Ringkøbing Sogn er blevet 59 medlemmer færre. En gruppe borgere har gjort alvor af deres trusler og meldt sig ud af folkekirken i protest mod, at menighedsrådet river en gammel bygning i bymidten ned for at skaffe plads til et nyt sognehus.
For lidt over en måned siden deponerede borgergruppen deres folkekirkemedlemskab, som ville blive konverteret til en udmeldelse, hvis menighedsrådet begyndte at rive den tidligere musikskolebygning i Ringkøbing ned.
I den foreliggende strid står menighedsrådet som ejere af bygningen over for en gruppe borgere på den anden side, som mener, at den er bevaringsværdig.
”Man kan spørge, hvorfor gruppen ikke har forsøgt at komme i menighedsrådet, for at påvirke beslutningerne. Det kan ses som et udtryk for, at det kirkelige demokrati på lokalt plan ikke fungerer. Det er et krisetegn, når man ikke finder det umagen værd at engagere sig,” siger Peter Lodberg, lektor på institut for kultur og samfund, Systematisk Teologi, ved Aarhus Universitet.
Han uddyber:
”Det kan dels skyldes, at borgerne oplever menighedsrådet som meget smalt og kun for særligt interesserede, og dels, at menighedsrådet ikke har formået at opfange utilfredsheden på en måde, så der kunne skabes en konstruktiv lokal debat,” siger Peter Lodberg.
Men det ligger ikke lige for at gå ind i menighedsrådet, siger Bent Kragelund fra borgergruppen til tv-stationen:
”Nu er jeg ikke en af de mest troende i den retning. Så jeg har betalt kirkeskat, fordi jeg gerne vil være med til at bevare kirkerne rundt omkring, men jeg vil ikke være med til at give penge til nedrivning.”
”Der har altid været folk, som gennem historien har meldt sig ud af folkekirken i protest,” siger Peter Lodberg.
Ofte er det en ydre anledning, der fører til, at man melder sig ud, hvis ikke man bruger kirken i forvejen, påpeger teologen:
”Skridtet er ikke særlig stort, hvis man oplever, at kirken ikke lever op til de krav, man har om kulturelle hensyn som bevaring af bygninger. På den måde opleves folkekirken i Ringkøbing af nogle nok mere som en forening, man kan melde sig ud af, hvis ens særinteresser ikke bliver tilgodeset, end som et trossamfund, hvor man skal tage hensyn til helheden,” siger Peter Lodberg, der sondrer mellem de teologisk begrundede udmeldelser og de udmeldelser, der baseres på særinteresser, som den aktuelle sag i Ringkøbing er eksempel på.
”Hvis man derimod har et kirkeligt engagement, er udmeldelser for eksempel sket i protest mod, at homoseksuelle kan blive viet i folkekirken, hvor nogle så har valgt at danne valg- eller frimenigheder for at blive i den kirkelige ordning,” siger Peter Lodberg.