Mennesker har slået ihjel i Guds navn i årtusinder

Jesus advarer om, at der vil komme tider, hvor nogen vil mene, de tjener Gud ved at slå kristne ihjel. Også gennem kristendommens historie har der været en forståelse af, at man i visse situationer kan slå ihjel i Guds navn

”Om kristendommen ligefrem er krigerisk, kommer an på, hvilke tekster man læser, og hvordan man fortolker dem. I dag er den udbredte holdning, at kristendommen taler imod at slå ihjel. Men for 1000 år siden læste man de samme bibeltekster, som vi gør i dag, og kom til nogle helt andre konklusioner om at slå ihjel i Guds navn,” siger Carsten Selch Jensen.
”Om kristendommen ligefrem er krigerisk, kommer an på, hvilke tekster man læser, og hvordan man fortolker dem. I dag er den udbredte holdning, at kristendommen taler imod at slå ihjel. Men for 1000 år siden læste man de samme bibeltekster, som vi gør i dag, og kom til nogle helt andre konklusioner om at slå ihjel i Guds navn,” siger Carsten Selch Jensen. Foto: Universal History Archive/Universal Images Group/Getty Images

Selvom søndagens prædiketekst fra Johannesevangeliet snart har 2000 år på bagen, er der noget uhyggeligt velkendt ved den forudsigelse, Jesus kommer med. Her advarer han disciplene om, at der vil komme en tid, hvor kristne vil blive slået ihjel, og at drabsmændene vil mene, de dermed tjener Gud.

Igennem historien har der været et utal af eksempler på, at nogen mener, at de med Guds velsignelse kan slå andre ihjel. Men hvor kommer idéen fra om at slå andre ihjel i Guds navn?

Et muligt bud er fra Det Gamle Testamente, hvor det ikke skorter på bloddryppende og voldelige beretninger. Ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen, dr.theol. og professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er det dog for simpelt blot at konkludere, at Det Gamle Testamente entydigt har en teologi om drab og hellige krige.

”De ekstremt voldelige passager kendetegner ikke Det Gamle Testamente som helhed. Når disse tekster alligevel har fået lov at blive stående i den bibelske tekstsamling, afspejler det, at der dog har været et parti eller en bevægelse inden for Jahve-dyrkerne, der har ment, man skulle bekæmpe religiøse modstandere voldeligt,” siger han.

Ifølge Hans Jørgen Lund-ager Jensen havde denne bevægelse en idé om, at religionen var noget eksklusivt. Enten tilbad du Gud og kun Gud, eller også var du ikke en del af religionen.

”Det var noget verdenshistorisk nyt, for i det gamle Israel kunne man sagtens tilbede flere guder. Men der begyndte at brede sig en enklave-tænkning om, at religionen var et enten eller-spørgsmål. Det førte til en meget voldelig selvjustits inden for Jahve-religionen, hvor man bekæmpede trosfæller, der dyrkede religionen på en anden måde,” siger han.

Hans Jørgen Lundager Jensen forklarer, at denne tanke kom til at præge dele af jødedommen, og det kan meget vel have været samme bevægelse, Jesus henviser til i søndagens prædikentekst med sin advarsel til disciplene.

Også i kristendommens tidlige historie har man set en idé om, at det kan være i orden at slå ihjel om ikke for Guds skyld, så dog med Guds accept. Det forklarer Carsten Selch Jensen, konstitueret dekan på teologi ved Københavns Universitet og med speciale i kirkens syn på krig og vold.

”Vi ser ret tidligt i kristendommens historie en accept af, at en krig kan være retfærdig eller hellig. Det tidligste direkte eksempel er formentlig i begyndelsen af 300-tallet, hvor kristendommen blev til en accepteret religion i den romerske stat. I den forbindelse skulle kirken også acceptere kejserens magtmidler og militær. Nogle årtier senere begyndte kristne tænkere såsom Augustin at udvikle en egentlig teologi om den retfærdige krig,” siger han.

Carsten Selch Jensen forklarer, at der til at starte med i kristendommens historie blev skelnet mellem den retfærdige krig og den hellige krig, men at disse to forståelser smeltede sammen i løbet af middelalderen fra cirka år 800 til 1100.

Der er ifølge Carsten Selch Jensen en udbredt tradition for at se den oprindelige kristendom fra Jesus og de første år frem som pacifistisk, hvor drab på mennesker aldrig kunne forsvares. Ud fra den tradition er det et udtryk for kirkens syndefald, at den i 300-tallet formelt begyndte at acceptere, at det kunne være nødvendigt at slå ihjel, og at man nogle gange kunne gøre det i Guds navn.

Men at kristendommen skulle have været gennemført pacifistisk i sin begyndelse, sætter Carsten Selch Jensen spørgsmålstegn ved, da de nytestamentlige tekster ikke er helt entydige på det punkt. For eksempel henviser han til, at Jesus på et tidspunkt opfordrede sine disciple til at have sværd med, når de skal ud og missionere. Læser man i de tidlige martyrberetninger, møder man desuden mange soldater, der blev kristne. De havde tilsyneladende ikke problemer med at kombinere kristendommen med deres krigsgerning. Deres trosmæssige problemer opstod først, da de blev tvunget til at tilbede kejseren i stedet for Gud.

”Det vidner om, at synet på at slå ihjel nok har været mere kompliceret end som så blandt de første kristne,” siger han og tilføjer:

”Om kristendommen ligefrem er krigerisk, kommer an på, hvilke tekster man læser, og hvordan man fortolker dem. I dag er den udbredte holdning, at kristendommen taler imod at slå ihjel. Men for 1000 år siden læste man de samme bibeltekster, som vi gør i dag, og kom til nogle helt andre konklusioner om at slå ihjel i Guds navn,” siger Carsten Selch Jensen.