Overflødige konsulenter og et unødigt dyrt renoveringsprojekt. Sådan lyder nogle af de 31 eksempler på kirkebøvl i folkekirken, som kirkeminister Bertel Haarder (V) har fået tilsendt i anledning af sin kampagne ”Bort med kirkebøvlet, Bertel, ind med ideerne.”
I Ølgod Kirke i Vestjylland stod man efter menighedsrådsvalget i 2012 pludselig med et projekt, hvor nogle af kirketårnets fuger skulle udskiftes. Pris: En halv millioner kroner.
De lokale murere rystede på hovedet, fortæller menighedsrådsformand Anne-Mette Strebel, der har beskrevet bureaukratiet omkring det dyre projekt for Bertel Haarder.
”Lige nu er renoveringen udskudt til 2017 for at se, om ikke det kan gøres billigere. En halv million kroner for at reparere nogle fuger er vildt,” siger Anne-Mette Strebel.
Hun fortæller, at kirketårnet først skulle gennem en konsulentrunde med 5-6 personer, som heldigvis var gratis, men derefter skulle et arkitektfirma for 25.000 udarbejde projektet.
”Vi føler, at almindelig sund fornuft ikke er velanset, og vores initiativer skal kontrolleres af mange instanser. Så vi mister til sidst gejsten og siger, at det må næste menighedsråd tage sig af, for vi gider ikke dette bureaukrati.”
Sådan er essensen af den klage, som Anne-Mette Strebel har sendt til kirkeministeren. Situationen i Ølgod er lige nu sådan, at kun tre ud af ni menighedsrådsmedlemmer genopstiller til valget i efteråret. Men bureaukratiet i Ølgod stopper ikke her.
”Der ligger en gammel skolebygning ved siden af kirken, og her vil vi gerne indrette kontorer til præster og personalet. Med en tilbygning kan vi også få en konfirmandstue. Men det har vist sig, at der ligger en såkaldt Exner-fredning rundt om kirken, som skal forhindre, at udsigten til kirken spærres af byggeri eller beplantning, så tilladelsen til den tilbygning ligger lige nu i Fredningsnævnet. Omkring 10 personer har været for at kigge på sagen, herunder en repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening. Vi synes, vi havde en kanonsag til gavn for kirkens liv, og vi kunne da ikke drømme om at bygge en fleretagers bygning foran kirken, men nu er det hele standset af bureaukrati,” fortæller Anne-Mette Strebel.
I Stilling Sogn ved Skanderborg købte menighedsrådet en ret ny bolig til præsten. På trods af, at den var vurderet ”på kryds og tværs”, som administrator Poul Raaby udtrykker det, sendte stiftsøvrigheden og Kirkeministeriet hver en konsulent. Pris for menighedsrådet: 7900 kroner.
”Præstens boligbidrag er ganske vist steget med 100 kroner om måneden, men det vil tage flere år, inden vores udgift til ingen verdens nytte er tjent ind. Sådan en boligvurdering burde kunne foretages meget lettere alene ud fra nogle tegninger i stedet for det automatiserede bureaukrati, som kun gavner de to herrer,” siger Poul Raaby, som tilføjer, at proceduren sandsynligvis finder sted, hver gang en præstebolig skal nyvurderes.
Det gør den i hvert fald i Fjellerup Sogn på Djursland, hvor man været ude for noget lignende omkring en renovering af præsteboligen, fortæller kasserer i menighedsrådet, Bente Aabenhus.
”Vurderingen burde vist slet ikke være foretaget, for alle vidste på forhånd, at præstens husleje ikke ville kunne stige, fordi huslejen kun må være en vis procentdel af præstelønnen. Alligevel siger reglerne, at boligen skal vurderes efter en større renovering, og det blev den. Men vi opfatter det sådan, at det var 7900 kroner lige ud ad vinduet,” siger Bente Aabenhus.