Det Jødiske Samfund i Danmark har vigende tilslutning. Ifølge trossamfundets tidsskrift Jødisk Orientering har man i perioden 2010 til 2020 oplevet et fald i medlemstallet på 16 procent, svarende til cirka hvert sjette medlem. I dag er der 1750 betalende medlemmer. Til sammenligning faldt medlemstallet 3,4 procent i folkekirken i samme periode.
Sidste år betød faldende indtægter fra medlemskontingenter, at trossamfundet måtte indføre en række besparelser for at undgå underskud på budgettet. Samtidig søgte trossamfundet at øge sine indtægter, blandt andet ved at hæve priserne for udlejning af deres lokaler i Krystalgade.
Det er især de yngre generationer, der vælger ikke at melde sig ind i Det Jødiske Samfund i Danmark. Antallet af medlemmer under 40 år er således faldet med 46 procent fra 2010 til 2020. Det er der flere årsager til, forklarer formand for Det Jødiske Trossamfund Henri Goldstein.
”Det er jo gratis at deltage i aktiviteterne i trossamfundet, så mange unge vælger nok at spare medlemskontingentet – selvom det ikke er den store udgift. Men der er også dem, der søger at udleve deres jødiske identitet ved at rejse til Israel. Så på den måde kommer vi lidt til at konkurrere med den jødiske stat,” siger Henri Goldstein.
Det Jødiske Samfund er med de 1750 betalende medlemmer stadig det største jødiske trossamfund i Danmark, men man har oplevet støt tilbagegang i flere årtier. Det fortæller Marianne Schleicher, ph.d. og lektor i judaistik fra religionsvidenskab på Aarhus Universitet:
”Størrelsen af den moderne ortodokse menighed hænger selvfølgelig sammen med antallet af jøder i Danmark. Og bortset fra tilgangen af polske jøder fra 1969 til 1973, har antallet af jøder i Danmark generelt været faldende siden Anden Verdenskrig. Flere af de danske jøder vendte for eksempel aldrig tilbage efter Besættelsen, men slog sig i stedet ned i lande med større jødiske samfund,” siger Marianne Schleicher.
Gennem tiden har den moderne ortodokse menighed med udgangspunkt i synagogen i Krystalgade også måttet dele sine medlemmer med andre jødiske trossamfund.
”Det Jødiske Samfund i Danmark, der tidligere gik under betegnelsen Det Mosaiske Trossamfund, har længe forsøgt at være et trossamfund for alle danske jøder, men det har til tider været svært. I starten af 1900-tallet opstod det ultraortodokseMachsike Hadas, og i 2004 fik den reformjødiske menighed Shir Hatzafon godkendelse som trossamfund,” siger Marianne Schleicher.
Kravene har længe været, at man kan blive medlem af Det Jødiske Samfund i Danmark, hvis man er født af en jødisk mor, eller hvis man konverterer. Og derfor spiller det også en rolle, hvis mange assimileres, siger religionshistoriker Marianne Schleicher.
“Når det jødiske samfund i Danmark er så relativt lille, er det svært for de unge ikke at blive påvirket af en ikke-jødisk livsstil. Især hvis man lever uden for København. Og i Danmark kan det endda være direkte besværligt at overholde kosher-reglerne og sabbatten og bøvlet for eksempel at skulle gå og forsvare omskærelse,” siger Marianne Schleicher.
Det kan tidligere overrabbiner Bent Lexner nikke genkendende til. Han har blandt andet oplevet, hvordan unge danske jøder ofte bliver assimileret i gymnasiet og på universitet.
“Mange kommer ud fra den trygge boble i Carolineskolen (en jødisk privatskole i København, red) og begynder at omgås flere ikke-jødiske unge på deres uddannelser. Vi taber nok nogle i denne periode af deres liv, hvor de arbejder på at etablere sig selv,” siger Bent Lexner og tilføjer, at assimilationen vil fortsætte, selvom man også oplever, at mange vender tilbage til Det Jødiske Samfund senere i livet.
“Gennem historien har det været et pres udefra, der har styrket jøderne. I det trygge danske samfund, vi trods alt lever i, vil assimileringen gå hurtigere. I længden tror jeg, at Det Jødiske Samfund bliver noget andet, og måske noget mere kulturelt og mindre religiøst,” siger Bent Lexner.
Formand Henri Goldstein er ikke bekymret for trossamfundet i den nære fremtid.
“Vi vil selvfølgelig gerne have flere unge mennesker i menigheden, men ligesom i mange andre trossamfund oplever vi, at engagementet stiger med alderen. Nogle af dem vender formentlig tilbage, når de bliver ældre og begynder at stifte familie.”