Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørgsmål & svar

Mette Bock: Trossamfundslov handler ikke om mere kontrol

”Med en trossamfundslov får vi tydeliggjort rettig- heder og pligter for de trossamfund, der søger anerkendelse,” siger kirkeminister Mette Bock (LA). Foto: Jens Welding Øllgaard

Kirkeminister mener, at ny lov vil sikre trosfriheden

Mette Bock, hvorfor skal vi overhovedet have en lov for trossamfund?

"Det skyldes dels et ønske fra trossamfundene uden for folkekirken, og dels at trossamfundene lovgivningsmæssigt har ført lidt af en vagabondtilværelse under forskellige ministerier. Med en trossamfundslov får vi tydeliggjort rettigheder og pligter for de trossamfund, der søger anerkendelse. Dermed får vi også sikre betingelser for religionsfriheden."

Hvorfor skal vi bruge en lov for at sikre det?

"Det skal være tydeligt, hvad man navigerer i. Med en lov får man større tydelighed og samlet de eksisterende regler. Samtidig får vi et løbende tilsyn, så vi er sikre på, at betingelserne for anerkendelsen overholdes."

Der lægges med indstillingen blandt andet op til, at Kirkeministeriet kan komme på kontrolbesøg og bede om medlemsfortegnelser for trossamfundet. Der sikres også større indsigt i de økonomiske forhold, og det foreslås, at man kan tilbagekalde en anerkendelse af et trossamfund. Er det her ikke bare endnu en kontrol- instans oven i forkynder-loven fra sidste år?

"Det er fuldstændig forkert. Udvalget blev nedsat allerede i 2014, og det handler ikke om at få mere kontrol, men om, at vi har en grundlovs-sikret religionsfrihed, og den vil vi gerne have bliver sikret og tydeliggjort, fordi der er pligter og rettigheder, der knytter sig dertil. Tilgangen har ikke været at lave begrænsninger, men at tydeliggøre betingelserne. Det er en positiv tilgang. Det var der både fra den socialdemokratiske regering, som søsatte udvalget, og fra den nuværende regering."

Så er der hele spørgsmålet om ligebehandling i trossamfund. Det har tydeligvis skabt diskussioner i udvalget, hvor et flertal er tilhængere af krav om medlemsdemokrati og ligestilling mellem kønnene. Hvorfor går regeringen imod dette forslag?

"Det handler jo simpelthen om, at hvis vi stiller for kontante krav om medlemsdemokrati og ligestilling, så kan det blive nødvendigt at trække anerkendelsen fra eksempelvis katolikker, og det ønsker vi jo ikke."

Professor Hanne Petersen, der har siddet i udvalget, udtaler til os, at hun måske havde forventet, at flertallets forslag blev accepteret. Blandt andet fordi det foreslåede lovforslag fra udvalget gør uskrevne regler i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund til skreven lov. Og dette udvalg har opereret med ligestillingskrav i et par år. Kunne man forestille sig en trossamfundslov, hvor ligestillingskrav gælder for nye trossamfund, men ikke er med tilbagevirkende kraft?

"Det er rigtigt, at der har været et sådant krav siden 2013, men en ny lov skulle gælde for alle anerkendte trossamfund, og dermed ville nogle komme ud i problemer. Vi er ikke umiddelbart enige i flertallets syn, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan vi præcis lander den. Det kan jeg ikke sige endnu. Vi vil bare gøre opmærksom på, at vi ikke kommer til at følge flertallet. Det, vi ønsker, er at sikre trosfriheden, ikke at lægge begrænsninger for den."