”Undskyld, jeg er helt rørt. Jeg har lige set en video, hvor mine døtre takker mig for det liv, de har fået gennem mig. Det er lykken.”
Ben Alex smiler og tørrer med et undskyldende smil en tåre væk fra øjenkrogen. Da Kristeligt Dagblad møder ham i Vildbjerg i Vestjylland, hvor han bor, er det hans 70-årsfødselsdag, og hans ekskone, med hvem han har tre sønner, har overrasket ham med besøg af venner og familie og hilsener fra hans tre voksne døtre, som bor i USA.
Alligevel tager han sig tid til et længere interview i anledning af, at han i morgen udgiver endnu en bog om kristendom, mystik og sin personlige åndelige vej: ”Vejen indad i Gudsrigets bevidsthed - En 101 dages rejse i følge med Meister Eckehart”.
Mester Eckehart var en tysk teolog og mystiker, der levede fra 1260 til 1328. Han er stadig ret ukendt i Danmark, og det er baggrunden for, at Ben Alex har skrevet en bog med udvalgte citater fra hans prædikener og tekster kombineret med egne refleksioner og erfaringer.
”Eckehart var mystiker, måske den vigtigste, der nogensinde har levet, for han banede vej for både en lang række af middelalderens mystikere og for et utal af moderne filosoffer, psykologer, teologer og forfattere. Selv buddhistiske lærde har taget ham til sig, ligesom de har taget teologen Søren Kierkegaard til sig,” siger Ben Alex.
På en reol i stuen står en lang række bøger om mystik inden for både kristendom og andre religiøse traditioner, og der står også eksemplarer af Ben Alex' tidligere bøger, som han dog aldrig åbner.
”Når jeg har skrevet en bog, er jeg færdig med den, for så har jeg givet det videre, jeg gerne vil formidle. Derfra må bøgerne leve deres eget liv. Det er svært at vide, hvad de sætter i gang, men jeg er ikke i tvivl om, at min nye bog kan forandre menneskers liv. Det afhænger bare af, om man vover sig ud på den rejse, der går indad og nedad i sindets dybder i stedet for udad i alt det, verden omkring os kan tilbyde med sine akademiske diskussioner og sine forsøg på at realisere sig selv ved at mærke sine følelser og handle ud fra dem,” siger han.
Han understreger, at han ikke vil dømme eller nedgøre hverken den akademiske teologi eller de terapeutiske og spirituelle tilbud, der, som han ser det, mest koncentrerer sig om hjerne og hjerte.
”Der er ikke noget galt med det, og jeg tror, at nogle mennesker godt kan finde en vej gennem sakramentalisme eller pilgrimsvandringer, ikoner og lystænding. Men for mig er vejen en anden. Jeg har fulgt den apofatiske vej, som mystikere inden for mange traditioner har fulgt, hvor man søger ind i stilheden bag om alle forestillinger om, hvad og hvem vi selv og Gud er,” siger han og henviser til et af bogens Eckehart-citater:
”Kun den hånd, som visker alt ud, evner at skrive sandheden.”
Ben Alex' egen rejse har været meget længere end de 101 dage, hans nye bog lægger op til, at man kan bruge i selskab med 1200-talsmystikeren og teologen Eckehart. Og den har i høj grad handlet om at viske det ud, han lærte som barn og ung i et kristent vækkelsesmiljø.
Som 14-årig blev han personligt omvendt, og den erfaring ser han endnu i dag som autentisk, men samtidig som udtryk for en form for tilpasning til det miljø, han var en del af.
”Det skete nærmest af frygt for ikke være med på holdet, når Jesus kommer igen. Det var en stykkevis erfaring, men helt afgørende for mig. Den grundfæstede et gudsbillede, som jeg siden fjernede mig fra. Som 28-årig fik jeg igen en erfaring af at møde Gud. Det foregik på et langt dybere plan, men det var stadig Gud, sådan som de fleste kristne opfatter ham, og som ligger meget langt fra den Gud, som Eckehart viser os vej til at erfare,” siger han.
En personlig krise efter en skilsmisse førte Ben Alex ind i Søren Kierkegaards forfatterskab, og i den danske teolog og filosof fandt han sin første vigtige lære- og levemester. Bekendtskabet med Søren Kierkegaard fik ham til at forlade det kirkelige miljø, og han har siden opfattet sig som eksilkristen. Efter mange år fandt han Eckehart, som ifølge Ben Alex evner at vise os vores arvevelsignelse mere end vores arvesynd.
”Søren Kierkegaard var ikke mystiker, men afsøgte sindets krinkelkroge og viste os skyggesiderne af vores faldne tilstand. Men han nåede ikke frem til det gennembrud og den forløsning fra lidelsen, som Eckehart anviser vejen til. Kierkegaard viste os vores menneskelighed, mens Eckehart viser os vores guddommelighed. Så det er godt at begynde med Kierkegaard og ende ved Eckehart,” siger han.
Han er overbevist om, at det for de fleste, der vælger denne vej, begynder med en livskrise.
”Det er, som om vi skal rystes for at nå til en erkendelse af, at der er mere at hente dybt nede.”
Om det samme var tilfældet for Mester Eckehart, afslører hans tekster ikke, men Ben Alex har svært ved at forestille sig andet.
”For at erfare og skrive det, han gjorde, ikke mindst i en tid, hvor det var så risikabelt at lægge sig ud med kirkens magtfulde folk, må der ligge en krise og et stærkt kald bag,” siger han.
Mester Eckehardt var katolsk teolog inden for dominikanerordenen, hvor han var prior og en anerkendt lærer. Men det var ikke som analytisk tænkende teolog, han fandt sin sandhed, mener Ben Alex.
Det var der, hvor han bevægede sig ind i en dybere bevidsthed, hvor sproget ikke rækker, og hvor dem, der forsøgte at forstå ham med deres intellekt, ikke kunne andet end misforstå og fordømme ham. Efter Eckeharts død dømte paven dele af hans udtalelser som kætterske, og der gik flere århundreder, før han fik oprejsning af den kirke, som havde fordømt ham.
”At ville fange Eckehart ad forstandens vej svarer til at ville fange vinden med et sommerfuglenet”, siger Ben Alex.
Derfor er hans nye bog heller ikke skrevet i en akademisk form eller med intellektuel forståelse for øje. Den er skrevet til søgende mennesker, der hverken i eller uden for kirken har fundet det, de længes efter.
”Eckehart passer ind i tidens behov for sindsro og mindfulness, som nok er den bedste medicin mod al den stress og mangel på fokus, som er vor tids folkesygdom. Så på den måde er han en god terapeut for alle, uanset om vi er religiøse eller ej,” siger Ben Alex.
”Måske kan han også åbne kirkens blik for Jesus, så kirken ikke længere kun sætter Jesus på en piedestal, som ingen af os kan nå til sokkeholderne. For mig er Jesus 'den førstefødte af mange brødre og søstre', han er en Guds søn, sådan som hver eneste af os i grunden er. Jesus går foran, og jeg følger i hans fodspor.”
Ben Alex har ikke selv nogen fast bøns- eller meditationspraksis og går sjældent i kirke.
”Mit liv er bøn, og min kirke er de mennesker inden for alle religiøse traditioner, som går samme vej,” siger han.
Men selvom vejen for dem alle går indad og nedad, er den individuel, understreger han.
”Eckehart er som et vejskilt, der kan anvise en retning, eller en ledsager, der kan følge os noget af vejen. Men det sidste stykke må vi gå alene. Jeg har gået et stykke med Eckehart, og som 70-årig står jeg ved en afgrund, som jeg ikke tror, at jeg kan springe over, før mit liv er forbi. Først da bliver jeg fuldt ud forenet med Gud.”
Ben Alex frygter ikke døden:
”Jeg ser frem til den. Men jeg vil gerne leve lidt endnu for at se mine tre små drenge vokse op,” siger han.
Og tilføjer, at han heller ikke føler sig gammel. For med Eckeharts ord kan han sige:
”Den, der har sin væren i Gud, lever i det evige nu. I dette nu bliver ingen gammel. Min sjæl er så ung som den dag, jeg blev til - ja endnu yngre. For jeg er yngre i dag, end jeg var i går, og i morgen vil jeg være endnu yngre, end jeg er i dag.”