Prøv avisen

Menigheden skal forstå, hvad teksten siger

Det er kun i ret få tilfælde, at den alternative bibeloversættelse er lige på kanten rent teologisk, mener sognepræst Povl Callesen. – Foto: Lene Esthave.

I Varnæs Sogn har man i to år læst fra Den Nye Aftale ved højmessen, og det fortsætter man med, for det har vist sig at være til stor glæde for menigheden

I to år har oplæsning af tekster fra Det Nye Testamente lydt på et nutidigt dansk i Varnæs Sogn i Sønderjylland.

Sognepræst Povl Callesen har systematisk nedskrevet evalueringer af hele forløbet til biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev Stift. Menigheden har været så tilfreds med at bruge Den Nye Aftale, at den nu er en fast bestanddel af højmessen.

LÆS OGSÅ: Biskopper blåstempler alternativ bibeloversættelse

I Varnæs bruger kirken omkring 20 frivillige fra menigheden til at læse nogle af bibelteksterne ved gudstjenesterne.

Der er stor enighed om, at man helst vil læse fra Den Nye Aftale. Den er meget lettere at forstå, især når det gælder epistelen (tekster fra Det Nye Testamentes breve, red.), men menigheden vil også helst høre evangeliet på nudansk, så vi læser begge dele fra Den Nye Aftale. Når det handler om svære bibeltekster, får menigheden ikke ret meget ud af dem i den autoriserede udgave. Enhver bibeloversættelse er en form for tolkning, men det autoriserede nye testamente er næsten en ordret oversættelse fra græsk. Den Nye Aftale er ikke som den autoriserede en ord til ord-oversættelse. I Den Nye Aftale lægges der vægt på tekstens forståelighed, hvilket betyder, at der allerede i oversættelsen ligger en tolkning. På nudansk siger Jesus for eksempel, at jeg er menneskesønnen, mens han blot siger menneskesønnen i den autoriserede udgave, og derfor er det mere uvist, om han mener sig selv, siger Povl Callesen.

Kritikken af Den Nye Aftale har fra forskellig side rettet sig imod, at den ikke er præcis nok rent teologisk.

Når man ser på den alternative, nudanske tekst, synes jeg kun, at det er i ret få tilfælde, at den er lige på kanten rent teologisk. Det må præsten så udlægge for menigheden i sin prædiken. Rent sprogligt betyder det meget, at det er det talte sprog, man hører, for det får ikke det antikverede præg, som Bibelen ellers let får. Det er som litteratur fra vores egen tid. Indholdet bliver mere nærværende, og det, man taber ved det, er så lidt i forhold til det, man vinder. Jeg mener, at det er menighedens forståelse af tekstens indhold og medvirken i gudstjenesten, det drejer sig om, siger Povl Callesen.

Rent sprogligt har meget forandret sig siden den sidste bibeloversættelse i 1992. Det taler for, at man bruger en ny oversættelse, mener Povl Callesen.

Også i 1992 blev sproget kritiseret for at være for nutidigt. Men juleevangeliet læser vi stadig efter 1992-oversættelsen, der er vi traditionelle nok. Vi vil i nogle hverdagsgudstjenester, en form for værksteder, prøve med formuleringer fra Den Nye Aftale i fadervor og nadverlæsningen for at se, om de er gode nok til at indgå i højmessen, siger han.

Udgivelsen af Det Nye Testamente på nudansk indbød til menighedens medvirken ved gudstjenesten i Varnæs Sogn.

Forældrenes medvirken ved konfirmand- og ungdomsgudstjenester var noget, vi allerede havde gode erfaringer med. Nu fik vi i kraft af Den Nye aftale mulighed for at få denne medvirken af lægmænd ind i den ugentlige højmesse, fordi det af alle opleves som lettere at læse efter den nudanske oversættelse. Man kommer menigheden i møde ved at give dem en forståelig oversættelse, siger Povl Callesen.