Prøv avisen

Menighedsråd vælter bevaringsværdige præstegårde

Præstegårde rives ned enten fordi de vurderes som ”utidssvarende” som boliger eller på grund af forestående renoveringsopgaver. Her er det et billede af præstegården i Skovlænge på Lolland, som allerede er brudt ned.

Over hele landet jævnes bevaringsværdige præstegårde med jorden, fordi de vurderes som utidssvarende som boliger. Dybt alvorligt, siger arkitekt

Kulturstyrelsen har fundet den bevaringsværdig, den er løbende vedligeholdt, og inden for de seneste 10 år er der udskiftet døre og vinduer. For nylig blev der tilmed lavet nyt køkken.

Der er som sådan ikke noget i vejen med Hinge Præstegård i Midtjylland, men alligevel vil menighedsrådet med kommunens tilladelse nu rive præstegården fra 1889 ned.

”Bygningen er for stor og for dyr at varme op, og så er der sådan set ikke mere i det,” lyder den kortfattede begrundelse for nedrivningen fra Svend Erik Laursen, formand for Hinge Menighedsråd.

Kulturstyrelsen har ellers givet præstegården den næsthøjeste værdi, der gives til bygninger, ”som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er lokalt fremtrædende eksempler inden for deres slags, eller bygninger, der i kraft af deres placering er umistelige for en helhed.”

Sognepræst Frede Møller flyttede i september sidste år ud af Hinge Præstegård, hvor han har boet med sin familie i 30 år. Han forstår ikke beslutningen om at rive hans tidligere hjem ned.

”Vi havde det fortræffeligt der. Der er ingen skimmelsvamp eller noget i det hus, det er løbende vedligeholdt og ikke et faldefærdigt hus. Derfor er det meningsløst at rive det ned,” siger Frede Møller.

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange præstegårde der årligt rives ned, men også i Jyderup ved Holbæk, Hadsund ved Mariager og Knebel på Djursland har man besluttet at jævne bevaringsværdige præstegårde med jorden.

Enten fordi de vurderes som ”utidssvarende” som boliger eller på grund af forestående renoveringsopgaver. Ligeledes i Øse ved Varde, i Skovlænge på Lolland og i Magleby ved Roskilde har menighedsråd inden for de senere år brudt bevaringsværdige præstegårde ned.

Det er en trist udvikling, mener Peter Hee, der er arkitekt og formand for Landsforeningen for Bygning- og Landskabskultur.

”Præstegårdene er en del af vores samlede bygningskultur, og sammen med kirkerne er de ofte en del af en helhed. Den sammenhæng bliver brudt i stykker, når præstegården væltes, for jeg tror ikke, at et menighedsråd ville rive en kirke ned, fordi de synes, at den er for gammel,” siger Peter Hee, der mener, at menighedsrådene ikke værner nok om kulturarven.

”Det er dybt alvorligt. De her bygninger kommer aldrig igen. Præstegården har ofte været centrum for kulturlivet lokalt, og det bliver ikke det samme, selv hvis der opføres en ny præstegård,” siger Peter Hee.

Når præstegårde rives ned, hænger det sammen med den generelle problematik om affolkning på landet, vurderer Jesper Dahl, kontorchef hos Kulturstyrelsen.

”Ude på landet, de trængte steder, er kulturarven under pres. Det gælder også de bevaringsværdige bygninger. Hvis ikke menighedsrådet har råd til at vedligeholde bygningen, og kommunerne nægter tilladelse til nedrivningen, skal kommunen i princippet overtage ejendommen, og det er en svær opgave for kommunerne at finde økonomien til det,” siger Jesper Dahl.

Tilbage i Midtjylland har Silkeborg Kommune givet tilladelse til, at Hinge Præstegård rives ned, selvom også forvaltningen i kommunen har fundet bygningen bevaringsværdig.

Børge Terp er provst i Ikast-Brande Provsti, og han har overtaget ansvaret for sagen fra menighedsrådet.

Han var ikke klar over, at bygningen var erklæret bevaringsværdig, men det ændrer ikke hans opfattelse: at præstegården skal rives ned.

”Der er tale om et ældre hus, som er ret utidssvarende. Det er klart, at der er en mængde følelser forbundet med huset, men de mere omkostningstunge ting som et nyt tag er blevet skubbet, og så er der selve indretningen af huset, der skal gøres tidssvarende. Vi har fået vurderet, at det vil koste mellem fire og fem millioner at få det renoveret, og det, synes vi, er for mange penge at skyde i det,” siger Børge Terp.