Middelalderbiskop med bud til nutiden

Bisp Gunner døde for 750 år siden, men mindet om ham lever. Han var en kristen personlighed, som giver anledning til refleksioner over kirke og tro

Selvom Gunner tilhørte en helt anden tid, har han fortsat bud til dagens kirke og kristne, mener Gunners nulevende efterfølger i embedet, Karsten Nissen. Tegningen af Gunner ved sin læse- og skrivepult er af Ursula Seeberg, som har illustreret "Gunner. Bisp i Viborg 1222-1251".
Selvom Gunner tilhørte en helt anden tid, har han fortsat bud til dagens kirke og kristne, mener Gunners nulevende efterfølger i embedet, Karsten Nissen. Tegningen af Gunner ved sin læse- og skrivepult er af Ursula Seeberg, som har illustreret "Gunner. Bisp i Viborg 1222-1251".

Gunner blev, så vidt vides, født i 1152. Han var abbed for cistercienserklostret i Øm i nærheden af Skanderborg og fra 1222 til sin død i 1251 biskop i Viborg. Han var formentlig centralt placeret i udformningen af Jyske Lov – nogle mener, det er ham, der har forfattet den berømte fortale, som begynder med ordene "Med lov skal land bygges" – og måske ville Reformationen i Danmark have fået et ganske andet forløb, hvis Gunner havde været biskop i Viborg i 1529, da borgerne her tog forskud på reformationen.

Det historiske kildegrundlag er spinkelt, så det er ikke meget, man med sikkerhed ved om bisp Gunner, men mindet om ham lever. Han huskes som en stor kristen personlighed, og middelalderbiskoppen har fortsat bud til vores tid. Det påpeger Gunners nutidige efterfølger, den 53. biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, i en ny bog om Gunner på Forlaget Viborg. Karsten Nissen opridser her fire områder, hvor Gunners liv og virke giver anledning til nutidige refleksioner over kirke, kristendom og samfund: 1. forholdet mellem autoritet og embede. 2. teologiens og uddannelsens betydning. 3. den internationale dimension. 4. religionens rolle i det offentlige rum.

Det er i afsnittet om forholdet mellem autoritet og embede, Karsten Nissen fremsætter sin teori om, at reformationsforløbet i Viborg ville have været ganske anderledes, hvis Gunner havde været biskop.

"Den sammenhæng mellem embede og person, som gav Gunner så stor en autoritet, tror jeg ville have indebåret, at reformatorernes berettigede kritik af de kirkelige misbrug var blevet tonet ned, så der i stedet blev bedre plads til det nødvendige teologiske opgør," skriver Karsten Nissen. "Det billede, der tegner sig af Gunner, står nemlig i skærende kontrast til billedet af adelsmanden Jørgen Friis, der uden at være teologisk uddannet eller præsteviet sad på Viborgs bispestol samtidig med Hans Tausen."

Det var netop Hans Tausen, der satte gang i den lokale reformation, da han i eftersommeren 1525 flyttede ind på johanniterklostret i Viborg. Hans Tausen havde været i Wittenberg og begyndte snart at prædike den lutherske lære i Viborg.

Gunner var som biskop i den daværende danske katolske kirke del af et fælles europæisk samfund, og Karsten Nissen efterlyser i dag den internationale og grænseoverskridende dimension, som prægede middelalderens kirke og dermed også Gunner. Hans tid var samtidig karakteriseret ved, at kristendommen gennemsyrede hele samfundet. Modsat i dag, hvor kristendommen og kirken er under pres.

"Ingen, bestemt heller ikke jeg, ønsker et samfund, hvor religiøse læresætninger skal være gældende for samfundets love," understreger Karsten Nissen i bogen om Gunner. "Men jeg ønsker på den anden side heller ikke et samfund, hvor etiske og religiøse overvejelser forvises fra det offentlige rum og i stedet henvises til en privat sfære."

Foruden Karsten Nissen har flere andre bidraget til bogen, der blandt andet bringer en ny oversættelse af Gunners næsten samtidige latinske levnedsbeskrivelse og en rundtur i sporet på bisp Gunner ved Viborgs museumsinspektør Jesper Hjermind.

steens@k.dk

Gunner. Bisp i Viborg 1222-1251. Forlaget Viborg. Læs mere på www.bispgunner.dk.