Prøv avisen

Mesterens balance

Troens sporskifte

I mere end tre årtier har vesterlændinge følt sig tiltrukket af tanker og idéer, der har rod i hinduismen. Mange har taget hinduistiske former for yoga og meditationsteknikker til sig, men ofte uden at de dog vil kalde sig for hinduer. Hinduismen er nemlig ikke én religion, men fællesnævner for en lang række forskellige religionsformer. I hinduismen er der plads til mange, ofte modstridende religiøse anskuelser og trosformer: Både den der tror på en gud, og den der tilbeder flere guder, eller den der ikke tror på nogen gud, kan rummes af hinduismen. Det er godt at vide, når man møder Swami Janakananda. En rank 60-årig, der uden besvær sidder i Lotus-stilling, de tre timer inter-viewet strækker sig over. For 29 år siden grundlagde han »Skandinavisk Yoga og Meditationsskole«, der i dag består af ni selvstændige skoler fordelt på Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Finland, hvor der årligt bliver undervist omkring 7000 elever. Selv om Janakananda har fået en sjælden indvielse i en hinduistisk orden af sin indiske mester, vil han ikke umiddelbart kalde sig hindu. - Min livsholdning bygger mere på at søge erfaring snarere end tro. Jeg har langsomt fundet frem til meditationen og nu undervist i disciplinen i 30 år. Jeg har på den måde gjort mig nogle erfaringer, men erfaringer er noget andet end tro. Hvis ens tro bygger på forestillinger og forventninger snarere end på hengivelse, så kan forestillingen stå i vejen for den indsigt man kan opnå, siger Janakananda. - Den livserfaring jeg har i dag, indeholder naturligvis også det jeg fik med mig fra min barndom - både de åndelige oplevelser og en grundlæggende dansk livsholdning, siger han. Samtalen er hermed bragt tilbage til 1940'erne og 1950'ernes København. Dengang hed Janakananda Jørgen og havde en barnlig hengivenhed til den Gud, som de kristne forældre tilbad. Han blev døbt i folkekirken, men familien var aktive i en frikirke. Faderen var blevet omvendt kort før Jørgens fødsel, og familien kom i Apostolsk Kirkes københavnske højborg, en stor går træbygning, som dengang lå på Trianglen. - Det var en underholdende kirke, med et kæmpe strengekor der gik for fuld musik, en stor døbefont, eller rettere et lille svømmebassin, hvor folk lod sig døbe i hvide gevandter og hvide sokker. Min mor og jeg sad altid lige ved siden af og fik et par stænk med på vejen. De bad meget højlyst, talte i tunger i munden på hinanden, og ofte stod de op og strakte armene i vejret, husker han. Da familien flyttede til en villa i Vanløse, blev der indrettet en lille menighedssal i husets kælder. Her gik Jørgen i søndagsskole. - Noget af det jeg siden har tænkt tilbage på fra mit hjem er mannakornene. Det skete ofte, at vi tog en af disse små sedler med en henvisning til Biblen. Og det interessante var, at skriftstederne for det meste passede ind i vores situation. Det var ikke bare noget, vi efterrationaliserede, for der var en række konkrete hændelser, hvor vi fik vejledning gennem mannakornene, siger Janakananda. Gennem sin opvækst havde han flere oplevelser, hvor han så en lysende figur, som han i barndommen troede var Kristus. Før han fyldte tre år, havde han en nærdødsoplevelse, hvor han svævede mellem liv og død. Han så et kraftigt lysende væsen. - Det lysende væsen dukkede op nogle gange i løbet af min tidlige barndom. Senest da jeg var på Apostolsk Kirkes feriekoloni. Det var denne oplevelse, der blev begyndelsen til enden på min barnetro. En aften på kolonien så jeg et lysende væsen stå for enden af min seng. De andre børn i sovesalen så det også, og det vakte stor opstandelse. Næ-ste dag fik vi børn at vide, at alle på nær én var blevet frelst som følge af denne begivenhed. Det skabte en religiøs ophidselse. Det var denne manipulerende oplevelse, der fik mig til at tage afstand fra kirken, siger Janakananda. Når Janakananda ser tilbage på sit 60 år lange liv, tror han, at troens sporskifte begyndte allerede, da han var otte år. Han havde været syg i en lang periode og trivedes i det hele taget ikke. Familielægen tilså drengen og gav ham to yoga-øvelser, som han skulle lave. - Jeg skulle ligge bomstille i et kvarter på dagligstuegulvet. Jeg måtte ikke falde i søvn og heller ikke lave noget andet. Det var meget mod min natur, men da jeg havde ligget et stykke tid, lukkede jeg øjnene, og begyndte at opdage den revolution det var bare at ligge og være stille, siger Janakananda. Forældrene havde ikke noget kendskab til asia-tisk mystik og yoga, men kunne konstatere, at sønnen fik det bedre, som tiden gik. Han gik ud af mellemskolen og besluttede sig for at blive snedker. Siden rejste han og boede i Sverige, Tyskland og England og begyndte at beskæftige sig med teater og pantomime, ligesom han gik på aftenskole og fik en studentereksamen og begyndte at læse historie på Københavns Universitet. Han var samtidig meget søgende og sled sig gennem bøger om psykologi, antroposofi og yoga. - Når jeg så billederne af yogierne, havde jeg en hel utrolig trang til at blive ligesom dem. I dag tror jeg, at jeg må have søgt yogiernes tilstand, på grund af de oplevelser jeg havde som barn med yogaen. Det var først, da jeg kom ind i en professionel pantominegruppe, at yogaen virkelig fik betydning for mit liv. I den inten-se daglige træning indgik yoga, og det havde en tydelig virkning på min tilstand, så jeg ville lære mere og gik videre på egen hånd. I de år der fulgte grublede jeg virkelig meget over tilværelsen. Jeg tænkte også tilbage på min barndom og læste igen i Bibelen, siger Janakananda. Det blev imidlertid et interview med Beatles-medlemmet George Harrison, der fik afgørende betydning for hans fremtid. I interview-et anbefalede musikeren en bog, som Janakananda anskaffede sig, og det var den bog, der førte ham til hans nuværende mester Swami Satyananda. Han rejste til Bihar i Indien, hvor mesteren havde sin skole og ashram (hinduistisk kloster). Han var en ivrig discipel, der brugte op mod fem timer dagligt på yogaen. Efter nogle måneders ophold valgte mesteren at indvie den danske discipel. Det skete ved et natligt ritual på en nøje udvalgt februar-nat i 1969. Her blev Jørgen til Janakananda. - Jeg valgte at lade mig indvie, fordi jeg ville være så tæt på min lærer som overhovedet mulig. Jeg valgte også at ændre mit navn, fordi jeg vil have det hele. Jeg vidste også med mig selv, at det var en beslutning, som jeg ikke bare kunne kaste fra mig senere i livet Nøgler til sindet Da Janakananda kom hjem fra Indien i 1970, var han klædt i orange doti. En klædedragt som den mange indiske yogier bærer. - Det er en neutral klædedragt, som til en vis grad forhindrer rollespil gennem, at man klæder sig efter forskelligt humør, og den vender samtidig materialismen ryggen, fordi den forhindrer, at man klæder sig prangende. På den måde er den et hjælpemiddel til at stabilisere sindet, siger Janakananda. Med sit tøjvalg og sit fremmedklingende navn vakte han en del opmærksomhed. Han ville have ændret navnet på sin dåbsattest til Janakananda, men myndighederne accepterede ikke det indiske navn. - Der var folk, der troede, at jeg nu var anderledes. Men jeg følte ikke, at jeg var så anderledes. Efter de to år i ashramen var jeg parat til at leve et ydre liv og samtidig bevare kontakten til den nye større indre verden, som jeg gennem yogaen var ved at erobre. I midten af 1970'erne meldte Janakananda sig ud af folkekirken. Han havde hidtil haft et positivt syn på sin kristne baggrund, men blev oprevet over at se, hvordan mange i folkekirken, der efter hans mening, mistænkeliggjorde yoga-traditionen. På et helt forkert grundlag, siger han i dag. Dengang forsøgte Janakananda sig sammen med andre yoga-udøvere med tantriske seksuelle ritualer på Skandinavisk Yoga og Meditationsskoles svenske kursussted. Det var blandt andet dette, der fremkaldte kritiske røster fra kirkelige kredse. Selv har Janakananda forladt de tantriske seksuelle ritualer, fordi han oplevede, at de forstyrrede hans undervisning i meditation. Den meditation Janakananda praktiserer er tantrisk meditation, hvor målet er at blive en slags tilskuer til ens sind og opnå harmoni i ens energier. I en lang årrække levede Janakananda i cølibat, men i dag deler han et hus i en sydsvensk nåleskov med en kvindelig kollega. Hans hverdag er forskellig fra de fleste. Han lever vegetarisk, fordi han mener det er bedst for kroppen. Han stræber efter at bruge megen tid på daglig meditation og yoga, men har samtidig mange leder opgaver og er en flittig underviser i yoga, ligesom han er en berejst foredragsholder. - En del af de mennesker, der forsøger sig med yoga, er religiøst søgende, men jeg nægter at prædike for folk eller sige, hvordan de skal leve deres liv. Den yoga jeg kender, er hovedsagelig baseret på, at mennesker gør noget, hvormed de får nogle »nøgler«. De lærer at skabe balance i krop og sind og udvider bevidstheden. Yoga skal ikke give dig en færdig livsholdning, men gøre det muligt for dig at gå i den retning, du vil og blive ét med dit liv, siger Janakananda. Serien »Troens sporskifte« blev indledt med en baggrundsartikel 14. juli.