Det er ikke, fordi menighedsrådsformanden i Assens-Gamtofte sogne på det vestlige Fyn, Brita Leth, har noget imod økologi. Men når menighedsrådet i en travl hverdag skal prioritere, hvordan tiden og kræfterne skal bruges, har en økologisk omlægning ikke stået øverst på dagsordenen.
”Vi bliver nødt til at vælge vores kampe,” siger hun.
Assens-Gamtofte Sogne er et de sogne i landet, der tjener mest på deres landbrugsjord. Hvert år indbringer markerne godt 300.000 kroner fra den landmand, der forpagter jorden. Og det har igennem alle årene været en konventionel landmand. Dermed ligner Assens-Gamtofte en stor del af landets andre sogne, der ejer landbrugsjord. Langt hovedparten af dem får dyrket kirkens jord på konventionel vis, hvor man bruger både kunstgødning og sprøjtemidler, mens 11 procent af jorden bliver dyrket økologisk.
Dermed adskiller folkekirken sig fra både staten og kommunerne, der også ejer store områder med landbrugsjord, men i langt højere grad får den dyrket økologisk.
”I et menighedsråd skal vi forvalte andre folks penge og har en forpligtelse til at få flest mulige aktiviteter og mest mulig vedligeholdelse af bygninger for de midler, vi har. Og når alle faste udgifter er betalt, er der ikke meget tilbage, vi selv kan bestemme over,” siger Brita Leth og uddyber, at menighedsrådet derfor indtil nu ikke har tænkt over at ændre ved den forpagtningsaftale med en konventionel landmand, der har givet et godt indspark til kirkens økonomi hvert år.
Men der vil Danmarks Naturfredningsforening sige, at I også har en forpligtelse over for skaberværket og bør sikre, at der ikke bliver sprøjtet på jeres marker. Og den forpligtelse forsømmer I ved ikke at dyrke økologisk, lyder foreningens argument.
”Der er mange sager, man kan vælge at gå ind i, når man sidder i et menighedsråd. Og i sidste ende bliver man nødt til at vælge, hvad man vil have fokus på. De fleste af os har jo et almindeligt job ved siden af. Derfor vil jeg ikke sige, vi har valgt økologi fra. Der har bare været så mange andre projekter, der har været mere presserende eller er blevet prioriteret højere,” siger hun og tilføjer, at de i deres kirker især har fokus på et stort drengekor, hvor 50 unge mennesker flere gange om ugen kommer og synger i kirken.
Forpagtningsaftalen for markerne skal fornys med års mellemrum. Har I ikke i den forbindelse diskuteret, om I snarere skulle forpagte ud til en økologisk landmand?
”Nej, for at være helt ærlig har tanken ikke strejfet mig. Vi har haft travlt med at få hverdagen til at fungere især efter sidste menighedsrådsvalg, hvor to kirker blev lagt sammen under ét menighedsråd. Det har taget meget arbejdstid. Derudover har vi en middelalderkirke, der kræver megen vedligeholdelse. Når der så er en del af den daglige drift, nemlig forpagtningsaftalen af vores jord, der fungerer og ikke har krævet vores tid, har den fået lov at passe sig selv. Men nu er der da blevet plantet den tanke i mig, at det kunne være et krav fremover, at jorden skal bortforpagtes økologisk,” siger hun.