Selvom biskoppers primære arbejdsopgave er tilsyn med præster, skal de også kunne markere sig i samfundsdebatter om værdipolitiske spørgsmål. Det mener adskillige menighedsrådsmedlemmer i Helsingør Stift, som Kristeligt Dagblad har talt med, og som alle er enige om, at kandidaternes holdninger til spørgsmål som omskæring og kirkens forhold til islam har betydning for, hvor de sætter krydset ved det igangværende bispevalg.
En af dem er Carl-Otto Ringsing, der er medlem af Gørløse Sogns menighedsråd og desuden stiller for bispekandidaten Eva Holmegaard Larsen.
”Der er ting, jeg gerne vil være enig i. Og hvis jeg ikke er enig med kandidaten, så er det ikke der, jeg stemmer. Det er for eksempel holdningen til islam. Der betyder det noget, hvad kandidaten mener,” lyder det fra Carl-Otto Ringsing.
En anden er Grete Møller, der er formand for menighedsrådet i Villingerød Kirke ved Dronningmølle. For hende er det udslagsgivende, at den biskop, hun stemmer på, kan finde ud af at markere sine holdninger.
”Det er bestemt ikke lige meget, hvad biskoppen mener. Når det handler om omskæring for eksempel, så kan vi jo ikke sige til jøderne, at det skal de ikke. Det ville være det samme som at sige, at vi ikke kan døbe børn i folkekirken. En biskop skal markere sin holdning udadtil. Det, synes jeg, er vigtigt,” siger hun.
1532 kirkefolk har fået tilsendt en stemmeseddel via e-boks, som de kan bruge indtil den 13. oktober. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad menighedsrådsmedlemmerne i Helsingør Stift lægger vægt på, når de stemmer. De udgør nemlig omkring 80 procent af de stemmeberettigede.
De resterende 20 procent er præster, og det kan meget vel være vidt forskellige ting, de to grupper af vælgere sætter højest i en kommende biskop, vurderer professor i teologi Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Præster vil måske lægge mere vægt på biskoppens evner til at samarbejde og til at administrere. Det skyldes, at præsterne selv er tæt på maskinrummet. De er opmærksomme på, at biskoppernes rolle har ændret sig lidt de senere år, så hvor biskoppen engang var en fjern person, der førte tilsyn, er biskoppen i dag mere en inspirator, der skal sætte gang i menighedslivet. Det ved præsterne, fordi det er en del af deres dagligdag,” siger han og fortsætter:
”Men et menighedsrådsmedlem, som har et borgerligt hverv og ikke er tæt på kirken til daglig, kigger måske mere på, hvad biskoppen mener. Jo fjernere man er fra kirkens hverdag og biskoppen, desto mere får det en betydning, hvilke emner der bliver diskuteret på Facebook og i aviserne. Og det er en interessant forskel, fordi det jo er menighedsrådsmedlemmerne, der afgør bispevalget. De udgør langt størstedelen af dem, der stemmer,” lyder det fra teologiprofessoren.
Selvom det umiddelbart kan virke mærkværdigt at vælge en leder, der primært skal stå for teologisk tilsyn og administration, ud fra dennes holdninger til for eksempel omskæring og islam, så er det faktisk ikke så mærkeligt, forklarer Camilla Sløk, der er lektor ved CBS og har forsket i værdisammenstød i ledelse i det offentlige:
”Mange tror, at der er forskel på værdier og evnen til at administrere. Men det er ikke tilfældet, for de to ting hænger i høj grad sammen. Ens værdier som leder kommer frem igennem måden, man administrerer på,” siger Camilla Sløk og fortsætter:
”Hvis en leder siger, at han eller hun blot administrerer uden at have nogle værdier, er der først grund til bekymring.”