En metro bygges under jorden, i mulm og mørke. Nu mener flere, at også planlægningen er foregået i mørke.
Blandt eksperter, borgergrupper og politikere rejses der tvivl om hele den proces, der nu fører til, at 2374 døde skal flyttes for at bane vej for en metrostation på Assistens Kirkegård i København.
Metroselskabet anklages for taltrylleri med døde, der skal genbegraves, og Københavns Kommune for at have trumfet beslutninger igennem hen over hovederne på byens borgere.
I særlig grad peger forvaltningseksperter på, at borgerne er blevet overhørt. Københavns Kommune lod planerne for metrobyggeriet gå i høring hos borgerne i juli sidste år. Men reelt havde bystyret allerede besluttet sig, mener flere eksperter.
Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at kommunalpolitikerne havde besluttet sig for, hvor metrostationerne skulle være, da de inddrog borgerne. Derfor var det "pseudohøringer", siger han.
Borgerne havde formelt tre måneder til at sætte sig ind i sagerne - uden for eksempel at få oplyst, hvor mange døde der skulle flyttes på Assistens Kirkegård.
Netop dét spurgte Nørrebros Lokalråd i marts Folketingets trafikudvalg. Trafikministeren svarede, at der skulle flyttes "to grave, hvor fredningstiden endnu ikke er udløbet", og "et mindre antal gamle gravsteder". Lokalrådet fik altså ingen oplysninger om, at det reelt er 2374 døde, der skal flyttes.
Efter blandt andet Kristeligt Dagblads omtale i denne uge af det faktiske antal døde, der må vige for metrobyggeriet, er sindene kommet i kog hos kirkeordførere på tværs af partierne.
De har derfor kaldt transportminister Lars Barfoed (K) i samråd. Politikerne på Christiansborg har hidtil troet - på baggrund af oplysninger fra Metroselskabet - at der var tale om, at kun 13 grave på Assistens Kirkegård skulle fjernes, og at disse alligevel skulle sløjfes i 2020. Tallet 13 dækker alene over det antal af de 2374 døde, hvor der er tale om grave, der stadig bliver betalt for.
Metroselskabet er overrasket over den nye kritik, fordi der er tale om folk, der døde for mange år siden. Selskabet har alene forholdt sig til de 13 grave, det juridisk set skal tage sig af i forbindelse med byggeriet.
- Det er mange tal, og der er ikke så meget at sige til, at det kan give anledning til misforståelser og forvirring. Det centrale for Metroselskabet har været de 13 grave, som der er en juridisk forpligtelse over for. Nedlagte grave er - som ordet antyder - nedlagte, og den slags håndteres over alt i kongeriget Danmark hver eneste dag. Når en grav nedlægges, overgår arealet til nye begravelser, skriver Metroselskabets presseansvarlige i en mail til Kristeligt Dagblad.
Kirkeordfører Jesper Langballe (DF) mener, at Metroselskabet har ført politikerne bag lyset.
- Ansvaret i den her sag er i sidste instans politikernes, herunder især transportministerens. Men de skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og det synes jeg, det har knebet med fra Metroselskabets side af i sagerne om Marmorkirken og nu Assistens Kirkegård. Når Metroselskabet påstår, at de har fået af vide, at det drejer sig om et hjørne af kirkegården, der alligevel skulle være nedlagt, og selskabet så omgående bliver modsagt, så spørger jeg mig selv, om man kan stole på Metroselskabet. De har jo ageret på baggrund af nogle fejlagtige oplysninger. Og det synes jeg altså er lidt af en skandale, siger han.
Transportminister Lars Barfoed (K) har ikke har nogen kommentarer til sagen. Han vil først udtale sig ved det forestående samråd i kirkeudvalget.
