Prøv avisen

Migrantkor i folkekirken skaber fællesskab på tværs af forskelle

I den nye publikation ”Migranter synger” giver Tværkulturelt Center inspiration til, hvordan man kan invitere kor fra migrantmenigheder ind i den danske kirke. I det møde er der nemlig fællesskab, og fordomme kan nedbrydes, fortæller netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, Birthe Munck-Fairwood. – Foto: Lars Kjestrup

Ny udgivelse fra Tværkulturelt Center skal inspirere de danske sogne til at åbne kirkedørene for migrantkor

”Bibelen fortæller, at vi ikke kun skal tilbede Gud med stemmen, men med kroppen, dansen og klap. Migrantkorenes religiøse sang er levende og indbyder alle i kirken til at tage del i den taknemmelighed, vi kan udtrykke over for Gud gennem vores sang og krop.”

Sådan lyder det fra 42-årige Frank Appiah, der kom til Danmark fra Ghana i 1992. Han er præst og korleder i International Harvest Christian Center, den internationale menighed i Aarhus, og således repræsentant for ét af de mange migrantkor, der findes i landets cirka 250 migrantmenigheder.

I en aktuel publikation, ”Migranter Synger”, som Tværkulturelt Center har udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond, kortlægges kirkekorene i migrantmenighederne for første gang. Formålet er at inspirere de danske sogne til at invitere korene indenfor, fortæller netværkskoordinator i Tværkulturelt Center Birthe Munck-Fairwood, som har taget initiativ til udgivelsen.

”Der er en vågnende interesse for migrantkorene, som bliver inviteret med til gudstjenester og andre begivenheder. Den gennemgående oplevelse er, at det spreder glæde og nysgerrighed, fordi migrantmenighederne udfordrer den danske blufærdighed ved at tale og synge meget direkte om deres tro,” siger hun.

Med nationaliteter som blandt andre polakker, rumænere, ghanesere og filippinere kan migrantkorene også synliggøre, at der er flere måder at være kirke og kristen på, forklarer Birthe Munck-Fairwood.

”De ortodokse traditioner fra eksempelvis Eritrea synger bibeltekster på ældgamle melodier, og selvom deres traditioner kan virke anderledes for os, vækker deres spiritualitet stærke følelser. Andre menigheders religiøse sang er en boblende, umiddelbar lovsang med en moderne musikalsk udtryksform. Så korene udrykker både forskelle i kultur og kirketradition,” siger Birthe Munck-Fairwood, der ser mødet mellem folkekirke og migrantkor som en mulighed for at nedbryde fordomme på begge sider.

I Brønderslev Kirke i Nord-jylland har man i flere år holdt international gudstjeneste på anden påskedag. I Salling har konfirmandstuen dannet ramme om kaffebord og ukrainsk børnekor, og i Ølby på Sjælland er den årlige gospelkoncert med enten afrikanske eller filippinske migrantkor blevet et tilløbsstykke.

Når migrantkorene inviteres ind i folkekirken, bliver fremmedheden positiv i sig selv, forklarer Dorte Kappelgaard, sociolog og erhvervs-ph.d.-studerende i teologi for Kirkefondet:

”Der kan opstå et tredje rum af åbenhed, nysgerrighed og fællesskab, hvor man oplever at transcendere kulturelle og sproglige forskelle.”

Dorte Kappelgaard forsker blandt andet i lokale kirkelige tiltag, der møder eksistentielle behov, og her er mødet mellem dansk folkekirke og migrantkor interessant:

”Det er en kulturel oplevelse, der kan rummes af de fleste, men samtidig er den gennemsyret af noget religiøst. Det er et eksempel på noget meget kirkeligt, der giver plads til den enkelte kirkegængers egen måde at lytte på,” siger Dorte Kappelgaard.

Når Frank Appiah synger religiøst, er det en lovprisning af Gud, og det er en kraftfuld, opløftende oplevelse af udfrielse, fortæller han. For ham er forskellen på den traditionelle danske kirkesang og migrantkorene tydelig. En forskel mellem at synge for og at synge med. Og der kan den danske folkekirke få noget ud af mødet med migrantmenighederne, mener Frank Appiah:

”Vi skal fylde kirken med Guds nærvær, så folk kan gå hjem med hjertet og ånden fyldt op. Det kan ikke kun gøres med teologiske ord. Der er ånd i musik og kraft i sangens lovprisning.”