Prøv avisen

Mere digitalisering på vej i folkekirken

Burka-klædte kvinder krydser Hazrat Ali-helligdommen i Mazar-i-Sharif, Afghanistan, den 19. marts 2009. Afghanere fra hele landet samles i byen i anledning af nytåret, Nowruz, som i 2009 fejredes den 21. marts. På stedet foretages i løbet af disse dage forskellige religiøse ceremonier. Foto: BENT MIDSTRUP

Nyt lovforslag vil gøre det obligatorisk at henvende sig over internet om begravelser, navneændringer og navngivning. Samtidig siger Kirkeministeriets It-Kontor, at det ikke bliver helt obligatorisk

Det har i en årrække været muligt at kontakte det offentlige ad digitale kanaler. Nu er det ikke længere kun en mulighed. Med et nyt lovforslag kan det blive obligatorisk i forbindelse med begravelser, navneændringer, navngivning og ved anmeldelse af faderskab.

Hvis man ikke tager kontakt digitalt, kan henvendelsen med det nye lovforslag blive afvist. Sofie Navntoft Pedersen, projektleder for den digitale selvbetjening under Kirkeministriets It-Kontor, forklarer dog, at meningen ikke er at lægge forhindringer ud for uerfarne it-brugere.

Vi vil hjælpe dem, som ikke kan, så deres anmodning ikke afvises. Der står også i lovforslaget, at kravet om den digitale anmodning ved helt særlige forhold kan fraviges. For eksempel kan en gangbesværet uden en computer eller en person uden digitale kundskaber henvende sig telefonisk for at blive undtaget fra at ansøge digitalt. I udgangspunktet skal folk hjælpes til at anmode digitalt, og ellers får de mulighed for at indlevere anmodningen på papir, siger hun.

LÆS OGSÅ: Folkekirken kritiseres for ikke at satse på økologi

Ældre Sagen er på sin vis positiv, fordi det kan betyde besparelser og fleksible muligheder for den enkelte. Men Ingrid Stokholm Lauridsen, jurist i Ældre Sagen, understreger, at lovforslaget ikke må blive et forsøg på at tvangsdigitalisere ældreborgere. Ifølge Ældre Sagen har omkring 390.000 personer over 65 år ikke prøvet at være på nettet.

Vi kan have en frygt for, at man føler sig tvunget til at bruge løsningerne, og at man ikke får tilstrækkeligt med hjælp, siger hun.

I Ældre Sagen håber man ikke, at den nye digitale strategi ændrer ved, at bedemanden som i dag kan hjælpe pårørende med at få en begravelse. Det vil dog kræve eksempelvis en fuldmagt.

Hvis man i forvejen ikke er tryg ved de digitale muligheder, kan det være uoverskueligt i en sorgproces, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

Hos Danske Bedemænd vil man gerne hjælpe dem, som har behov for det, og man er opmærksom på, at pårørende kan lave fejl, når de selv får mulighed for digitalt at bede om at få en begravelse.

Pårørende kan fejlagtigt tro, at man kan bestille en præst i det digitale system. Men man kan kun fortælle, at man har en aftale med en præst, siger Hans Peter Nielsen, bedemand og næstformand i Danske Bedemænd.

Han fortæller, at der arbejdes på en løsning, hvor bedemanden kan få en fuldmagt til at anmode om begravelsen på vegne af de pårørende. Samtidig kalder han lovforslaget en fantastisk forbedring. Det vil lette arbejdsgangene for bedemænd, og muligheden for at opdage fejl øges, fordi alt digitaliseres og ikke længere er mundtlige aftaler.

Lovforslaget vil formentlig blive fremsat i marts.