Friheden til at tro og tænke, som man ønsker, er under pres. Både globalt og herhjemme.
Det standpunkt blev i går belyst ved en konference i Fællessalen på Christiansborg, hvor blandt andet personer fra forskellige trossamfund i Danmark var inviteret til at høre politiske og religiøse talere give deres perspektiver på emnet.
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) indledte konferencen og slog først fast, at åndsfrihedsprincippet gælder i Danmark
”Her må man tænke og tro, præcis som man vil, så længe man overholder loven,” sagde hun og citerede N.F.S. Grundtvig: ”Munden er fri, men hænderne er bundet”.
Men i et samfund, der oplever en stigende religiøs mangfoldighed, bliver det af nogle opfattet, som om religion er noget farligt. Som noget, der er en trussel mod vores frihedsrettigheder. Ifølge ministeren er den virkelige trussel dog danskerne selv, der har vænnet sig til en så privat religionspraksis, at vi ikke længere har noget sprog for at tale om religion. Problemer opstår, fordi det står i skarp kontrast til andre religiøse grupper i samfundet.
”Hvis man ikke er fortrolig med sin egen identitet, historie og tradition, begynder man at bekæmpe andre, der er mere bevidste om deres ståsted,” sagde hun og opfordrede de mange danskere, der er medlem af folkekirken, til at blive bedre til at reflektere over troen.
Ved konferencen talte også den tyske professor i filosofi Heiner Bielefeldt, der indtil 2016 var FN’s rapportør for religions- og trosfrihed.
I sin sidste tid på den post valgte han at besøge Danmark for at udarbejde en rapport om forholdene for religionsfriheden her i landet. Og det var et utraditionelt valg, forklarede han på konferencen i Fællessalen, for det er sjældent, at frihedsrettigheder bliver sat under observation i de skandinaviske lande, hvor man fra FN’s side regner med, at de udleves tilfredsstillende.
Alligevel erklærede han sig enig med Mette Bock i, at retten til at tænke og tro frit også her i landet er udfordret. Men han havde en ganske anden holdning til årsagerne end kirkeministeren, idet han satte spørgsmålstegn ved folkekirkens rolle som en statslig, forfatningssikret institution.
”Man bør diskutere, om det er gavnligt for trosfriheden at bevare den danske folkekirke. Retten til at praktisere sin tro i Danmark er naturligvis givet, uanset hvilken religion der er tale om, fordi Danmark jo er et demokratisk, åbent samfund. Men det er også efterhånden et multi- religiøst samfund, og til min rapport har jeg talt med repræsentanter fra trossamfund uden for folkekirken, både muslimer, katolikker og baptister. Mange af dem føler ikke, at deres tro bliver anerkendt på lige fod med majoritetens. De føler, at de kommer i anden række, en indirekte diskrimination, der kan give uheldig polarisering i samfundet,” sagde han.
Det var ikke kun retten til at tro og tænke frit herhjemme, der var på dagsordenen under gårsdagens konference. Også den globale situation med religiøse og kulturelle minoriteter, der forfølges, diskrimineres og jages på flugt, var til debat. Ifølge Naser Khader, Det Konservative Folkepartis kirke- og udenrigsordfører, er det vigtigt, at vi ser ud over landets grænser og tør kæmpe for retten til at tro og tænke frit de steder i verden, hvor der virkelig er brug for det.
”Tiden er til, at vi fra dansk side bliver langt mere eksplicit i vores støtte til de minoritetsgrupper rundt omkring i verden, der lever med undertrykkelse. Her tænker jeg særligt på forfulgte kristne i Mellemøsten. Vi skal kæmpe deres sag ved at udtrykke vores dybe uenighed med undertrykkerne, for eksempel på statsbesøg i et land som Egypten.”