Prøv avisen

Milli Görüs er islamister med sympati for Erdogan

Necmettin Erbakan, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tyrkiske politikere, grundlagde Milli Görüs i 1969, og hans mål var at gøre Atatürks sekulære Tyrkiet til en islamisk stat. Han døde i 2011. – Foto: Wiki Commons

Den tyrkiske Milli Görüs-bevægelse betegnes i Tyskland som islamistisk, men i Danmark er den godkendt som trossamfund. Det er en af Europas mest indflydelsesrige muslimske organisationer, og dens grundlægger tordnede mod jøder og Vesten, men bevægelsen hævder at være blevet mere demokratisk. Båndene til det tyrkiske regime er dog stadig stærke, mener forskere

Milli Görüs-bevægelsen har levet en relativt beskeden tilværelse i Danmark, indtil Kristeligt Dagblad for nylig kunne fortælle, at den tyrkiske bevægelse advarer mod kontakt med ”vantro” og samtidig er blevet godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet. Men det lille trossamfund i Danmark trækker tråde til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde, islamistiske bevægelser, og efter eget udsagn styrer organisationen flere end 500 moskéer i 12 lande og tiltrækker alene i Europa omkring 300.000 mennesker til fredagsbøn.

”Milli Görüs er i dag den mest indflydelsesrige islamistiske organisation i Tyskland og en af de vigtigste islamistiske bevægelser, der opererer inden for den tyrkiske diaspora i Europa,” konkluderer en rapport fra den amerikanske tænketank Hudson Institute fra 2012.

Kristeligt Dagblad kunne for nylig fortælle, at Kirkeministeriet har godkendt Dansk Islamisk Trossamfund (DIT) og en række menigheder under DIT som trossamfund, selvom DIT er en del af bevægelsen Milli Görüs. Efter pres fra et politisk flertal har kirkeminister Mette Bock (LA) lovet at undersøge sagen nærmere.

Den politiske modvind i Danmark er dog for intet at regne mod den tumult, som Milli Görüs’ tilværelse i Tyskland har været præget af, herunder efterforskning for terror, verbale slåskampe med den tyske regering og en verserende retssag om muligt bedrageri og skatteunddragelse for et trecifret millionbeløb.

Dertil kommer, at bevægelsens grundlægger, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tyrkiske politikere, Necmettin Erbakan, frem til sin død i 2011 igen og igen hidkaldte sig den tyske efterretningstjenestes opmærksomhed med sine antisemitiske og antivestlige udfald.

”I 5700 år har jøder regeret verden. Det er et styre af uretfærdighed, ondskab og vold. (…) De regerer verden ved hjælp af den kapitalistiske verdensorden,” sagde han eksempelvis i et interview med den tyske avis Die Welt så sent som i 2010.

Selvom tyske Milli Görüs, som siden 1970’erne har tegnet den europæiske gren af bevægelsen, de senere år har forsøgt at lægge afstand til grundlæggeren for at opnå større accept i samfundet, beskriver den tyske efterretningstjeneste stadig bevægelsen som islamistisk. Islamismen ligger da også i høj grad i Milli Görüs’ dna. I 1969 formulerede Erbakan et manifest med titlen ”Milli Görüs” (nationalt udsyn), som blev det ideologiske grundlag for en bevægelse, der skulle gøre Atatürks sekulære Tyrkiet til en islamisk stat. Erbakans vision var notorisk antivestlig og antikapitalistisk, og hans manifest stærkt intolerant over for muslimer, der ikke delte hans visioner. Men han afviste samtidig voldelig jihad og talte i stedet for islamistisk vækkelse fostret af ideologiske prædikener og undervisning – stærkt påvirket af Det Muslimske Broderskab i Egypten. Hans tanker fulgte med de mange tyrkiske gæstearbejdere, som kom til især Tyskland i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Selvom Erbakan to gange fik forbud mod at engagere sig politisk i Tyrkiet, og fire ud af fem af hans politiske partier blev forbudt, voksede bevægelsens indflydelse og kulminerede med, at han i 1996 blev landets første islamistiske premierminister.

Forskere er dog stærkt uenige om, hvorvidt den europæiske udgave af Milli Görüs i dag skal betragtes som islamistisk. Abdel-Hakim Ourghi er leder af afdelingen for islamisk teologi og religionspædagogik ved Det Pædagogiske Universitet i Freiburg. Ifølge ham har bevægelsen aldrig sluppet sit islamistiske tankegods og nærer samtidig stærke sympatier for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans autoritære regime, som ikke har meget til overs for menneskerettigheder, for anderledes troende, og som ofte fængsler kritiske journalister.

”Milli Görüs er en nationalistisk og særdeles konservativ bevægelse, der handler på bestilling fra Erdogans AKP. Bevægelsens mål er at islamisere hele samfundet og erstatte demokratisk lovgivning med sharia. Det er derfor, efterretningstjenesten overvåger den. Blandt dens menigheder findes der hadefulde udtalelser mod jøder og kristne og konspirationsteorier om blandt andet staten Israel. En imam fra Islamisk Centrum her i Freiburg, som hører under Milli Görüs, har sagt, at islam ikke kan reformeres. Så jeg mener desværre ikke, at bevægelsen er i færd med at reformere sig,” siger han.

Mehmet Necef, kultursociolog og lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, peger ligeledes på det nære slægtskab med Erdogan, som har strammet grebet om Tyrkiet og slået hårdt ned på tilhængere af Gülen-bevægelsen, der mistænkes for at stå bag sidste års kupforsøg.

”Erdoganismen er den stærkeste islamistiske bevægelse i Europa nu om dage, og der har altid været porøse grænser mellem Erdogans AKP og Milli Görüs,” siger han med henvisning til, at Erdogan selv har været medlem af bevægelsen før dannelsen af AKP.

Nogle højtstående repræsentanter for det tyske Milli Görüs, herunder tidligere næstformand Mustafa Yeneroglu, er desuden blevet parlamentsmedlemmer for AKP i Tyrkiet.

”Det er vanskeligt at gennemskue, om de ønsker at afskaffe demokratiet. Men mange af dem er Erdogan-tilhængere, og hvis man ser på, hvad Erdogan gør ved Tyrkiet i dag, kan man ikke ligefrem påstå, at han styrker demokratiet,” siger Mehmet Necef.

Andre mener, at den tyske og europæiske gren af Milli Görüs har undergået et generationsopgør og bevæget sig så langt væk fra grundlæggerens antivestlige tirader og drømmen om en islamisk stat, at begrebet islamistisk er misvisende. Tysklands fremmeste fortaler for det synspunkt er Werner Schiffauer, professor i kulturantropologi ved Europa-Universitet Viadrina i Frankfurt Oder og forfatter til bogen ”Efter islamismen” om Milli Görüs-bevægelsen.

”Organisationen var så sandelig islamistisk, mens Erbakan dominerede den indtil slutningen af 2000’erne,” siger han.

”Men anden generation, som var vokset op og havde studeret i Tyskland og Europa, havde en mere differentieret tilgang til Vesten og havde for eksempel oplevet muligheden for at ytre sig frit. Dette ændrede hele perspektivet for organisationen,” siger han.

Grundlæggeren Erbakan havde en vision om at bringe den store tyrkiske diaspora tilbage til Tyrkiet, og visionen blev en slags frelseshåb for den første generation af indvandrere, der var kommet til Europa for at arbejde i lavtlønssektoren og savnede hjemlandet, mener professoren.

”Men den nye generation havde intet ønske om at vende tilbage, for dem ville det snarere have været et mareridt end en frelse. De omformede Milli Görüs i Europa og udviklede en post-islamistisk tilgang, hvilket betyder, at de har en stærk bevidsthed om deres muslimske identitet og kæmper for at kunne opretholde den, men at de samtidig arbejder inden for de demokratiske rammer i samfundet,” siger Werner Schiffauer og tilføjer, at de mest aktuelle eksempler på ekstremisme har været knyttet til enkeltpersoner og ikke organisationen.

”De ekstremistiske elementer har desuden forladt Milli Görüs og etableret egne organisationer såsom Erbakan-Fonden,” siger han.

Milli Görüs i Tyskland forsøger ligeledes at fremstille sig selv som en moderat og udelukkende religiøs organisation, der har forkastet grundlæggerens politiske islam. Den hævder at støtte lige rettigheder for mænd og kvinder og ”bekender sig til den frie demokratiske orden og betragter denne som grundlaget for et pluralistisk, fredeligt, tolerant og harmonisk socialt liv”, fremgår det af en af bevægelsens publikationer. Fremtrædende medlemmer har også lagt afstand til Erbakans tanker.

”For store dele af bevægelsen her i Europa er Erbakan lidt af en patriark,” sagde Mustafa Yoldas, en ansat i bevægelsen, til den tyske avis Die Tageszeitung i 2010.

”Men vi ved det i bund og grund alle sammen: Han bliver nødt til at stoppe, hans tid er forbi.”

Forsøget på at blive stuerene ændrer dog ikke ved, at den tyske efterretningstjeneste har overvåget bevægelsen i årevis. I 2009 ransagede politiet en række af bevægelsens lokaler efter mistanke om bedrageri og terrorstøtte blandt ansatte. Efterforskningen blev dog droppet i 2010. I mellemtiden suspenderede indenrigsminister Thomas de Maiziere Milli Görüs fra den årlige tyske islam-konference, hvor politikere og landets største muslimske organisationer diskuterer emner som integration, med voldsomme protester fra bevægelsen til følge. I 2010 knyttede efterretningstjenesten desuden medlemmer af Milli Görüs-bevægelsen til den palæstinensiske organisation Hamas, der optræder på flere lister over terrorbevægelser. Lige nu står bevægelsen midt i en gigantisk skatte-skandale, hvor fem tidligere ansatte anklages for bedrageri og skatteunddragelse for et trecifret millionbeløb i perioden 2004-2009. Pengene kommer blandt andet fra indtægter fra bønnekalendere og organisering af pilgrimsrejser, som ikke blev opgivet til skattemyndighederne.

Det hører dog med til billedet, at den tyske efterretningstjeneste i sin seneste rapport fra 2016 skriver, at Milli Görüs er på vej ”mod en mere moderat linje og en formindsket sympati for ekstremisme”, og derfor skal organisationen samlet set ”ikke længere klassificeres som tilhørende den ekstremistiske scene”. Milli Görüs overvåges dog stadig, og det er stadig Tysklands største islamistiske bevægelse, der dog har tabt medlemmer som følge af reformerne, vurderer efterretningstjenesten.

Kultursociolog Mehmet Necef mener, at Milli Görüs ikke er lige så rabiat som for eksempel Hizb ut-Tahrir, der i langt højere grad er ”en slags ’vrede unge’-bevægelse”.

I takt med at anden og tredje generation overtog lederskabet i Milli Görüs, har organisationen også opnået større økonomisk og ideologisk uafhængighed fra Tyrkiet, vurderer Esra Özyürek, leder af afdelingen for Tyrkiet-studier ved London School of Economics and Political Science.

”Dens holdninger varierer fra land til land. I Holland har man for eksempel et meget mere afslappet og samarbejdende forhold til regeringen end i Tyskland,” siger hun.

Milli Görüs i Tyskland (IGMG) afviser at støtte Erdogans AKP og understreger, at ”styrkelsen af demokratiske strukturer” hører med til organisationens sociale arbejde.

”IGMG er et ikke-partipolitisk islamisk samfund beliggende i Europa med hovedsæde i Tyskland. Det støtter ikke nogen politiske partier,” skriver dets pressetalsperson i en mail.

På spørgsmålet om, hvorvidt tilhængere af Gülen-bevægelsen, Erdogans hovedmodstander, også er velkommen i bevægelsens moskeer, lyder det:

”Moskéerne er åbne for alle mennesker i overensstemmelse med islamisk forståelse. Der er ingen tankekontrol eller anden form for kontrol ved dørene.”

Milli Görüs i Tyskland har siden 1970’erne tegnet den europæiske gren af den tyrkiske bevægelse og betegnes som den største – og en af de mest omdiskuterede – islamistiske bevægelser i Tyskland. Fotoet viser kvindernes side ved et arrangement på Westfalenstadion i Dortmund i 1998. Initialerne IGMG på flagene står for Islamisk Samfund Milli Görüs. – Foto: Yavuz Arslan/Ullstein Bild/ritzau