De ønsker ikke at udtale sig. Menighedsrådet i Sydhavn Sogn, hvor Per Ramsdal er sognepræst, er tavse i den aktuelle sag om præstens manglende tro på den fysiske opstandelse og henviser samstemmende til biskoppen. Men faktisk viser tilsvarende sager, at netop menighedsrådet spiller en afgørende rolle.
Tilbage i 1990'erne ønskede menighedsrådet i Snedsted Sogn at skille sig af med daværende sognepræst Bent Feldbæk, som endte med at blive afskediget efter en læresag ved præsteretten. Omvendt var udfaldet i sagen mod daværende sognepræst Thorkild Grosbøll fra Taarbæk Sogn, som efter en tre år lang sag kunne genoptage sit embede i 2005, påpeger studielektor Lars Christian Vangslev fra Afdeling for Kirkehistorie ved Københavns Universitet.
”Når Grosbøll fik lov til at fortsætte som præst, var det først og sidst, fordi hans menighedsråd ikke ønskede ham afskediget. Dermed er folkekirken gået fra at være en konfessionskirke, som er forpligtet på de luthersk-evangeliske bekendelsesskrifter, til at være en kongregationskirke (menighedsstyret, red.), hvor ikke bare den administrative, men også den teologiske myndighed ligger hos menighedsrådet.”
Det må nødvendigvis få stor indflydelse på den aktuelle sag, hvis der skal være nogen som helst sammenhæng i folkekirkens praksis, mener han.
”Det vil derfor heller ikke give mening at indlede en læresag mod Per Ramsdal, når man undlod det i tilfældet med Grosbøll. Biskoppens reelle teologiske myndighed er dermed også stærkt begrænset,” siger Lars Chr. Vangslev.
At opbakningen fra menighedsrådet fik stor betydning i Grosbøll-sagen, bekræfter Taarbæk-præstens daværende bisidder, Ole Hultberg, der er tidligere sognepræst i Herstedvester.
”Det er min klare opfattelse, at menighedsrådet i Taarbæk under hele sagen støttede deres præst fuldt ud. I det øjeblik menighedsrådet og menigheden havde været imod ham, tror jeg, selvom det er svært at sige med sikkerhed, at sagen var endt langt mere alvorligt for Thorkild Grosbøll, end den gjorde. Hvis han havde stået med fornemmelsen af en læresag med menigheden imod sig, havde han været i defensiven og ikke i offensiven, som han hele tiden forsøgte at være,” siger Ole Hultberg.
At det enkelte menighedsråd er en særdeles magtfuld enhed i den danske folkekirke, er blevet understreget ved flere lejligheder gennem de seneste år. Kirkeminister Marianne Jelved undlod således at lukke de københavnske kirker, hvor menighedsrådet modsatte sig, ligesom menighedsrådets administrative og økonomiske magt er blevet understreget ved flere lejligheder i de seneste års debat om folkekirkens struktur. Men menighedsrådene styrer også sognets kirkelige anliggender, understreger formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen.
”Menighedsrådet har det daglige tilsyn, det er dem, der kalder præsten, og dermed er menighedsrådets opbakning til præsten afgørende. Det forudsætter samtidig, at menighedsrådet tager sin opgave med tilsyn af de kirkelige forhold alvorligt - blandt andet ved løbende at samtale med præsten også om teologiske emner,” siger Inge Lise Pedersen.
Hun anerkender, at menighedsrådet indtager en central rolle i den danske folkekirkemodel, men mener ikke, at man af den grund kan kalde folkekirken for en kongregationskirke.
”Der er snarere tale om en vekselvirkning mellem menighedens ret til at kalde og føre det daglige tilsyn med præsten og så det biskoppelige tilsyn. Altså en slags spænding mellem det kongregationelle og det konfessionelle. Hvad der vil ske i det tilfælde, hvor menighedsrådet og biskoppen ikke kan nå til enighed, må blive en sag for den højere kirkejura,” siger Inge Lise Pedersen.
Formanden for Den Danske Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger generelt om forholdet mellem præst og menighedsråd:
”Menighedsråd og præst har et samvirke om det kirkelige liv i det daglige. Men det gejstlige tilsyn med præsten ligger hos biskoppen, som træder til, hvis det skønnes, at der er grund til en samtale. Det er tilsynets formelle opgave. Her har menighedsrådet ingen formelle opgaver. Menighedsrådet kan selvfølgelig forholde sig til situationen, som man vil, men skønne ud fra, at der er tale om en personsag,” siger Per Bucholdt Andreasen.