Prøv avisen

Mere åndelighed i folkekirken

Færre og færre folder deres hænder i tak og bøn, inden maden fortæres. Men vejen frem for folkekirken er at styrke hele den åndelige dimension, mener lektor Mogens Mogensen. Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen.

Anden fase i folkekirkens møde med østlig spiritualitet fører i dag til udgivelsen af en ny rapport. Konklusionen er, at folkekirken kan lære meget mere af andre religioner

Mere meditation og spiritualitet i folkekirken.

Umiddelbart lyder det måske som buddhistiske elementer, men meditation er en gammel kristen tradition, som folkekirken let kan støve af og finde frem igen.

Sådan lyder det fra ph.d. i interkulturelle studier Mogens S. Mogensen, som har været med til at udarbejde rapporten Tro i lære fra organisationen Folkekirke og Religionsmøde.

Den udkommer i dag og følger op på Tro i tiden, som for nogle måneder siden konkluderede, at danskerne i høj grad påvirkes af østlige religiøse retninger.

Mogens S. Mogensen peger på åndelig vejledning og meditation som noget, vi sagtens kan genindføre i folkekirken. Han er ikke bange for, at kristendommen derved bliver en dårlig kopi af østlige religioner.

Vi har noget helt særligt, nemlig kontakten til Gud. I buddhismen mediterer man for sig selv, men i kristendommen er det en lytten til Gud. Der har vi noget afgørende, som vi skal værne om, siger han og fortsætter:

Det er forankringen i Kristus, der gør det muligt for os at være rummelige i forhold til andre religioner.

Mogens S. Mogensen mener, at kirken kan lade sig inspirere på mange fronter, men vigtigt er det, at folkekirken altid holder fast i det essentielle i kristendommen.

Vi må aldrig give køb på for eksempel tanken om Jesu liv, dø og opstandelse. Heller ikke ritualet med dåben skal ændres. Men dermed ikke sagt, at dåben ikke kan blive endnu mere personlig og nærværende. Der kan vi bestemt lære noget af Østens religioner, siger han.

Teologiprofessor Niels Henrik Gregersen hilser det velkomment, at folkekirken tager interessen for andre religioner alvorligt.

Det er godt at lade sig inspirere, for man skal ikke leve i sin egen lille osteklokke. Spiritualitet er vigtigt, men folkekirken skal heller ikke omdannes til et samlingssted for alverdens elementer. Vi skal huske på kernen i kristendommen, siger han.

I den nye rapport er en række folkekirkepræster og medarbejdere i kirkelige organisationer, deriblandt Ole Skjærbæk Madsen og Jette Dahl, interviewet, og deres erfaringer skal i sidste ende udmøntes i en række forslag til kristne menigheder om, hvordan de kan lade sig inspirere af andre religioner.

barslev@kristeligt-dagblad.dk

Kom en kristen til mig, der tumlede med sin seksualitet, ville jeg bede sammen med ham eller hende og i en bønnens ånd tale om Jesus, Bibelen og alt det, som han eller hun måtte ønske, skriver Karen M. Larsen.
Buddhister kan bede på mange forskellige måder, afhængig af, hvilken kultur, de bor i, skriver Jørn Borup.
bøn, hænder, lovprisning, unge Foto: Jesse Schutt/stock.xchng
1. præmien går til Mikael Larsen fra Aalborg for billedet, han kalder ”Kreativ tro”. Om billedet siger han: – Troen kan udtrykkes på mange måder. Dette billede er fra SommerOase, som er Dansk Oases sommerstævne. Her finder man en rig mangfoldighed af tilbud samt forskellige mennesketyper. Teltet for ”Dybere liv” indeholdt blandt andet forskellige muligheder for på en kreativ måde at udtrykke sin tro, blandt andet ved at male eller skrive sin bøn på ”Grædemuren”. Foto: Mikael Larsen
Inspirationsdage om spiritualitet og kristentro, logobillede
Inspirationsdage om spiritualitet og kristentro, logobillede
Det kan lyde buddhistisk, men meditation er en gammel kristen tradition, som folkekirken let kan støve af og finde frem igen. - Foto: Foto: Tanja Berle
trosbekendelse, bøn ,hænder Foto: ukendt
bøn
At skelne mellem tro og spiritualitet kan synes som en spidsfindighed, især fordi disse to begreber stort set er synonymer for utallige kristne. Men netop fordi de hører sammen uden at være det samme, er det helt nødvendigt at belyse forskellen, skriver Peter Halldorf. Foto: Leif Tuxen
Kom en kristen til mig, der tumlede med sin seksualitet, ville jeg bede sammen med ham eller hende og i en bønnens ånd tale om Jesus, Bibelen og alt det, som han eller hun måtte ønske, skriver Karen M. Larsen. Foto: arkiv
Inspirationsdage om spiritualitet og kristentro, logobillede Foto: Arkiv