Prøv avisen

452 millioner kroner: Pengene hober sig op i folkekirken

452 millioner kroner. Så stort var folkekirkens overskud i det seneste regnskab for 2014. Modelfoto

Folkekirken står årligt med op mod en halv milliard kroner i ubrugte skatteindtægter, som hober sig op i kirkens kasser. Uhensigtsmæssigt, lyder det fra både Kirkeministeriet og økonomiprofessor. De bugnende kasser udfordrer folkekirkens legitimitet, men som reglerne er, kan det ikke ændres

452 millioner kroner. Så stort var folkekirkens overskud i det seneste regnskab for 2014. Året før var beløbet 401 millioner.

Hvis folkekirken var en kommerciel virksomhed, ville alle være glade. Men det er medlemmernes skattebidrag, som hober sig op i kirkens kasser.

Som reglerne er i dag med udstrakt lokalt selvstyre i folkekirken, er det svært at ændre. Men den nuværende praksis er økonomisk uhensigtsmæssig, påpeger økonomiprofessor på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

”For det første har vi jo den grundholdning, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Der er desuden en tendens til, at man bliver mindre påholdende og mindre effektiv, hvis man har for mange penge stående på kontoen. Groft sagt kan man sige, at tæppet i våbenhuset blive udskiftet lidt for hurtigt. Endelig betyder det politiske ønske om, at det samlede skattetryk ikke må stige, at hvis kirken ikke er påholdende, så må andre være det,” siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at det isoleret set kan være økonomisk fornuftigt at spare op til større anlægsprojekter. Men også, at folkekirken er nødt til som andre offentlige instanser at være mere påholdende for at bevare sin legitimitet i befolkningen.

”Vi ved, at der ikke nødvendigvis skal så meget til for, at folk melder sig ud af kirken. Og hvis stadig flere sidder med fornemmelsen af, at de penge, man betaler i kirkeskat, bare bidrager til en kapitalophobning i kirken, så har folkekirken et problem,” siger Per Nikolaj Bukh.

Også specialkonsulent i Kirkeministeriets økonomikontor Jacob Øllgaard-Nikolajsen kalder de mange ubrugte millioner i folkekirken for en ”uhensigtsmæssig praksis”.

”Jeg kan godt undre mig over, at overskuddet stiger så meget, som tilfældet er. Noget tyder på, at der er en opsparingspraksis ude i sognene, som er økonomisk uhensigtsmæssig. Det er noget, vi holder øje med, og vi kan opfordre folkekirken til at være påholdende. Men som lovgivningen er i dag, kan vi ikke direkte gribe ind og fastlægge kirkeskatten fra centralt hold,” siger Jacob Øllgaard-Nikolajsen.

Hvis der er for mange frie midler i den folkekirkelige økonomi, er det et problem, erkender formand for Danmarks Provsteforening Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

”De ubrugte midler er et meget aktuelt spørgsmål, som jeg har taget op for nylig i mine budgetdrøftelser med menighedsrådene. Grundlæggende er det sådan, at hvis ubrugte midler ikke er øremærket specifikke anlægsprojekter, så føres midlerne tilbage til fælles fordeling, hvor pengene kan gøre nytte andre steder. Og hvis der år efter år er ubrugte midler på budgettet, er det nødvendigt at nedskrive den lokale ligning,” siger hun.

Folkekirkens udgifter har med jævne mellemrum været til debat gennem årtier, og der har været adskillige politiske forslag om at udvikle strukturer, som kunne skabe bedre økonomistyring.

Det er ikke første gang, man diskuterer, hvordan folkekirken bruger pengene. Man kunne også sætte kirkeskatten ned og på den måde sikre en strammere forvaltning af midlerne?

”Hvis det viser sig, at økonomien er så god, at alle lån er indbetalt, og der er afsat puljemidler til anlægs- og udviklingsprojekter, samtidig med at der stadig er frie midler i budgetterne, så skal vi på de lokale budgetsamråd diskutere alvorligt, om vi skal nedskrive driften eller sætte kirkeskatten ned. Men i fremtiden står vi over for en stor udfordring, når det faldende medlemstal i langt højere grad kræver prioriteringer og besparelser, som skal foretages solidarisk på det lokale niveau. Det, der sker rent psykologisk lige nu, tror jeg er, at menighedsrådene ruster sig til trangere tider, hvor de føler, det er godt at have lidt på kistebunden,” siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

Også fra politisk hold er der fokus på, om folkekirken er for velpolstret, siger Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock. Men hun mener ikke, at det er en sag for Folketinget.

”Vi kan ikke med den ene hånd sige, at vi ønsker en decentral folkekirke med lokalt selvstyre, og så med den anden hånd sige, at staten skal gribe ind i kirkens økonomiske forhold. Men jeg vil da kraftigt opfordre de sogne og provstier, som har plads i budgetterne, til at sætte kirkeskatten ned. Det vil sende et stærkt signal om, at man bruger pengene ansvarligt. Samtidig har vi i Liberal Alliance netop stillet et beslutningsforslag, der førstebehandles i Folketinget, som skal skabe større klarhed og gennemsigtighed i folkekirkens økonomi,” siger Mette Bock.

Fredag den 20 maj oplyste Kirkeministeriet til Kristeligt Dagblad, at tilskud fra staten og folkekirkens centrale fond, Fællesfonden, til menighedsrådene ved en fejl er talt med som indtægter to gange. Dermed er overskuddet i den folkekirkelige økonomi ikke 452 millioner kroner, som det fremgik af Kirkeministeriets hjemmeside indtil i fredags, men derimod 327 millioner kroner – altså en fejlberegning på 125 millioner kroner. Læs mere om den historie her