Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Min vens bekymring var, at han skulle dø. Men vi fandt trøst i disse ord

Morten Aagaard er sogne- og korshærspræst. Foto: Lars Aarø/Fokus

Da korshærspræst Morten Aagaard for nogle år siden stod over for at miste sin bedste ven blev søndagens prædiketekst en vigtig hjælp. Den satte ord på, at døden ikke var det sidste at sige om vores venskab, siger han

Er jeg dygtig nok på arbejdet? Er jeg en god nok ægtemand? Gør jeg tilstrækkeligt som morfar?

Bekymringerne har det med at snige sig ind på Morten Aagaard. Ikke mindst i sit arbejde som korshærspræst blandt nogle af samfundets mest udsatte oplever han, at bekymringerne kan blive overvældende. Af samme grund er søndagens prædikentekst en af de passager i Bibelen, han ofte vender tilbage til, og som han oplever som både præcis i sin beskrivelse og velgørende i sit budskab.

Her formaner Jesus om, at man ikke kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig og opfordrer i stedet til at lade sig inspirere af fuglene, der hverken lader til at bekymre sig om mad eller tøj.

”Jeg synes, at teksten hjælper en med at få det rette perspektiv på ens bekymringer. Nogle bekymringer bunder i helt reelle problemer, så man kan ikke altid slå dem hen som ubegrundede. Man kan jo ikke bare ignorere bekymringen for klimaets tilstand. Spørgsmålet er derimod, hvilken plads man giver bekymringerne. Og der er evangelieteksten med til at minde en om, at der er noget i livet, der er vigtigere end det, man går og bekymrer sig om,” siger Morten Aagaard.

Han oplevede for nogle år siden at miste sin bedste ven, som fik kræft i spiserøret. Også i den situation kom teksten fra Matthæusevangeliet, der er en del af Jesu bjergprædiken, både ham og vennen til hjælp.

”Min vens bekymring var, at han skulle dø, og jeg bekymrede mig for at miste min bedste ven. I den situation vendte vi flere gange tilbage til denne tekst og erfarede, at den er et godt udgangspunkt for en snak om livet og døden. Den hjalp os blandt andet til at få tillid til, at døden ikke var det sidste, der var at sige om vores venskab og om hans liv,” siger han og forklarer, at det især var formuleringen ”Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette”, der var med til at bære dem gennem sorgen.

”Den sætning får mig stadig til at stole på, at han er hos Gud, og at han fortsat er min ven,” siger Morten Aagaard.

Han har efterfølgende taget udgangspunkt i denne tekst mange gange, når han i forbindelse med sit arbejde har siddet sammen med døende mennesker eller folk med megen dødsangst.

”Mange af de mennesker, der kommer i Kirkens Korshær, lider af dødsangst og har store bekymringer. Ofte handler deres alkohol- eller stofmisbrug netop om, at de prøver at lægge en dæmper på deres angst. I den situa- tion giver teksten et godt livsperspektiv ved at ind- drage himlens fugle, der er klædt som kong Salomon. Der er noget stærkt opmuntrende ved naturen og dens kraft til at komme igen. For når vi erfarer, at livet kan komme igen i naturen, kan livet måske også komme igen igennem Kristus efter døden,” siger han.

Men egentlig mener Morten Aagaard, at teksten giver mening langt bredere i samfundet end kun blandt samfundets mest udsatte. Han synes, at teksten rammer præcis ind i vores tid, hvor bekymringer fylder meget.

”Forleden dag stødte jeg på begrebet FOMO (forkortelse af engelsk udtryk for frygten for at gå glip af noget, red.), som mange lider af i dag. Vi går rundt og er så bekymrede for, om vi nu også kan følge med og ikke mindst få det hele med. Og resultatet er, at stadig flere bukker under for bekymringerne og får stress og angst. Vi er havnet i en situation, hvor den ubekymrethed, som mange i den ældre generation oplevede i deres ungdom, er forsvundet. Jeg tror, det var Johannes Møllehave, der engang sagde, at han havde haft så mange bekymringer. Men langt de fleste af dem blev aldrig til noget. Det prøver jeg også at minde mig selv om,” siger han.

8