Menighedsrådsformand: Det hårdeste er at høre om alle dem, kirken ikke kan hjælpe

Mange har brug for kirken i coronatider, og det kan være svært at hjælpe dem. Det ærgrer teologistuderende Aksel Kaldahl Friberg, der efter eget udsagn er landets yngste menighedsrådsformand i Blågården Sogn, København

Aksel Kaldahl Friberg (født i 1996) er efter eget udsagn Danmarks yngste menighedsrådsformand. Han virker i Blågårdens sogn på Nørrebro, København, og læser til dagligt teologi på Københavns Universitet. – Foto: Jakob Kaldahl Friberg.
Aksel Kaldahl Friberg (født i 1996) er efter eget udsagn Danmarks yngste menighedsrådsformand. Han virker i Blågårdens sogn på Nørrebro, København, og læser til dagligt teologi på Københavns Universitet. – Foto: Jakob Kaldahl Friberg.

I artikelserien ”Mit forandrede liv” taler Kristeligt Dagblad med markante danskere om, hvordan nedlukningen berører deres hverdag. De næste artikler i serien kan blive sendt direkte til indbakken. Tildmeld dig her.

Hvad er det værste ved denne tid?

For mig personligt synes jeg, at det er svært som studerende at sidde foran en skærm og ikke kunne mødes med min studiegruppe. Både fordi jeg ikke føler, at jeg får al læringen med, men også fordi jeg virkelig savner at udfolde mig socialt.

Som menighedsrådsformand er det hårdeste at høre om alle de mennesker, der har brug for kirken, men som vi ikke kan hjælpe grundet corona. Der er både mange, der savner at gå i kirke hver søndag, som de plejer, men også hjemløse og udsatte, der normalt gør brug af blandt andet vores spisearrangementer, men som ikke kan det længere. Vi vil gerne række ud til folk, men det er desværre meget svært lige nu.

Hvad er det bedste ved denne tid?

Tiden til eftertænksomhed og refleksion. Jeg har ikke meget andet at tage mig til end at sidde på zoom og så ellers gå en hulens masse ture på Assistens Kirkegård og rundt om søerne i København. Det giver tid til reflek-sion over, hvad man egentligt gerne vil i tilværelsen, og hvordan man som menneske reagerer i en krise som denne. Derudover fører det også til mange gode snakke med bekendte og venner. Når man går på ture sammen, så falder samtalen ofte på store, vigtige emner.

Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig denne vinter.

Samtalebogen ”Gå med fred” af Bodil Jørgensen og Mikkel Wold har gjort stort indtryk på mig. Den handler om, hvad vi kan bruge de værdier, der er i kristendommen, til, og hvordan vi kan gå til livet på en måde, der føles rigtig. Uden at være en selvhjælpsbog giver den nogle guidelines til, hvad der egentlig er vigtigt i livet.

Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?

Det med at gå en tur udenfor med en ven uden at sætte en dagsorden for, hvad der skal ske. Jeg tror, at det, jeg vil tage med mig, er, at man godt kan lave noget, uden altid at tænke på et mål og uden, at det skal have en form for nytteværdi.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre til at komme igennem corona-tiden?

Når du går igennem helvede, så bliv ved med at gå. Man skal bevare håbet, men samtidig ikke altid tvinge sig selv til at have et positivt mindset. Man skal indse, at lige nu er alting ikke godt, og krisen er hård for os alle. Men livet må godt være hårdt nogle gange. Det skal vi alle igennem. Det skal nok blive bedre på et tidspunkt.