Det er menighedsrådsmedlem Ole Ehlers, der først bringer emnet på banen:
”Et menighedsråds opgave er at bidrage til at drive kirken. Det er mit indtryk, at vi forsømmer det arbejde på grund af debatter om andre ting. Som for eksempel præsters arbejde med mission.”
På den anden ende af bordet ryger en hånd straks i vejret ved denne onsdag aftens menighedsrådsmøde i Vor Frue Kirke i København. Det er menighedsrådsmedlem Mogens Lønborg, der vil have ordet. Han er uenig i sin kollegas ønske om at fjerne punktet ”Forslag vedrørende mission” fra mødets dagsorden.
”Jeg har drøftet det med Landsforeningens af Menighedsråds jurdiske konsulenter. Det er rigtigt, at vi som menighedsråd ikke kan anmode præster om for eksempel at missionere, men vi kan opfordre. Derfor er der intet i vejen for, at vi drøfter det.”
Spørgsmålet om netop mission er en af årsagerne til, at menighedsrådet i en af landets mest kendte kirker, Københavns Domkirke, er blevet ramt af en usædvanlig intern strid. Under sidste måneds menighedsrådsmøde trak daværende formand Ole Ehlers sig, da han ikke kunne ”bringe enderne sammen” i rådet.
I striden er Mogens Lønborg central. Under møder har han krydset klinger med flere i rådet, her især domprovst Anders Gadegaard, som modsat Lønborg er mere dialogsøgende, hvad angår islam.
Blandt de 20 fremmødte ved onsdagens møde er der dog heller ikke stor opbakning til Mogens Lønborgs ”Forslag vedrørende mission,” hvor han foreslår, at præsterne udarbejder et oplæg til en missionsstrategi, og at menighedsrådet hverken bidrager til ikke-kristne trossamfunds udbredelse eller lader dem bruge kirkerummet til oplæsninger. Sognepræst Steffen Ringgaard Andreasen tager ordet:
”Vi er en kristen kirke, som bruger tid og kræfter på vedholdende at forkynde evangeliet. Det vil jeg gerne tale om. Men jeg forstår ikke hvorfor vi skal drøfte islam.”
Mogens Lønborg rækker igen hånden i vejret, mens sognepræsten fortsætter:
”Hvis der opstod en situation med terror, og det kunne være formålstjenstligt at gå ud sammen med en imam og rabbiner, ville jeg gøre det. Det har intet at gøre med at promovere islam. Den promovering findes ikke i kirken, og derfor vil en debat om mission være skæv. Vi kommer til at drøfte noget ideologisk,” siger han.
Mogens Lønborg forklarer, at han har sat punktet på dagsordenen, fordi han netop ikke vil drøfte islam.
”Vi skal have islam helt ud af domkirken. Min pointe er, at islam har sneget sig ind i folkekirken. Hvis vi bidrager til stormoskéer i København, går vi langt over stregen,” siger han, mens en kvinde sukker og ryster på hovedet.
En anden kvinde sidder dog og nikker. Hun er ikke med i menighedsrådet, men hører til i sognet og er bare mødt op af interesse.
”Tiden løber, Mogens,” afbryder menighedsrådets formand Anne Dorte Schwarz-Nielsen efter noget tid, og en anden får ordet.
Det foreslås, at man udskyder punktet til et senere menighedsmøde, hvor folk er bedre forberedte, og præsterne kan komme med oplæg. Det går Lønborg med til.
Kvinden, der er mødt op for at overvære mødet, prikker Kristeligt Dagblads udsendte på skulderen. Hun er nødt til at gå, men vil bare sige, at Mogens Lønborg har stor opbakning i menigheden.
”Jeg har snakket med mange,” hvisker hun.
Herefter er man klar til at kunne godkende sidste måneds referat, men Mogens Lønborg mener, at et punkt omhandlende købet af en bygning i sidste øjeblik blev lukket for offentligheden på et falskt grundlag. For den købsaftale, man tog hensyn til, var ikke med i mødematerialet, siger han.
”Sludder,” lyder det irriteret fra kirkeværge Jakob Knudsen, der ligesom flere andre påpeger, at der var synlige lånetilbud at tage hensyn til.
Men Lønborg står fast:
”Vi kunne nøjes med at have lukket punktet delvist. Når vi har at gøre med så store tal, er det mest rigtige at tage diskussionen åbent,” siger han og afbrydes af formanden.
”Mogens! Jeg vil gerne have, at du opfatter os i menighedrådet som seriøse arbejdere, i stedet for som nogen, der træffer huhej-beslutninger.”
”Det er jo sandheden,” siger Mogens Løndborg og afbrydes igen.
”Det er din opfattelse.”
Mogens Lønborg har tidligere kritiseret planen om at købe den tidligere Metropolitanskolen ved Vor Frue Kirke og gøre det til et ”Domkirkens Hus” til undervisning, foredrag og kontorer, da han savner ”mere økonomisk ansvarlighed”.
Tirsdag aften sendte han derfor spørgsmål om diverse budgetter og anvendelsesplaner til sognepræst Steffen Ringgaard Andresen, som virkarierer for Domkirkens Hus-udvalgs formand Anders Gadegaard, der har studieorlov. Da sognepræsten ikke har kunne nå at forberede sig, rykkes senere. Og da dagsordenens andre punkter om blandt andet stillingsopslag, økonomi og lockout forløber hurtigt, når mødet at slutte til tiden. For én gangs skyld, lyder det fra formanden, som takker for at der denne gang var ro til at nå at drøfte ting på mødet.