Hvordan vil du beskrive din tro?
Min tro er lige så stærk som min tvivl. Min tro har mere at gøre med mennesker end med et bestemt gudsbillede. Troen baserer sig på de fællesskaber og mennesker, jeg omgiver mig med, for de demonstrerer, hvad det er, vi kan tro på. Og så er min tro lige så stærk som mit håb, for vi har al mulig grund til at håbe. Når jeg kigger mig omkring og ser, hvad det er for en verden, vi skal tro i, kan jeg sommetider godt blive lidt håbløs, samtidig med at jeg også har et meget stort håb for verden.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Det var meget platonisk. Vi gik i kirke til jul, og når der var barnedåb, men det var ikke noget, vi talte ret meget om. Troen eksisterede, men ikke som et middagssamtaleemne. Jeg tror, at mine forældre lige som alle andre i deres generation - og sådan set også i min generation - har haft kristendommen som en livstilstand. Men de har manglet sproget til at tale om det at tro og har derfor heller ikke gjort det. Måske har man talt om, at man holder af salmer, kirkemusik eller kirkearkitekturen, men ikke det indholdsmæssige.
Hvad har udfordret din tro?
Ligesom mennesker bekræfter min tro, er det også mennesker, der udfordrer min tro. Udfordringen består i alle de mennesker, som vil tolke troen eller det glade budskab om syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Jeg bekender mig til den kristne tro, men jeg forestiller mig, at hvis man er muslim, må det, der udfordrer troen, på lignende vis være de mennesker, som tolker deres budskaber i en helt gal retning. Når jeg skal være noget, jeg ikke kan være som menneske, og når mennesker lægger dogmer ned over den rene tro og siger, jeg skal handle på en bestemt måde for at være min religion værdig, så udfordrer det mig.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Der skal vi tilbage til mennesker igen. Jeg tog på Haslev Udvidede Højskole og mødte nogle mennesker, hvis grundtilstand var livsglæde og livstryghed. De havde troen på, at noget var under og over dem. Jeg synes, det var enormt inspirerende, at man kunne leve så frit, fordi man havde en tro på Gud. Samtidig havde de et fantastisk sprog for det store og det mindre i tilværelsen og kunne beskrive, når noget var rigtig svært eller rigtig positivt.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Jeg håber, at jeg lever frit i min hverdag, og jeg håber, at jeg i højere grad er i stand til at sætte pris på hverdagens mirakler. For eksempel sidder jeg med ét lige nu (Signe Bo har netop født en lille pige, red.). Men det er lige så meget, at solen står op hver eneste dag, og at ting, som jeg har andel i, lykkes. Når noget ikke falder mig let, eller hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal gribe til, henter jeg mod i, at jeg ikke behøver at gøre det rigtigt første gang. Man må godt slå nogle skæverter.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Det skifter rigtig meget. Når man er teenager, læser man Tove Ditlevsen, og senere bliver det noget andet, man læser. Lige nu er mit forbillede mest en sundhedsplejerske.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
”At oven over alting stråler moder sol.” Det har min mor sagt, siden jeg kan huske, og jeg tror også, at det var noget, min morfar sagde. Rådet er en konstatering af, at der kan stå meget i vejen, men selvom det sner i dag, er der en sol foroven. Samtidig ligger der en forventning i, at når skyerne forsvinder, kan vi forvente noget godt. På den måde indeholder mit bedste åndelige råd både sikkerhed og forventning.