En bred vifte af folkekirkelige stemmer har rettet kritik mod arrangementet ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus Domkirke i februar, hvor blandt andre en imam prædikede. Nu viser en aktindsigt, at der også i menighedsrådet ved selve domkirken var kritik af projektet, men at de kritiske røster blev overhørt.
Det fremgår blandt andet af et referat fra et møde i Aarhus Domsogns menighedsråd den 19. januar 2017 i år – kort før forestillingens begyndelse den 18. februar.
Et af de menighedsrådsmedlemmer, der ytrede sig kritisk på det omtalte møde, var Winni Hauge:
”Jeg mener, at det er et helt usædvanligt skridt at skulle lukke kirken i tre uger. Det er ikke sket før. Da jeg sammen med mange andre stemte for at gennemføre projektet, havde ingen af os forestillet os, at kirken skulle lukkes ned. Og da det kom frem, var det så sent, at der ikke var noget at gøre ved det,” siger Winni Hauge.
Også menighedsrådsmedlem Troels Rønsholdt rettede på samme møde kritik af sin domprovst Poul Henning Bartholin, der sammen med Teater Svalegangen stod i spidsen for teaterforestillingen.
”Menighedsrådet har kun i meget ringe grad været inddraget i denne proces – og meget ulig tidligere mindre projekter, som vi har diskuteret grundigt inden en beslutning. Samtidig har Svalegangens leder i et interview i JP ikke vist sig særlig positivt indstillet over for kirkens rum,” sagde Troels Rønsholdt og henviste til et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten den 6. marts 2016, hvor teaterchef i Svalegangen Per Smedegaard kritiserede denklassiske gudstjeneste:
”Nadverbrødet smager af pap, og selvom man får lov at skylle efter i sur vin, ender oplevelsen alligevel galt i halsen hos mange danskere. Gudstjenesten mangler saft og kraft,” havde Per Smedegaard blandt andet udtalt.
På den baggrund blev der på et menighedsrådsmøde den 14. april 2016 ”udtrykt bekymring for, i hvor høj grad teatret vil bestemme indholdet i gudstjenesten – og i mindre grad teologer og rådgivere.”
Det blev også foreslået, at Per Smedegaard blev inviteret til et møde efter sommeren sidste år ”til en orientering og drøftelse”.
Men selvom menighedsrådsformand Ulla Skaarenborg og Poul Henning Bartholin ifølge referatet påtog sig opgaven med at invitere teaterchefen, skete det aldrig.
”Jeg tror bare ikke lige, at det blev organiseret,” siger Ulla Skaarenborg i dag.
Men er det ikke et problem, når det nu blev efterspurgt i menighedsrådet?
”Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke lige tænkt over. Vi har gjort noget andet i stedet. Vi har snakket om det i menighedsrådet,” siger Ulla Skaarenborg.
Men det er tydeligvis ikke blevet talt godt nok igennem. Referatet fra menighedsrådsmødet den 19. januar 2017 viser nemlig også, at et stort flertal af menighedsrådet stemte for tre punkter, der skulle sikre, at menigheds-rådets ”beslutningsret” fremover respekteres. Det betyder blandt andet, at der blev stemt for, at der fremover ikke gives tilladelse til aktiviteter, der forhindrer gudstjenester, og at der altid nedsættes en følgegruppe, så gudstjenesten ”ikke kompromitteres”.
Menighedsrådsmedlem Karte Dyrholm bekræfter også, at der var dele af menighedsrådet, som ikke følte sig hørt. Hun havde dog kun siddet i menighedsrådet i måneder, da mødet i januar 2017 fandt sted.
”Der har været dele af rådet, der gerne ville være inddraget mere, end det var tilfældet, og selvfølgelig bakkede jeg det op, når der nu var folk, der måske syntes, at det haltede med informationerne,” siger Karte Dyrholm.
Der er ingen tvivl om, at menighedsrådet skulle have været tættere på projektet. Det siger juraprofessor Ditlev Tamm fra Københavns Universitet, der har kirkeret som et af sine primære forskningsområder.
”Det havde været helt rimeligt, at man i højere grad havde drøftet det i menighedsrådet. Jeg vil ikke mene, at de kunne forbyde det, men det er sådan, at menighedsrådet sammen med kirkeværgen har ansvaret for de fysiske rammer. Og når der så ifølge arrangørerne er tale om en teaterforestilling og ikke en gudstjeneste, der lukker kirken i ugevis, så havde det været mere naturligt at dække projektet af med baglandet. Det havde en god og dygtig kirkeadministrator gjort,” siger Ditlev Tamm.
Af referaterne fremgår det ikke, hvor stor en del af menighedsrådet, der har følt sig udenfor i processen omkring ”Befri Gudstjenesten”. Selvom også menighedsrådsmedlem Kim Sundbøll skrev under på, at ”menighedsrådets beslutningsret” skal respekteres, så var det kun for at få lukket sagen, siger han.
”Det var et stort projekt, og man kan godt sige, at vi ikke er blevet fuldt ud orienteret. Men vi ved, at der med meget store projekter kan være hjørner og detaljer, der måske ikke foldes ud, som man havde planlagt, og jeg ville bare gerne have afsluttet sagen. Jeg er også til vant til at have tillid til dem, der har ansvaret. Jeg har ikke behov for at være tæt inddraget, men sådan har alle det ikke. Der er mange, der gerne ville orienteres endnu tættere,” siger Kim Sundbøll.
Kristeligt Dagblad ville gerne have spurgt den ansvarlige for projektet, domprovst Poul Henning Bartholin, hvorfor han ikke i højere grad orienterede menighedsrådet omkring projektet, og hvorfor teaterchef Per Smedegaard ikke – som ønsket – blev indkaldt til et møde med menighedsrådet. Domprovsten ønsker dog ikke at svare på kritikken, men henviser i stedet til menighedsrådsformand ved Aarhus Domkirke Ulla Skaarenborg.
Hun fortæller, at ingen fra menighedsrådet har været en del af udtænkningen af selve projektet.
Men af menighedsrådsreferater fremgår det jo, at flere menighedsrådsmedlemmer ikke har følt, at de i høj nok grad er blevet inddraget, og alle i menighedsrådet, inklusive dig selv, har skrevet under på, at rådet fremover skal orienteres bedre?
”Vi er fjorten menighedsrådsmedlemmer, og vi kan ikke alle være enige. Vi er meget forskellige, og der er forskellige tærskler for, hvornår man føler sig inddraget, men det betyder ikke, at vi ikke er blevet inddraget,” siger Ulla Skaarenborg.