Menighedsråd rundt om i landet: Biskopper genopslår ikke præstestillinger uden om os

Det er et særsyn i det kirkelige Danmark, når Haderslev-biskop genopslår præstestillinger uden først at diskutere det med menighedsrådet, viser rundringning til menighedsråd, der har haft en præstestilling genopslået. Glædeligt, lyder det fra formand for Præsteforening

Haderslev-biskoppen Marianne Christiansen mener stadig, at det med det nuværende regelsæt er uden for diskussion, at det er biskoppens beslutning, om en stilling skal genopslås
Haderslev-biskoppen Marianne Christiansen mener stadig, at det med det nuværende regelsæt er uden for diskussion, at det er biskoppens beslutning, om en stilling skal genopslås. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Spørger man Kirkeministeriet, er biskopper i deres gode ret til at tage sagen i egen hånd og genopslå en ledig præstestilling uden først at vende det med menighedsrådet. Og spørger man biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen, kan det ligefrem være det mest hensigtsmæssige, at biskoppen selv træffer den beslutning.

Men når man spørger i andre dele af landet, tegner der sig et andet billede end den praksis i Haderslev, der de seneste dage har skabt debat. En rundringning til 14 menighedsråd rundtom i Danmark, hvor man har haft en præstestilling genopslået i løbet af de seneste par år, viser, at biskoppen og menighedsråd typisk diskuterer de indkomne ansøgninger i fællesskab og beslutter, om stillingen skal genopslås.

Sådan var det blandt andet, da menighedsrådet i Tved Kirke i Fyens Stift tidligere på efteråret annoncerede en barselsvikar for deres præst og ikke fik nok egnede ansøgninger i første runde.

”Vi oplevede, at der var fuld respekt fra biskoppen, og at det var os, der kom med udspillet til, at stillingen skulle genopslås. Alt andet ville også have skabt protester i menighedsrådet. Jeg er i hvert fald ikke bange for at sige, hvad jeg mener,” siger menighedsrådsformand Eva Kristina Mikkelsen.

Nordjylland er en del af landet, hvor man typisk har haft svært ved at finde nok egnede kandidater til ledige præstestillinger og må genopslå mange stillinger. Her lægger Aalborg-biskoppen Henning Toft Bro stor vægt på, at menighedsrådene føler sig inddraget i spørgsmålet om genopslag. Derfor holder han altid først møde med menighedsrådet inden et eventuelt genopslag.

”Jeg mener, det er vigtigt for den demokratiske proces, at menighedsrådene føler sig hørt. Og det giver mig også en unik mulighed for at komme ud at tale med menighedsrådet om situationen og indgyde mod og opmuntring hos dem. Det er vigtigt for mig at få sagt, at det ikke er dem eller deres embede, der er noget galt med, men at vi er i en tid, hvor det generelt er svært at få nok ansøgninger,” siger han, ligesom biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel også først drøfter ansøgningerne med menighedsrådet inden et eventuelt genopslag, omend genopslag sjældent sker i hendes stift.

På samme måde er genopslag sjældent i Roskilde Stift, oplyser biskop Peter Fischer-Møller.

”De få gange, vi har genopslået præstestillinger, har vi her fra stiftet sendt ansøgningerne til menighedsrådsformanden, og jeg har så samtidig tilkendegivet, at jeg syntes, der var så få ansøgninger, at jeg fandt, at stillingen burde genopslås, og at jeg derfor ikke med det samme ville foreslå datoer til et orienteringsmøde, men ville ringe formanden op og drøfte situationen,” siger han.

Også i Ribe Stift oplyser biskop Elof Westergaard, at han holder møde med menighedsrådet, hvis der har været ansøgere til en stilling.

Og at det tyder på at være den gængse praksis, glæder Per Bucholdt Andreasen, formand for præsternes interesseorganisation, Præsteforeningen.

”Ansættelse af præster er noget af det vigtigste og største, et menighedsråd kan lave. Derfor er det helt afgørende, at der er en god dialog mellem menighedsråd, provst og biskop. Det indebærer også, at menighedsrådet er inddraget i processen også i forhold til, om stillingen skal genopslås,” siger han.

Kirkeministeriet har tidligere understreget, at der juridisk ikke er noget galt med, at biskoppen beslutter, at en præstestilling skal genopslås. Og i et læserbrev tidligere på ugen skrev kirkeminister Mette Bock (LA) i Kristeligt Dagblad, at der slet ikke var et reelt problem i sagen. Modsat har både Landsforeningen af Menighedsråd og rets-teolog Kristine Garde sat spørgsmålstegn ved ministeriets tolkning af loven og understreget, at menighedsrådene har ret til at kalde deres egen præst, hvilket også indebærer at være inddraget i spørgsmålet om genopslag.

Dermed illustrerer sagen til en vis grad, at der over de seneste årtier har været en flertydig udvikling i folkekirken om magten i præsteansættelser. Det forklarer Hans Raun Iversen, lektor emeritus ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Går man tilbage til år 1928, udsendte biskopperne et hyrdebrev, hvor de decideret formanede menighedsrådene om ikke at opsøge præstekandidater eller få dem til at holde prøveprædikener. Den slags var en sag for biskopperne. I dag er menighedsrådene meget mere inkluderede i processen. Men samtidig har vi de seneste godt 25 år set, at Kirkeministeriet har lagt flere beføjelser ud til biskopper om præsteansættelser, blandt andet i spørgsmålet om allokering af præster. Derfor står man tilbage med spørgsmålet, hvem der egentlig har bukserne på, når der skal ansættes en præst,” siger han.

Haderslev-biskop Marianne Christiansen mener dog stadig, at det med det nuværende regelsæt er uden for diskussion, at det er biskoppens beslutning, om en stilling skal genopslås. Den beslutning træffer hun nogle gange efter forudgående drøftelse med menighedsrådet, andre gange alene, med en efterfølgende orientering af menighedsrådet. Om hun gør det ene eller det andet, afhænger af sagens omstændigheder.

”Når det ifølge mit skøn er åbenlyst, at der ikke er kommet nok kvalificerede ansøgninger til en stilling, ser jeg ingen grund til, at vi holder møde om det. I de tilfælde sparer vi alle tid ved, at jeg blot orienterer menighedsrådet om genopslag. Det har jeg ikke tidligere oplevet nogen har set som et problem, og lovgivningsmæssigt er det heller ikke et problem,” siger hun.