Der var dækket optimistisk op i menighedssalen i Fredens Kirke i Herning mandag aften, hvor der var opstillingsmøde til det kommende menighedsrådsvalg. Sognet er et af i alt 152 sogne, der gør brug af en forsøgsordning, hvor man forkorter valgperioden fra fire til to år. Men på trods af den optimistiske opdækning – der var dækket op til 35 – var der reelt ikke megen optimisme at spore hos de to menighedsrådsmedlemmer, der gjorde de sidste forberedelser i lokalet inden mødet.
”Vi har bestemt os for at være optimistiske, og at vi om ikke andet vil hygge os,” sagde menighedsrådets næstformand, Inger Marie Svinth, og pegede på et bord anrettet med ost og brød til dem, der havde tænkt sig at dukke op.
Som en af i alt fem fra det nuværende menighedsråd har hun tænkt sig at fortsætte i næste valgperiode. Men i Fredens Sogn i Herning skal der være ni medlemmer, og inden mødet i går var der ikke fundet erstatninger for de fire, der har tænkt sig at stoppe, når et nyt menighedsråd skal være på plads efter 1. søndag i advent.
Det problem har man stået i flere gange i denne kirke, der ligger i det centrale Herning. I gennemsnit kommer der 50-60 til højmessen om søndagen, og kirken har desuden kontakt til mange i lokalområdet gennem for eksempel samarbejde med den lokale skole. Men det er svært at finde folk, der vil engagere sig i menighedsrådet, og derfor ansøgte man om at bruge forsøgsordningen med at afkorte valgperioden. Håbet var, at det på den måde ville virke mindre forpligtende at stille op.
”Det gjorde, at et par af de nuværende medlemmer kunne tage en ekstra periode. Men det er selvfølgelig træls nu, at vi skal til at finde folk igen,” sagde næstformand Inger Marie Svinth.
I alt dukkede 16 mennesker op til orienterings- og opstillingsmødet. Otte menighedsrådsmedlemmer, en præst, en hustru til et menighedsrådsmedlem og seks kvinder, der satte sig ved et bord for sig selv. Det eksisterende menighedsråd konkluderede hurtigt, at der ikke var rekrutteringspotentiale blandt kvinderne ved bordet for sig selv. Men orienteringsmødet forløb alligevel som planlagt. Kassereren oplyste om arbejdet med økonomi, næstformanden om nye projekter og sognepræst Bo Gimm om menighedsrådets betydning for forkyndelsen.
”De meget administrative opgaver i et menighedsråd er meget vigtige, fordi de er forudsætningen for, at evangeliet kan møde så mange mennesker som muligt her, hvor vi bor. Det kan ske på et utal af måder. Vi har en legestue, hverdagsgudstjenester, café og sogneaftener og meget mere. Alt dette er noget, menighedsrådet har været med til at skabe for at få forkyndt evangeliet,” sagde han.
Ved opstillingsmødet blev der foreslået 12 kandidater til listen. Ordstyreren adspurgte én for én de 12, om de ønskede at stille op. Det gjorde kun fem af dem. Da de ældre kvinder ved bordet for sig selv alle havde sagt nej tak til at stille op, lød det med et grin fra en af de eksisterende menighedsrådsmedlemmer:
”I er da lidt pivede derovre.”
En af de tiltalte kvinder sad med benene over kors. Hun kiggede over mod ham med et foroverbøjet hoved og vinkede afværgende, hvorefter han lo igen.
I den nuværende valgperiode er tre af de valgte menighedsrådsmedlemmer fra 2016 stoppet. Og da der kun var to suppleanter, har man fået dispensation til at fungere med et beskåret menighedsråd bestående af otte medlemmer i stedet for ni. Det kan ende med at blive tilfældet igen, sagde formanden, Peter Hove, der husker sidste gang, de stod i en lignende situation.
”For seks år siden skulle næsten hele menighedsrådet skiftes ud. Så kom vi otte personer, som knap nok havde sat fod i en kirke – mig selv inklusive – der følte en forpligtelse, fordi vi boede i sognet. Det har fungeret meget godt. Nu må vi se, om vi kan finde flere, der har det på samme måde, som vi havde det dengang.”
Den 2. oktober skal der indsendes en kandidatliste med minimum ni personer. Lykkes det ikke at finde de sidste fire, må menighedsrådet gå til biskoppen for at finde en løsning. Det har næstformand Inger Marie Svinth længe været klar over var en mulighed:
”Vi vil ikke tvinge nogen til det eller noget. Arbejdet skal være drevet af interesse, og så vil vi ikke jamre over, at det er svært at finde folk. Vi tager det til den tid, hvis det ikke lykkes,” sagde hun.8