Samtlige medlemmer af fynsk menighedsråd går af før tid

Der er opstået for mange personlige uoverensstemmelser mellem en fynsk menighed og menighedsrådet til, at menighedsrådsmedlemmerne ønsker at fortsætte arbejdet. Loven er ikke indrettet til, at et helt råd går samtidig, lyder det fra eksperter og ledere i folkekirken

Fra den 1. juni er de to fynske sogne Marslev og Birkende uden menighedsråd. Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, har taget menighedsrådets beslutning til efterretning. Arkivfoto.
Fra den 1. juni er de to fynske sogne Marslev og Birkende uden menighedsråd. Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, har taget menighedsrådets beslutning til efterretning. Arkivfoto. . Foto: Leif Tuxen.

Fra den 1. juni er de to fynske sogne Marslev og Birkende uden menighedsråd. På et møde den 12. maj besluttede alle syv folkevalgte at nedlægge deres hverv. Formand for menighedsrådet Keld Jensen oplyser, at begrundelsen for at træde tilbage er uoverensstemmelser med personer i menigheden og samarbejdsproblemer med nogle af de ansatte. Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, har taget menighedsrådets beslutning til efterretning.

Poul Langagergaard er rådgivende konsulent for menighedsråd og sidder selv i menighedsråd og provstiudvalg.

”Menighedsrådets beslutning afspejler en samfundsmæssig tendens i tiden, hvor lunten er blevet kortere. Biskopper går før tiden, chefer i virksomheder skiftes ud, og politikere skifter parti som aldrig før eller går ud af Folketinget midt i en valgperiode for at besætte et job i det private erhvervsliv,” siger Poul Langagergaard.

”Men menighedsrådets beslutning, og tilmed kun få måneder før et menighedsrådsvalg, er ikke noget sundt signal at sende. Det tyder på afmagt, hvor man føler, at man ikke kan trænge igennem i sognet eller opad i systemet, og så kaster man tøjlerne. Men igen, som vi ser i andre lignende konflikter i folkekirken, burde problemet være tacklet professionelt, inden det nåede dertil.”

Kurt E. Larsen, dr. theol. og professor på Menigheds-fakultetet i Aarhus, har i mange år fulgt udviklingen generelt i menighedsrådenes arbejde.

”Selvom der mig bekendt ikke er nogen statistik, er det ikke et ukendt problem, at et helt menighedsråd forlader posterne i utide. Men sådan vil det nok være i enhver stor organisation. For menighedsrådenes vedkommende har de i de senere år fået voksende ansvar, når det gælder administration og nu også medbestemmelse om det kirkelige liv i sognet som for eksempel minikonfirmander eller babysalmesang. En stor arbejdsbyrde og utilfredshed med,at man måske ikke får sine ønsker om kirkelivet igennem, kan medføre en frustration, som får nogle menighedsråd til at nedlægge posterne,” siger Kurt E. Larsen.

Søren Abildgaard , formand for Landsforeningen af Menighedsråd, ønsker ikke at kommentere en konkret sag, men siger generelt:

”Lov om menighedsråd er sådan indrettet, at forventningen er, at er man valgt for eksempel for en fireårig periode, så sidder man også tiden ud. Enkeltmedlemmer kan af helt særlige grunde få lov af menighedsrådet til at udtræde. Når et helt menighedsråd ønsker at forlade posterne på samme tid inden valgperiodens udløb, er alle medlemmer i princippet inhabile til at tage denne beslutning. Derfor er der ikke andet at gøre end at forelægge sagen for biskoppen, som er menighedsrådets øverste tilsynsmyndighed, og som så træffer en afgørelse.”

I en mail til Kristeligt Dagblad siger biskop Tine Lindhardt, at hun forventer at imødekomme menighedsrådets ansøgning om træde tilbage:

”Umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at der udskrives suppleringsvalg, og der vil derfor formentlig blive tale om en administrativ løsning frem til menighedsrådsvalget til efteråret,” skriver hun.

Der findes ifølge eksperterne ikke lovmæssig hjemmel til at holde på et menighedsråd, som har besluttet at gå af midt i valgperioden.