Hvis Peter Fischer-Møller bliver ny biskop i Roskilde Stift, så skal langt flere kirkelige emner diskuteres i en bred forsamling af repræsentanter for menighedsråd og præster end i de sidste 10 år.
Jeg vil som biskop ikke gå enegang, siger Peter Fischer-Møller.
Han er som præst vokset op i Roskilde Stift, dels som sognepræst i de to sogne Terslev og Ørslev lidt nord for Haslev, dels som provst i Ringsted-Sorø Provsti gennem otte år.
Den seneste kirkelige debat har fokuseret på diskrimination af kvindelige præster. Hvordan ser du problemet, og er der brug for lovgivning?
Håndtryk har ikke været et problem i de sidste 10 år i Roskilde Stift. Som provst har jeg aldrig haft sager om diskrimination på mit bord. Selvfølgelig har vi forskellig teologisk observans, og man vil utvivlsomt kunne finde tilfælde af diskrimination enkelte steder i stiftet. Men som biskop vil jeg tage problemet alvorligt, for selvfølgelig er der ingen, der skal mobbes eller chikaneres på deres arbejde på grund af køn. Men der skal være plads til teologiske forskelligheder i en bred folkekirke, og det er en styrke, at vi har mange forskellige stemmer. Vi har en arbejdsmiljølovgivning, som siger, at chikane og mobning ikke er acceptabelt. Den skal vi bruge til at sikre alle ordentlige arbejdsvilkår.
Alle fem bispekandidater har på forskellig måde betegnet deres baggrund som grundtvigsk. Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad forstår du ved grundtvigsk?
Jeg har i en årrække beskæftiget mig med Grundtvigs forfatterskab. Jeg har været meget optaget af Grundtvigs tanker om den enkelte og fællesskabet. Men jeg er også blevet stadig mere optaget af hans tanker om samspillet mellem kultur og kristendom. Blandt andet Grundtvigs påpegning af, at kristendommen altid tager farve af den kultur, den slår sig ned i, men at kulturen også virker tilbage som vinduer, vi ser kristendommen i. Sprog, geografi, kultur og historie åbner nogle vinduer til at se kristendommen igennem og åbenbarer nogle sider for os, som vi ellers aldrig ville have set. Det giver en bevidsthed om, at vi ikke er færdige med at forstå, hvad kristendom er. Kristendommen er ikke en færdig defineret sandhed.
Peter Fischer-Møller har selv tilbage i 2002 gennemført et studieprojekt af Maya-indianernes syn på kristendommen i Mexico, som udmøntede sig i bogen Et glimt af Gud i 2007.
Hvad ser du som dine største udfordringer, hvis du skal begynde i bispeembedet?
Min plan er inden for de første to år at komme ud til møder med alle menighedsråd og præster på provstiniveau for at lytte og fortælle, hvad det er, jeg gerne vil, og hvilke muligheder jeg ser. Skal vi få tingene til at lykkes bedre i folkekirken, og skal der stadig være en kirke, som omfatter hovedparten af befolkningen om en generations tid, så skal vi blive bedre til at samarbejde. Det handler ikke om, at nogen skal tvinges. Nogle opgaver løses bedst i de enkelte sogne, men andre gange vil det være nabosognene og provstiet, der er den naturlige samarbejdsramme, eller stiftet. Vi skal være opmærksomme på, hvordan befolkningen bevæger sig, ellers er vores dage som folkekirke talte. Vi skal ikke opretholde gudstjenester der, hvor der ikke er nogen menighed. I luthersk forstand er det menigheden, der konstituerer gudstjenesten. Det er ikke et spørgsmål om at spare, men vi skal ikke dublere hinanden, men supplere hinanden.
Hvad kan du som biskop gøre for at forbedre præsternes arbejdsmiljø?
Jeg har arbejdet med det spørgsmål i 12 år som medlem af hovedbestyrelsen i Den Danske Præsteforening, så derfor ved jeg noget om, hvor skoen trykker, også her i stiftet. Vi er faktisk for få præster i Roskilde Stift og ligger under landsgennemsnittet i forhold til medlemstallet. Det kan vi rette op på ved lokalt finansierede præster, men vi skal samtidig fastholde Kirkeministeriet på, at vi på landsplan bliver nødt til at have ens arbejdsvilkår, når det gælder præsternes arbejdsbelastning. Sådan er det ikke i dag. Det er ikke rimeligt, at præster i nogle stifter faktisk har væsentlig mere at lave end præster i andre. Flere prædikenfrie søndage kan hjælpe præstefamilier med børn.
Hvordan kan du få flere til at gå i kirke om søndagen i dit stift?
Vi skal have fokus på flere gudstjenester i årets løb, hvor det er naturligt at gå i kirke, også for mennesker, som ikke har en kirkelig baggrund. Vi skal prøve at sprede juleaftenseffekten ud over hele året, for eksempel ved at arbejde videre med ideen om 10 særlige kirkegangsdage, så mennesker finder ud af, at der faktisk er flere dage om året, hvor der kommer mange i kirke. Vi skal tage mere hensyn til mennesker, som ikke kommer i kirken hver søndag. Det er for eksempel blevet mere almindeligt kun at gå i kirke en gang om måneden eller måske i en periode af ens liv og ikke nødvendigvis hver søndag.
Hvad lægger du vægt på, når kristendommen skal forkyndes?
Det handler om ord, der er talt ind i 2008, og det handler om vores menneskeliv med hinanden og om, hvad kristendommen har at byde ind med i den forbindelse. Jeg tror, vi skal blive bedre til at forberede gudstjenester, ikke bare hver for sig, men som noget fælles. Jeg har i de sidste mange år arbejdet sammen med en kollega om prædikenens formulering. Det betyder, at allerede inden jeg går på prædikestolen, er der nogen, der forstår, hvad mit anliggende er.
Hvad er folkekirkens største udfordringer de næste år?
Vi skal sørge for, at medlemmerne fortsat synes, det er umagen værd at betale kirkeskat, når de kommer til gudstjenesten, til den kirkelige undervisning og de kirkelige handlinger. Det handler om, at folkekirken må udvikle kvaliteten af sine tilbud, og derfor skal vi samarbejde mere. Der er i dag flere religiøse stemmer i det offentlige rum. Her i stiftet er islam jo ikke voldsomt dominerende. Måske er de østlige buddhistisk inspirerede traditioner en lige så stor udfordring. Vi kan se den østlige indflydelse i erhvervslivet og terapibranchen, som er meget individorienteret om, hvordan man udvikler sig som menneske, i sit arbejdsliv og i forhold til sin familie. De andre religiøse inspirationer skal ikke bare skydes ned, for de formulerer også relevante spørgsmål. Men det er måske et vindue at kigge igennem, som åbner for nye måder at formulere kristendom på, selvom der også er klare og tydelige forskelle.
Vil du have et stiftsråd i Roskilde Stift?
Det er vigtigt at få et stiftsråd, fordi der er opgaver, vi skal tage hånd om på stiftsplan og hvor det ikke kun er biskoppen eller provsterne, der agerer, men også lægfolket. Jeg vil gerne skabe flere fælles drøftelser, så det ikke kun er biskoppen, der har en idé om, at vi for eksempel skal have en erhvervspræst. Vi må også have lægfolket med. Det gælder også den kirkelige undervisning. Der skal være opbakning fra stiftet og det skal ikke kun være biskoppens gode idé. Stiftsrådet kan være et forum for også at diskutere, hvordan vi får flere præstestillinger, og at de bliver fordelt ordentligt og retfærdigt i stiftet.
Hvordan har du det med en egentlig vielse af homoseksuelle?
Jeg har ingen problemer med at vie homoseksuelle par. Vielsen er Guds velsignelse over det glædelige og svære ved at skulle leve så tæt sammen i et familieliv. Det er den evangeliske historie om Guds kærlighed, vi får med i bagagen. Den stiller os spørgsmålet, hvad kunne jeg selv have gjort bedre i forholdet, og hvornår kan jeg selv række hånden ud. Det er relevant for alle par. Når jeg er betænkelig ved at indføre det nu, er det, fordi andre kirkesamfund uden for landets grænser ser anderledes på det. Vi risikerer at afspore vores dialog med kirker i Den Tredje Verden eller den ortodokse kirke. Så hvis vi trumfer vores egne historiske forudsætninger igennem og låser andre samarbejdsmuligheder fast, skal vi i det mindste være klar over det.