kun os i menighedsrådet. Samtidig er det et tegn på, at den administrative byrde bliver større og større for os i menighedsrådene, og i mine øjne er det en hån mod det gode, frivillige arbejde, vi udfører. Vi er netop kun frivillige, og det skal man huske,” siger han.

At landets menighedsrådsmedlemmer nu er blevet registreret som reelle ejere, skyldes en ændring i selskabsloven, der blev vedtaget tidligere på året. Om ændringen skriver Erhvervsstyrelsen på sin hjemmeside, at en ny type ejerregistrering skal skabe øget gennemsigtighed i danske virksomheder. Fysiske personer skal registreres som ejere af forskellige typer af virksomheder. Formålet er at sikre, at virksomhederne ikke benyttes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet, blandt andet hvidvask af penge. De nye regler er blevet til som led i implementeringen af skattelypakken og et direktiv fra EU, der skal bekæmpe økonomisk krimina-litet.

Og selvom skattesvig og hvidvask umiddelbart lyder som noget, der ikke har ret meget med danske menighedsråd at gøre, rammes de også af de nye regler.

Hidtil har kirkerne været selvejende institutioner, og de demokratisk valgte menighedsrådsmedlemmer har blandt andet stået for vedligeholdelse. Men med behovet for at registrere fysiske personer som ejere, er det altså menighedsrådsmedlemmerne, der registreres som ejere af landets kirker. Ifølge Hans Jørgen Dalum er det dog uklart, hvad registreringen kommer til at betyde for ham og de øvrige medlemmer i menighedsrådet i Vodskov.

”Jeg vil gerne vide, hvilke konsekvenser det får. Jeg vil vide, hvilke risici der er forbundet med det for os, men det kan ingen give mig svar på. Jeg har kontaktet både Civilstyrelsen og Erhvervs-styrelsen, og jeg får kun lirum-larum-svar, der ikke gør mig klogere,” siger Hans Jørgen Dalum.

Han bakkes op af Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Her har man fået adskillige henvendelser fra menighedsrådsmedlemmer, der er utilfredse med deres nye ansvar.

”Jeg synes, det er en mærkværdig udløber af en lov om hvidvaskning, at menighedsrådsmedlemmer, der er demokratisk valgte, pludselig står som ejere af kirken og de øvrige bygninger. Det er helt skævt. Det svarer jo til, at et byrådsmedlem står som ejer af kommunens svømmehal,” siger Søren Abildgaard.

Desuden undrer han sig over, at ingen af myndighederne, der har været involveret i lovens tilblivelse, har tænkt på at inddrage menighedsrådene.

Venstres kirkeordfører Carl Holst erkender da også, at reglerne ikke er optimale. Han håber på, at de kan laves om snarest muligt.

”Vi har lyttet til utilfredsheden fra menighedsrådene, og det bliver lige nu undersøgt, hvordan vi kan undtage dem fra reglerne. Jeg nægter at tro på, at EU-parlamentarikerne i deres forsøg på at undgå hvidvask har haft til hensigt at genere danske menighedsråd på denne måde. Det er i den danske implementering af direktivet, at noget er gået galt,” siger han.

Men kan det reelt lade sig gøre at ændre de vedtagne regler på området?

”Processen er i gang, så jeg kan selvfølgelig ikke bekræfte det endnu, men jeg tror bestemt, det vil lykkes. Det skal det faktisk, for det er regeringens politik, at vi ikke vil belemre menighedsrådene unødigt med bureaukratiske opgaver, og det er det, der er sket her. Så det ville være i strid med regeringens politik ikke at ændre det,” siger Carl Holst.