Manden bag mindfulness: Det er min kærlighedsaffære med livet

Jon Kabat-Zinn begyndte at bruge mindfulness i et videnskabeligt forsøg på at nedsætte stress tilbage i 1979. I dag er mindfulness-bevægelsen global og er blevet en anerkendt behandlingsform og udbredt praksis

Jon Kabat-Zinn definerer mindfulness som ”en evne til at være bevidst opmærksom i det nuværende øjeblik uden at dømme”. Han anses som grundlæggeren af mindfulness-bevægelsen og er i denne uge i Danmark i forbindelse med udgivelsen af en sine bøger på dansk.
Jon Kabat-Zinn definerer mindfulness som ”en evne til at være bevidst opmærksom i det nuværende øjeblik uden at dømme”. Han anses som grundlæggeren af mindfulness-bevægelsen og er i denne uge i Danmark i forbindelse med udgivelsen af en sine bøger på dansk. . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Han bliver kaldt verdens førende ekspert inden for mindfulness og betragtes over hele den vestlige verden som grundlæggeren af den mindfulness-bevægelse, som i de seneste år har bredt sig eksplosivt. Både inden for den videnskabelige verden, men også blandt almindelige mennesker, der gennem øvelserne i mindfulness har fundet frem til mere nærvær og opmærksomhed i deres liv.

I denne uge er han i Danmark, fordi en af hans bøger udkommer på dansk. I ”Mindfulness for begyndere” fortæller den 71-årige amerikanske professor, hvordan man ved hjælp af mindfulness kan udvikle evnen til ”at være bevidst opmærksom i det nuværende øjeblik uden at dømme”.

Det var ikke til at vide, at hans idé ville få den gennemslagskraft, da Jon Kabat-Zinn i 1979 etablerede The Stress Reduction Clinic på den medicinske afdeling ved universitetet i Massachusetts. Han var dengang 35 år, uddannet molekylærbiolog og havde som sådan arbejdet på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Nu havde han så fået idéen til at forsøge at bruge den buddhistiske lære om træning af bevidstheden i behandlingen af folk med stress. Metoden, han grundlagde, hedder MBSR, der står for ”Mindfulness-Baseret Stress-Reduktion”.

”Jeg håbede, at hvis vi videnskabeligt kunne bevise, at mindfulness faktisk har en effekt, så ville det hurtigt sprede sig. Først i den videnskabelige verden, men senere også uden for den. Mit mål har hele tiden været at forandre verden ved hjælp af den ældgamle visdom, som findes i den buddhistiske tradition med meditation som en træning af sindet,” fortæller Jon Kabat-Zinn.

Og forsøget lykkedes. Han oplevede, at folk, der gennemgik forløbet på klinikken, begyndte at se anderledes på deres situation. Folk, der havde kroniske smerter eller sad i kørestol, fordi de var lamme fra halsen og ned, kom til ham og sagde: ”Du har givet mig mit liv tilbage.”

”Men det kan jeg jo ikke, svarede jeg. For jeg vidste jo ikke, hvem du var – hvordan kunne jeg så give dig dit liv tilbage. Du gav dig selv dit liv tilbage, for du opdagede noget, du havde glemt. Og det er netop det, meditationen gør os i stand til. Vi lærer at tackle vores liv – også det, der er svært. Sygdom, stress og smerte hører med til menneskelivet. Ikke kun til de andres liv. Og det er en del af vores ’pensum’ at lære at forholde os til det,” siger Jon Kabat-Zinn.

At videnskaben på den måde har blåstemplet mindfulness, er for Jon Kabat-Zinn meget afgørende for, hvor stor en succes metoden er blevet.

”Meditation har jo eksisteret i flere århundreder, men mange har opfattet det lidt som noget mystisk eller bare uinteressant. Nu er det sværere at argumentere imod, for det viser sig, at mindfulness har en validitet, som er generaliserbar – og altså ikke kun er noget for fanatikere eller buddhister.”

Men med blåstemplingen er der også kommet en massiv opblomstring af små private klinikker for mindfulness. Hvordan kan man som almindeligt menneske vide, om det er ”den ægte vare”, man får?

”Jeg er godt klar over, at der også kan være en skyggeside ved den store succes, som mindfulness er blevet. At der kan gå inflation i brugen af ordet, og at folk uden reel viden om teknik og øvelser slår sig op som selvbestaltede undervisere. Derfor understreger vi også, at der er en etisk dimension ved mindfulness, der blandt andet hviler på den hippokratiske ed om, at du aldrig må gøre skade på et andet menneske. Og det er det da, hvis man forsøger at sælge noget til folk uden egentlig at vide, hvad det er.”

Der er også kritikere af mindfulness, som for eksempel sociologer og psykologer, der peger på, at mindfulness får folk til at kigge indad for at finde svar i stedet for at kigge udad – og måske derfor overser, at det kan være de ydre forhold, der er noget galt med. At kritikken med andre ord internaliseres i stedet for at blive vendt mod samfundet?

”Jeg synes, det er en lidt underlig kritik. Mindfulness handler netop om det, buddhisterne kalder ’ikke-dualitet’. Så alene det at tale om et indre og et ydre er en illusion. Mindfulness handler derfor ikke mere om det indre end om det ydre, for det ville være anti-mindfulness. I virkeligheden handler det om alle de forskellige niveauer, livet manifesterer sig i – og derfor kan man faktisk også tale om mindfulness inden for politik og økonomi for eksempel.”

For ifølge Kabat-Zinn er det nemlig ikke kun muligt at reducere stress ved hjælp af mindfulness, men i det hele taget få et godt liv.

”Mit håb er, at vi vågner op og forstår, hvad det vil sige at være menneske. Vi har jo givet os selv navnet ’homo sapiens sapiens’ – det vil sige, at vi er arten, der er bevidst – og samtidig arten, der kan vide, at vi er bevidste. Vi er dermed i stand til at være bevidst opmærksomme, og det er netop det, alle buddhistiske meditationer handler om. De handler også om, at vi ikke længere skal dele alt op i, om vi kan lide det eller ikke lide det. At tænke sådan skaber på en måde et fængsel for os, hvor vi er helt fanget i den opdeling. Og det skaber grobund for at pege nogle ud som ’de andre’ og dermed for grusomheder som for eksempel nazismen. I stedet for at se, at vi alle er forbundet og afhængige af hinanden. For det er netop i forståelsen af dette, at vi kan nå frem til vores sande natur.”

Men noget konkret svar finder vi dog aldrig.

”Vi ved ikke, hvad vores sande natur er. Men det er netop også en del af pointen – at vi ikke ved det. Vi skal blot blive ved med at øve os i at være mere opmærksomme og nærværende. Og på den måde forsøge at nærme os de helt universelle budskaber hos både Jesus og Buddha, som jeg anser for at være en slags revolutionære lærere her på Jorden. Hos Jesus var budskabet kærlighed, og at du skal elske din næste som dig selv. Så enkelt er det – og mere behøver du sådan set ikke. Men det er hård øvelse. Og ægte nærvær er næsten umuligt at praktisere, men alligevel er der flere og flere, der øver sig i det hver dag.”