Menighedsråd har evig forpligtelse på middelalderkirker

Menighedsråd skal ifølge loven betale for vedligeholdelse, når en fredet kirke lukkes af sparehensyn. Stiftsråd ønsker ansvaret placeret et andet sted

Et menighedsråd skal mødes for a lave menighed, ikke for at holde en bygning ved lige, siger Jens F. Munksgaard og erklærer sig dermed uenig i forslaget om, at menighedsrådet skal passe de kirker, der ikke bliver brugt i de små sogn.
Et menighedsråd skal mødes for a lave menighed, ikke for at holde en bygning ved lige, siger Jens F. Munksgaard og erklærer sig dermed uenig i forslaget om, at menighedsrådet skal passe de kirker, der ikke bliver brugt i de små sogn. Foto: .

Hvis nogle menighedsråd ved de cirka 1700 danske middelalderkirker går og tror, at de kan spare penge på vedligeholdelse af kirker ved at tage dem ud af brug, kan de godt tro om igen. Menighedsråd kan ikke bare frasige sig ansvaret for vedligeholdelse, hvis en kirke fra før 1536 tages ud af brug. Dermed forsvinder en del af den besparelse, menighedsrådene i tyndt befolkede dele af Danmark ellers kunne håbe på.

LÆS OGSÅ: Valg og kald til arbejdet i menighedsrådet

Hvis en middelalderkirke tages ud af brug eller helt lukkes, bliver den ifølge gældende lovgivning automatisk fredet. Kirker bygget efter 1536 kan, hvis de lukkes, fredes af Kulturstyrelsen. I så fald gælder der de samme vedligeholdelsesforpligtelser for menighedsrådet som for middelalderkirkerne.

Helle Samson, stiftskontorchef i Lolland-Falsters Stift, har netop på et fællesmøde for landets 10 stiftsråd i et oplæg gjort status for de gældende regler. Hun er medlem af Kirkeministeriets udvalg til undersøgelse af, hvordan man kan lukke kirker i Danmark, som blev nedsat af tidligere kirkeminister Per Stig Møller (K).

Ifølge Bygningsfredningsloven vil det være menighedsrådet, som bærer ansvaret for, at en lukket middelalderkirke på tag og fag (tag, mure og vinduer, red.) vedligeholdes efter de gældende regler, og derfor skal finde pengene på budgettet. Lukkes kirken helt for gudstjenester og kirkelige handlinger, sparer rådet selvfølgelig udgifter til løn til personalet, opvarmning og andre udgifter til bygningens vedligeholdelse, for den er ikke så omfattende, som hvis den er i brug, siger Helle Samson.

Alle middelalderkirker har en kirkegård liggende omkring kirken, og det komplicerer en lukning yderligere.

Det er ikke kun kirken, man skal tage hensyn til med en eventuel fredning. Når der ligger en kirkegård omkring kirken, er der også her knyttet fredningsbestemmelser til for eksempel gravsteder og mindesmærker. Det er nogle yderligere problematikker, der skal tages ind i overvejelserne, siger Helle Samson.

Hvis en kirke derimod er bygget efter 1536 og ikke bliver fredet, er den at betragte som en almindelig bygning. Derfor kunne den indrettes med nye aktiviteter i respekt for dens tidligere kirkelige brug, for eksempel som bibliotek, wellnesscenter eller bolig.

Hvis ikke man kan finde på et alternativt formål, kan der yderligere rejse sig det spørgsmål, om det i det hele taget er forsvarligt at bruge penge på en bygning, som ikke bliver brugt, siger Helle Samson.

Oplysningerne vakte en del opmærksomhed blandt repræsentanterne for stiftsrådene, blandt andet hos tidligere socialminister Ester Larsen, formand for Stiftsrådet for Fyens Stift, som var mødets vært.

Det kan ikke være meningen, at et lille menighedsråd, især ikke, hvis kirken ikke er bevaringsværdig, skal have ansvaret ud i al fremtid for at vedligeholde en kirke på tag og fag, hvis den tages ud af brug. Derfor vil jeg bede Kirkeministeriets udvalg om kirkelukninger om at tage specielt dette spørgsmål op, om ikke ansvaret kunne ligge et andet sted, siger Ester Larsen.

Provst Jens F. Munksgaard, Sydthy Provsti, deltog også i det fælles stiftsmøde. Han forstår ikke lovens indretning.

Det er et stort problem, hvis et menighedsråd i for eksempel et sogn med under 100 indbyggere ikke kan få lov til at slippe for at vedligeholde en kirke, som de ikke længere bruger. Hvis de melder pas og siger, at de gerne vil lukke en kirke, er det en lodret urimelighed, at der skal vælges menighedsråd til at passe en bygning, som ikke bliver brugt til kirke. Det skal være sådan, at et menighedsråd mødes for at lave menighed, ikke for at holde en bygning ved lige. Det er jo ikke, fordi menighedsrådet ikke vil holde dåb, bryllup og begravelser. Det gør de bare i nabokirken, siger Jens F. Munksgaard, som har gjort Kirkeministeriet opmærksom på problemet.

Jeg har foreslået, at hvis der skal lukkes middelalderkirker, må der oprettes et selskab, som tager sig af skaffe penge til at vedligeholde bygningerne. Hvis vi rundt om i menighedsrådene bliver nødt til lukke kirker, har vi heller ikke råd til passe dem. Det fremmer ikke processen de steder, hvor der skal lukkes kirker, at menighedsrådet ikke kan slippe af med kirken, men pludselig skal til at være bygningsbestyrer. Kirkegården skal vi nok tage os af, indtil der ikke er flere levende pårørende til de døde, som ligger der, siger Jens F. Munksgaard.

Torben Larsen, formand for Københavns kirkelige budgetudvalg, redegjorde for hovedstadens proces, hvor 17 kirker lige nu er indstillet til lukning. Han understregede flere gange, at pointen ikke er at lukke kirker, men at åbne kirker de steder, hvor befolkningen er strømmet til, men ikke har en kirke at gå i. Det fik følgende kommentar fra biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen:

Vi drives rundt i manegen af pressen i spørgsmålet om kirkelukninger. Det er for dårligt, at vi ikke kan finde en fælles strategi for, hvordan vi får det her meldt ud som det, det er, nemlig en offensiv satsning og ikke en afvikling af kirken. For pressen er det jo sådan, at det er den dårlige historie, der er den gode historie. Medierne er hverken vores modstandere eller tilhængere, de gør deres arbejde ud fra en bestemt vinkel, nemlig hvad der sælger aviser. Vi må bare erkende, at kan vi ikke spille i det spil, så har vi tabt.