Menighedsråd vil gerne gøre kirker bedre for handicappede, men det koster og ser uheldigt ud

Kørestolsbrugere har svært ved at benytte mange danske kirker på grund af dårlige adgangsforhold. Ekspert i handicap-psykologi peger på, at mangel på tilgængelighed kan føre til mistrivsel

“Folkekirken er et socialt samlingspunkt, hvor du mødes med familien for at fejre livets store begivenheder eller sige farvel til dem, du har haft kær. Hvis man som kørestolsbruger kun i mindre grad er med der, kommer man til at stå uden for fællesskabet,” siger Næstformand i Danske Handicaporganisationer Sif Holst.
“Folkekirken er et socialt samlingspunkt, hvor du mødes med familien for at fejre livets store begivenheder eller sige farvel til dem, du har haft kær. Hvis man som kørestolsbruger kun i mindre grad er med der, kommer man til at stå uden for fællesskabet,” siger Næstformand i Danske Handicaporganisationer Sif Holst. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Hvis kørestolsbrugere har svært ved at bruge danske kirker, skyldes det blandt andet perlegrus, stejle trappetrin og niveauforskelle på kirkegulvet.

I Hammel Kirke cirka 35 kilometer fra Aarhus har man taget fat i problemet. Efter mere end et års renovering åbnede den med bedre adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Kirken har fået justeret hele kirkegulvet, så der ikke er niveauforskel, og indsat mere plads mellem de gamle kirkebænke. I 2010 erstattede en rampe de stejle trappetrin, der dengang førte ind til kirken, og kirkedøren åbner nu selv, når man nærmer sig.

”Kirken skal være for alle. Derfor har det været vigtigt for os, at de besøgende skal kunne bruge Hammel Kirke, uanset om de kommer gående eller i kørestol,” siger menighedsrådsformand Peder Lerdrup Spørring.

Det er dog langtfra alle kirker, der er kørestolstilgængelige. Ifølge tal fra Kirkefondet er mere end hver femte kirke ud af de 420, der er registreret i organisationens database, ikke tilgængelig i kørestol. Tallet kan dog være højere, for det er indberettet af kirkerne selv, og altså hverken valideret eller godkendt af Kirkefondet eller tilgængelighedseksperter.

Årsagen til tilgængelighedsproblemet fører tilbage til den tid, hvor kirkerne blev bygget. Det fortæller arkitekt med speciale i bevaringsværdige bygninger Jens Andrew Baumann. Som kongelig bygningsinspektør havde han i perioden 2016 frem til nytår 2019 ansvaret for at rådgive om kirkebyggeri.

Han vurderer, at omfanget af problemet er større end, hvad tallene fra Kirkefondet indikerer, men han har ikke et konkret overblik. Det har kirken heller ikke.

”Kirken er en 1000 år gammel institution. Men det er først inden for de sidste 10-15 år, at der for alvor er kommet fokus på, at kirkerne også skal være tilgængelige i kørestol. Alle kirker kan ikke omstille sig inden for en kort årrække.”

Som forhenværende kongelig bygningsinspektør ved Jens Andrew Baumann, hvor vanskeligt det kan være at finde en tilgængelig løsning, der både gavner personer i kørestol og tager hensyn til kirkens historie.

”Den for kørestolsbrugere mest effektive løsning er ikke nødvendigvis den bedste, når man ser på kirkernes æstetik. En elektrisk rampe foran en middelalderkirke harmonerer ikke med den kulturhistorie, der knytter sig til bygningen,” siger Jens Andrew Baumann.

I Hammel Kirke har formand for menighedsrådet Peder Lerdrup Spørring også oplevet ombygningen som en omfattende proces.

”Vores kirker er en gammel skat, man ikke bare kan bygge om uden videre. Der er mange hensyn, man skal tage, og de ændringer, vi har fået lavet i Hammel Kirke, krævede mange møder med alt fra både arkitekter til Nationalmuseet.”

Når der så er fundet en løsning blandt de mange aktører, der er involveret i sådan en proces, vil det ofte blive en dyr fornøjelse. Baumann vurderer således, at det som minimum vil koste en million kroner at gøre en middelalderkirke tilgængelig for kørestolsbrugere.

Renoveringen af Hammel Kirke kostede ifølge Midtjyllands Avis 14 millioner kroner, men det inkluderede også ombygning af kirkens gravkapel og et nyt varmeanlæg. Selv vil Peder Lerdrup Spørring ikke opgive prisen forbundet med håndværkernes arbejde i kirken.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for Menighedsråd, vurderer, at det ofte er omkostningerne, der gør, at flere menighedsråd ikke er gået i Hammel Kirkes fodspor. Men der kan være alternative løsninger.

”Flere steder har man måske indrettet sig på en måde, hvor man giver en ekstra hånd for at hjælpe folk ind, men det er naturligvis at foretrække, at man kan komme ind ved egen hjælp.”

Næstformand i Danske Handicaporganisationer Sif Holst mener heller ikke, at en ekstra hånd er en optimal løsning. Hun peger på, at kørestolsbrugere oplever det som uværdigt, når deres kirkegang afhænger af andres hjælp.

”Selvom menighedsråd og andre står klar til at hjælpe, vil kirkegængere i kørestol sjældent være gode til at spørge om det. De vil ofte trække sig fra det kirkelige fællesskab, fordi de ikke ønsker at ligge nogen til last.”

Lektor ved institut for psykologi ved Københavns Universitet samt forfatter til bogen ”Handicappsykologi” Jesper Dammeyer bakker betragtningen op.

”Når der er problemer med de fysiske adgangsforhold, vil personer med handicap ofte deltage i mindre grad end andre. Det gælder også, når det handler om kirkerne,” siger Jesper Dammeyer.

Tilgængelighedsproblemerne i de danske kirker kan ifølge både Jesper Dammeyer og Sif Holst have konsekvenser for mere end blot antallet af kørestolsbrugere i kirken om søndagen.

”Folkekirken er et socialt samlingspunkt, hvor du mødes med familien for at fejre livets store begivenheder eller sige farvel til dem, du har haft kær. Hvis man som kørestolsbruger kun i mindre grad er med der, kommer man til at stå uden for fællesskabet. Det kan føre til mistrivsel,” siger Sif Holst.

Da Hammel Kirke tilbage i 2010 tog første skridt mod at fjerne de barrierer, der gjorde det svært for mange at få adgang til kirken, og erstattede den stejle trappe med en stenrampe, var det med støtte fra den statslige tilgængelighedspulje.

Tilgængelighedspuljen kan søges af offentlige og private institutioner, der ønsker tilskud til at forbedre adgangsforholdene i de bygninger, borgerne tilbydes en service fra. Mellem 2012 og 2018 søgte 64 kirker tilskud fra puljen.

Sif Holst anerkender, at kirkernes udfordringer ikke kan løses fra den ene dag til den anden. Hun mener dog, at et større politisk fokus på tilgængelighedspuljens eksistens er et skridt på vej mod en løsning.

”Hvis der skal tages hånd om den her problematik, kræver det, at politikerne gør en indsats for at råbe menighedsrådene op. Både i forhold til, at der et tilgængelighedsproblem, og at der kan søges støtte til at løse det.”

Danske Handicaporganisationers synspunkter vækker genklang på Christiansborg. Her melder kirkeordførerne Marianne Jelved (R) og Charlotte Broman Mølbæk (SF) sig begge klar til at slå et slag for eksistensen af tilgængelighedspuljen. Marianne Jelved har dog samtidig en opfordring til de danske menighedsråd og stifter.

”Det er en fælles opgave at gøre opmærksom på problemerne, og hvordan det kan løses hele vejen igennem det kirkelige system. Ansvaret ligger så absolut ikke kun på Christiansborg,” siger hun.

Hos Socialdemokratiet er kirkeordfører Julie Skovsby i høj grad enig med den tidligere kirkeminister.

”Vi vil gerne gøre mere opmærksom på puljen, men det kræver, at vi løfter i flok. Jeg tror, at de lokale menighedsråd spiller en meget væsentlig rolle i løsningen på den udfordring,” siger hun.

I Landsforeningen for Menighedsråd er formand Søren Abildgaard klar til at gøre en indsats.

”Jeg vil som formand gerne medvirke til, at der ikke er nogle menighedsråd, der er i tvivl om mulighederne for at søge penge fra tilgængelighedspuljen. Men det ændrer ikke på, at det er en problematik, man ikke bare sådan løser,” fastslår han.