Hvad betyder det for den almindelige kirkegænger, når et udvalg under Kirkeministeriet nu lægger op til et styrende organ i folkekirken?
Ikke meget, siger en forsker, en journalist og kirkeministeren, der i går præsenterede oplægget.Efter halvandet års arbejde ligger der anbefalinger klar fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.
I en rapport foreslås det blandt andet, at der etableres et styrende råd, som kan disponere over dele af folkekirkens økonomi og yde indflydelse på kirkens indre anliggender, der blandt andet tæller ritualer og gudstjenesteordning.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd kan gøre mindretal til tabere
Ifølge kirkeminister Marianne Jelved (R) bliver det svært at opleve nogen forskel.
Den betragtning er Anders Laugesen, studievært hos DR Tro, enig i.
I første omgang kommer det ikke til at betyde noget for den almindelige kirkegænger. Ændringerne sikrer præmissen om, at der er plads til alle i folkekirken. Kirke og stat adskilles ikke, siger han.
Heller ikke teolog og ph.d. Marie Hedegaard Thomsen forventer de store ændringer ved gudstjenesten på søndag:
Det er en ret stor forandring for folkekirken som paraplyorganisation for menighederne. Men det kommer ikke til at betyde noget specielt for den almindelige kirkegænger. Det er den samme folkekirke. Heldigvis.
Anders Laugesen ser heller ikke den almindelige kirkegænger repræsenteret på en anden måde i offentligheden. Det vil stadig være den lokale biskop, som vil udtale sig. Dertil er traditionen for decentralisering for stærk i folkekirken, mener han.
Jeg kan ikke forestille mig, at et kirkeråd vil have lyst til at udtale sig på hele folkekirkens vegne, siger Anders Laugesen.