Prøv avisen

Meningsmåling: Præster må gerne tale med de døde

Står det til den brede befolkning, er det ikke noget at tage på vej over, at en præst i folkekirken også tror på clairvoyance. Modelfoto. Foto: Paw Gissel

Det bør være muligt at være præst i folkekirken og samtidig tro på clairvoyance, mener halvdelen af danskerne. Der er brug for større klarhed om folkekirkens åndelighed. Ellers ender kirken som samfundets reservat for det overnaturlige, lyder advarsel

Det har både vakt stor kirkelig opstandelse og ført til en tjenstlig samtale hos biskoppen, at sognepræst Dorthe Thaulov tidligere på måneden inviterede til et arrangement i Gislinge Kirke i Nordvestsjælland, hvor en clairvoyant talte med døde dyr.

Men står det til den brede befolkning, er det ikke noget at tage på vej over, at en præst i folkekirken også tror på clairvoyance.

I en ny meningsmåling foretaget i sidste uge af Danmarks Statistik for Kristeligt Dagblad svarer 49 procent ja til, at det skal være muligt at være præst i folkekirken og samtidig tro på clairvoyance eller telepati. Halvt så mange - 25 procent - svarer nej, mens resten enten ikke vil svare eller svarer ”ved ikke”. I alt er 1106 personer blevet spurgt.

Det er et resultat, der udfordrer folkekirken, mener Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet.

”Der er helt klart brug for en større klarhed om, hvordan det åndelige ser ud i et folkekirkeligt regi, og hvad der er på eller over kanten. Ellers ender folkekirken som samfundets reservat for det overnaturlige, hvor hvad som helst kan proppes ind,” siger hun.

Samtidig understreger hun, at det dog er positivt, at folk mener, at kirken skal være åben over for det åndelige. For uden det åndelige trækker man tæppet væk under kristendommen.

Når halvdelen i meningsmålingen ikke ser et misforhold mellem præsterollen og telepati, er det et resultat af, at danskernes religiøsitet er blevet individualiseret. Det forklarer religionssociolog Peter Lüchau.

”Man trækker på en række forskellige religiøse traditioner, man finder meningsfulde, hvor man for eksempel både kan være medlem af folkekirken og samtidig have krystaller liggende derhjemme. Når man selv sammensætter sin tro, er der ikke langt til også at acceptere, at præster kan tro på noget, der ellers ligger uden for kristendommen,” siger han.

Men den afslappede holdning til koblingen mellem præster og telepati passer dårligt til folkekirkens selvforståelse. Her har man et bekendelsesgrundlag, der formelt ikke levner meget plads til samtaler med de døde, siger Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet.

”I folkekirken har det teologiske kriterium for åndelighed altid været, at det er noget, der har med Gud og Kristus at gøre. Åndelighed skal i kirkens optik altid relateres til et gudsforhold, hvilket ikke er tilfældet i telepati og clairvoyance,” siger han.

Når halvdelen af danskerne alligevel mener, at folkekirken og clairvoyance kombineres, vidner det om en spænding mellem den officielle bekendelseskristendom og den uofficielle folkereligiøsitet.

”Der har næsten altid været et tydeligt misforhold mellem folkereligiøsiteten og den teologi, præster bliver undervist i på de teologiske læreanstalter. Det er prisen, den evangelisk-lutherske kirke må betale for at være en folkekirke,” siger han.

Ikke desto mindre er det vigtigt at holde fast i, at folkekirken er en bekendelseskirke, uanset hvad befolkningen ellers måtte mene. Det siger Anita Hansen Engdahl, lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter:

”Hvis vi først går på kompromis med det, kan vi hverken se os selv i øjnene eller tillade os at kalde os for en evangelisk luthersk kirke.”

Selvom Anita Hansen Engdahl klart afviser, at clairvoyance ligger inden for folkekirkens rammer, ser hun alligevel den folkelige accept som en kærkommen mulighed.

”Debatten om claivoyance er en stor udfordring, men kan også blive en gave. For kirken i Danmark har altid haft sine bedste perioder i kølvandet på diskussioner om, hvad ret tro er,” siger hun og henviser blandt andet til Reformationen og de folkelige vækkelser i begyndelsen af 1800-tallet.

På samme måde mener sognepræst i Lillerød Kirke i Nordsjælland Carsten Mulnæs, at der er noget positivt for kirken i svarene i meningsmålingen.

”Tolerancen er udmærket, men kan også være intellektuel dovenskab. Præsten i Gislinge står for noget fuldstændig galimatias, men det ødelægger den teologiske debat, hvis præsters ansættelsesforhold altid skal komme i spil. Lad os i stedet diskutere, hvad der er god og dårlig teologi, uden at det hver gang skal drejes over på, om en præst bør fyres,” siger han.