Mellemøstlige kristne i Danmark bliver politiske

Kristne med rødder i Irak og Egypten kæmper for at gøre opmærksom på forfølgelse af kristne i Mellemøsten, blandt andet via Facebook-kampagner

Det er tydeligt, at de unges identitet formes og præges af begivenheder i Mellemøsten. Unge, som ikke selv har oplevet forholdene i Irak, bliver engageret i denne sag og bygger en fortælling op, som både handler om en stolt kristen arv og om forfølgelse og flugt, siger Sara Lei Sparre, postdoc ved institut for kultur og identitet på Roskilde Universitetscenter.
Det er tydeligt, at de unges identitet formes og præges af begivenheder i Mellemøsten. Unge, som ikke selv har oplevet forholdene i Irak, bliver engageret i denne sag og bygger en fortælling op, som både handler om en stolt kristen arv og om forfølgelse og flugt, siger Sara Lei Sparre, postdoc ved institut for kultur og identitet på Roskilde Universitetscenter.

”Mine forældre går op i politik i Irak med liv og sjæl. Jeg har forsøgt at holde mig selv ude af det, men som du kan se, så er jeg begyndt at blive aktiv”.

Sådan siger en assyrisk-irakisk kvinde i 30'erne i en ny bog om mellemøstlige kristne i Danmark, Sverige og Storbritannien. Kvinden bor i København og opfatter sig selv som både dansk og assyrisk.

Men hendes identitet som del af et af verdens ældste kirkesamfund og som kristen med rødder i Mellemøsten er blevet styrket de senere år. Begivenhederne i hendes forældres oprindelsesland, Irak, har drevet hende til at engagere sig i forholdene i Mellemøsten og især de kristnes vilkår.

Den historie er ikke usædvanlig. En del unge kristne med rødder i Mellemøsten har de seneste år engageret sig i politisk arbejde til fordel for kristne i især Irak og Egypten.

Artiklen fortsætter under annoncen

De deltager i demonstrationer og Facebook-kampagner for oprettelse af en kristen selvstyreprovins i Irak, og de kontakter politikere i nationale parlamenter og Europa-Parlamentet for at skabe større bevågenhed om kristnes forhold. Mange samler tøj og penge ind til kristne og andre minoriteter, der er på flugt fra Islamisk Stat.

Det sker både i Sverige, England og Danmark, fremgår det af et forskningsprojekt om kristne fra Mellemøsten og deres identitetsdannelse og organisering i Europa.

”Det er tydeligt, at de unges identitet formes og præges af begivenheder i Mellemøsten. Unge, som ikke selv har oplevet forholdene i Irak, bliver engageret i denne sag og bygger en fortælling op, som både handler om en stolt kristen arv og om forfølgelse og flugt,” siger Sara Lei Sparre, postdoc ved institut for kultur og identitet på Roskilde Universitetscenter.

Hun har sammen med lektor ved samme institut Lise Paulsen Galal stået for den danske del af det toårige EU-støttede forskningsprojekt, som afsluttes til september.

”Især sidste sommer var det tydeligt, at begivenhederne omkring Islamisk Stats fremmarch i Irak satte en udvikling i gang, også blandt de unge kristne med rødder i Mellemøsten. De deltog i demonstrationer, og en del tilsluttede sig initiativer under A Demand For Action,” siger Sara Lei Sparre.

A Demand For Action er et globalt initiativ, der blev etableret efter Islamisk Stats erobring af den irakiske storby Mosul i juni 2014, og som kæmper for at etablere et FN-beskyttet område for alle kristne i det nordlige Irak.

Ud over Facebook-kampagner og demonstrationer har assyriske kristne i Danmark også skrevet til flere ministre og deltaget i høringer i Folketinget om forfølgelse af kristne.

Også i Storbritannien og Sverige er der en stigende mobilisering blandt især assyriske, syriakiske og andre irakiske kristne, fremgår det af rapporten. I Sverige har fem medlemmer af Rigsdagen assyrisk eller syriakisk baggrund.

I august sidste år deltog assyriske, syriakiske og kaldæiske kristne i Stockholm i en sultestrejke med krav om handling mod IS og oprettelse af sikre zoner for kristne i Nineve-provinsen.

Birthe Munck-Fairwood, leder af Tværkulturelt Center, et netværks- og ressourcecenter, der arbejder på at bygge bro mellem folkekirken og nydanskere, genkender rapportens billede af en stigende politisk organisering blandt kristne med rødder i Mellemøsten.

”De kristne har efterhånden etableret sig med menigheder og andre organisationer og har lært samfundet så godt at kende, at de kan finde kanaler, de kan benytte sig af til politisk arbejde. Generelt føler de sig oversete og overhørte, men det er vigtigt, at vi lytter til dem, for de repræsenterer den globale kristendom og kan minde os om de forfølgelser, som kristne udsættes for,” siger hun.

Hun tilføjer, at det for de fleste mellemøstlige kristne i Danmark er en grundpille i deres identitet at tilhøre nogle af verdens ældste kirkesamfund.

”De er meget bevidste om at sikre deres tro og traditioner både i Danmark og udlandet. Flere menigheder gør et stort arbejde for at engagere de unge, og hvad det angår, er de på sin vis foran folkekirken. De unge har en stærk identitet som kristne og føler, at de har noget at bidrage med til et sekulariseret dansk samfund,” siger hun.

Både Birthe Munck-Fairwood og Sara Lei Sparre vurderer, at der blandt de mellemøstlige kristne i Danmark er en stigende antimuslimsk stemning og frygt for, at islamisk ekstremisme skal sprede sig fra Mellemøsten.