Prøv avisen

Menighedsbørnehaver lukker på stribe

Kommunerne udraderer nærdemokratiet og det frivillige engagement med lukningen af op mod 100 selvejende daginstitutioner om året, lyder kritik. Modelfoto: Colourbox.

Kommunerne udraderer nærdemokratiet og det frivillige engagement med lukningen af op mod 100 selvejende daginstitutioner om året, lyder kritik

Hvis kommunerne bliver ved med at svinge sparekniven over landets kristne børnehaver og andre selvejende daginstitutioner, vil der om en årrække ikke være flere tilbage. Dermed vil en vigtig platform for dansk nærdemokrati og frivilligt lokalt arbejde også være historie, lyder kritikken fra flere si-der.

Ifølge Daginstitutionernes Lands-Organisation lukkes der hvert år 50-100 selvejende daginstitutioner, og dermed udgør de cirka 930 selvejende daginstitutioner i dag mindre end en femtedel af den samlede andel af daginstitutioner mod halvdelen for bare 30 år siden.

LÆS OGSÅ:Kristne børnehaver trues af sparekniven

Senest har forvaltningen i Faxe Kommune trods borgerprotester lagt op til at fratage en af kommunens menighedsbørnehaver den kommunale støtte, og kommunens sidste tre andre selvejende daginstitutioner frygter at gå samme vej. Ligeledes fik en populær menighedsbørnehave i Billund med kort varsel frataget sin kommunale støtte ved årsskiftet.

"De selvejende daginstitutioner lukker en efter en, og der oprettes stort set ikke nye længere. Det går voldsomt ud over nærdemokratiet, fordi de selvejende er en ideel platform for civilt engagement. Det er op til kommunerne, om man vil samarbejde med de selvejende, men kommunerne vil hellere være driftsherrer og sætter større pris på deres egne store institutioner. Kommunerne har den teori, at man skal være stor, hvis man skal være bæredygtig," siger Morten Kyst, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands- organisation, som repræ-senterer 1200 daginstitutioner.

Ifølge Menighedernes Daginstitutioner, som repræsenterer 200 selvejende institutioner, heriblandt de fire truede børnehaver i Faxe, er der tale om en "ideologisk kamp for retten til at bestemme, hvilke særlige værdier der skal præge vores børn".

"Vi frygter, at den mangfoldighed og det civilsamfund med masser af frivilligt engagerede, som menighedsbørnehaverne og de andre selvejende institutioner bidrager med, bliver trådt under fode. I lyset af hele debatten om for mange offentlige ansatte er det hul i hovedet, at vi ikke bygger videre på den her tradition, men tværtimod modarbejder den," siger generalsekretær Charlotte Biil.

Den kritik er samfunds- debattør og forstander for Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, enig i.

"Konsekvensen bliver ikke bare en øget monotoni på det pædagogiske område, men også en underminering af det sociale liv og engagement i nærsamfundet, som bliver svær om ikke umulig at genfinde," siger han.

Kristendemokraterne vil imødegå truslen mod de selvejende daginstitutioner med en regel som i Norge, hvor mindst 50 procent af daginstitutionerne skal være ikke-kommunale.

"Forældre skal kunne træffe det værdimæssige valg for deres børn. Med al respekt for økonomi kan mit menneskesyn ikke acceptere, at vi satser på kommunale monopoler, der slår daginstitutionerne sammen til mega-klynger, som var det slagterifusioner," siger folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen (KD).

Men ifølge professor i organisationsteori ved Handelshøjskolen i Aarhus Steen Hildebrandt er kommunerne så hårdt pressede på grund af skattestoppet, at "kludetæppet af selvejende daginstitutioner med egne vedtægter, værdisæt og bestyrelser" er for dyrt at oprethol-de.

"Det gør det vanskeligt for kommunerne at lave en ensartet politik, som ellers ville forøge den samlede effektivitet og dermed sandsynligvis forbedre økonomien. De selvejende institutioner har ofte de største omkostninger pr. barn. Det er de nøgletal, kommunerne rykker sig i håret over. Kommunerne betaler meget til institutionerne og har derfor en legitim interesse i, hvordan de klarer sig," siger han.

johansen@k.dk

kirke&tro side 4