Et gravsted skal ikke fravælges eller sløjfes på grund af økonomi. Det mener Karen-Anke Tørring, der er menighedsrådsmedlem i Søllerød Kirke nord for København.
Den seneste tid har den kommunale kirkegård i sognet vakt debat på grund af dens priser for forlængelse af gravsteder. I Kristeligt Dagblad i går kunne man blandt andet læse om en kvinde, som inden længe må sløjfe familiens fælles gravsted fra 1943, fordi hun ikke føler sig i stand til at betale de 57.000 kroner, det i alt vil koste at forlænge stedet i fem år.
I 2017 valgte Rudersdal Kommune, som Søllerød Kirkegård drives af, at fjerne sit tilskud til kirkegården, hvilket betyder, at udgifterne til gravsteder nu alene betales af borgerne. Det har fået priserne til at stige, hvilket længe er blevet debatteret i lokalområdet, fortæller Karen-Anke Tørring.
”Det kan jo ikke være rigtigt, at almindelige mennesker ikke har råd til at forny familiegravsteder, og at en pensionist for eksempel kan forventes at betale 50.000 kroner for at forlænge et gravsted i fem år. Konsekvensen er, at folk lukker familiegravsteder ned eller fravælger at lade sig begrave på kirkegården og i stedet får deres aske spredt over havet. Det er også synd for de kristne, der gerne vil kistebegraves, men måske føler sig nødsaget til at blive bisat i en urne, fordi det er billigere,” siger hun.
Den aktuelle debat har nu fået Karen-Anke Tørring og andre medlemmer af menighedsrådet til at foreslå, at Søllerød Kirke i stedet overtager forvaltningen af kirkegården. Dermed vil der via kirkeskatten kunne gives tilskud til folkekirkemedlemmer, som bliver begravet på kirkegården.
”Vi drøftede allerede muligheden i efteråret, men har ikke fået talt om det siden, da der har været coronakrise og sommerferie. Men vi er nogle stykker i menighedsrådet, som er meget lune på idéen. For på den måde kan vi både hjælpe de mennesker, der mister deres kære, og bevare den unikke kulturarv, vi har på kirkegården,” siger hun.
Karen-Anke Tørring håber, at sagen kan være på dagsordenen, når der i september er valg til menighedsrådet i sognet, hvorefter arbejdet vil kunne begynde.
I Danmark drives de fleste kirkegårde af folkekirken, men i nogle større byer samt området nord for København er de kommunens ansvar. Det er dog sket før, at folkekirken har overtaget kirkegårde fra kommunen. Det var blandt andet tilfældet for Viby Kirkegård og Fredens Kirkegård ved Aarhus i 1996, fortæller Trine Klink Raunkjær, som er kirkegårdsleder på Viby Kirkegård og medlem af bestyrelsen i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Dengang handlede det dog ikke om prisen på gravstederne, men om et ønske fra både kommunen og provstiet.
”Jeg var ikke selv inde over processen dengang, men det er mit indtryk, at menighedsrådet gerne ville have, at kirkegården var kirkens grund, og at kommunen gerne ville af med kirkegårdene, da de er dyre at holde og ikke noget, der må tjenes penge på. Der er mange ting, der skal forhandles på plads ved sådan en overdragelse, men det kan lade sig gøre,” siger hun.
Hos Rudersdal Kommune hilser formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Court Møller (R), forslaget velkommen.
”Jeg synes, det er positivt, og vi vil vældig gerne i dialog med menighedsrådene om, at de overtager driften af kirkegårdene,” siger han.
I går blevet de seneste dages debat om priserne på Søllerød Kirkegård også kort vendt på et møde i Miljø- og Teknikudvalget, og det blev besluttet at drøfte emnet mere grundigt i efteråret.
”Vi vil have en mere principiel drøftelse om, hvor vi er i forhold til den takstændring, vi lavede for nogle år siden. Der er ikke nogen, der taler for at ændre aftalen fra dengang, men nu er der rejst en debat, som det er vigtigt for os at arbejde i dybden med. For taksterne for gravsteder er høje – det synes jeg også – men omvendt vil vi også gerne, at man som borger selv betaler det, det koster. Men det kan måske være, at bestemte gravsteder af forskellige grunde skal holdes ude af den takstberegning,” siger Court Møller.