Mine forældres skilsmisse har gjort mig robust

Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) advarer mod at overdramatisere konsekvenserne af skilsmisse

. Foto: Keld Navntoft/Scanpipx.

Aldrig er så mange blevet skilt som nu. Skilsmisse er i dag så almindelig, at fire ud af ti børn i barndommen oplever, at mor og far går fra hinanden. Social- og ligestilingsminister Henriette Kjær (K) mener dog ikke, at skilsmisserne er et problem.

- Det er et højt tal, men jeg tror ikke, det er noget, vi kan gøre noget ved, siger Henriette Kjær og tilføjer:

- Det er vigtigt, at samfundet understøtter kernefamilien, men det mener jeg også, vi gør på fin vis. Det kan lade sig gøre at have en familie og samtidig være aktiv på arbejdsmarkedet, fordi vi sikrer børnefamilien en rolig start med en lang barselsorlov, fine pasningsordninger, børnefamilieydelse og tilskudsmuligheder for enlige forsørgere.

- Der er en tendens til, at man skifter partneren ud og håber, at det løser problemerne, i stedet for at se på, hvad det er, problemet egentlig drejer sig om. Der er nok også en tendens til, at nogle skifter partnere ud, lidt som man skifter materielle ting ud efter en vis tid, men det er ikke noget, vi som regering kan gøre noget ved, siger Henriette Kjær, der tager imod i socialministeriets lyse lokale i Holmens Kanal i København.

Gennem en række artikler de seneste uger har Kristeligt Dagblad sat fokus på de brudte familier og konsekvenserne af de mange skilsmisser. Avisen har blandt andet beskrevet, hvordan det norske storting skal tage stilling til et forslag om et forebyggende og samlivsforbedrende kursus, der skal tilbydes par, der har fået det første barn. Henriette Kjær har hørt om forslaget, men hun tror ikke på, at skilsmisser kan forebygges.

- Jeg tvivler på, at man kan huske, hvad man har lært på et kursus, når man står midt i en krise. En ordning som den, der er på vej i Norge, er at skyde med spredhagel i stedet for at bruge de få midler, vi har, på de udsatte grupper, der i særlig grad kan have brug for hjælp, siger hun.

Da Henriette Kjær var fem år, gik hendes forældre fra hinanden, og hun flyttede fra banrdomshjemmet i forstaden Elsted til Århus, hvor hun voksede op hos sin mor. Moderen var hjemmegående, men efter skilsmissen fik hun job som servetrice og købte siden et værtshus.

- Mine forældres skilsmisse har gjort mig robust. Jeg oplevede på et tidligt tidspunkt, at tingene går alligevel, selv om det måske ikke går lige ud af landevejen, siger Henriette Kjær.

Fire ud af ti børn oplever i barndommen, at mor og far går hver til sit, og bruddet medfører altid en sorg for børnene, siger flere voksne, der arbejder med børn i forbindelse med skilsmisse.

Forældre generelt fornuftige

I Kristeligt Dagblads artikelserie har flere fremført, at skilsmisser er blevet så almindelige, at børns tab og sorg bliver glemt. Det er dog ikke Henriette Kjærs indtryk, at børn bliver overset efter skilsmisser.

- Vi skal passe på med ikke at stemple børn, der oplever en skilsmisse, som problembørn. Hvis en skilsmisse synligt påvirker barnets trivsel, vil pædagogen eller læreren naturligt tale med barnet, men ellers må vi gå ud fra, at langt de fleste voksne kan tage hånd om deres børn i den situation.

- Forældre er generelt fornuftige, ressourcestærke voksne. De fleste forældre får skabt fornuftige rammer for børnene. I mange tilfælde er en skilsmisse den bedste løsning for alle, siger Henriette Kjær.

Netop behandlingen af børn i forbindelse med skilsmisser er et tema, der ligger socialministeren på sinde.

- Min egen historie har lært mig, at man kan klare sig udmærket som enlig forsørger. Jeg var irriteret over at blive stemplet i skolen og det offentlige system. Til tider var det, som om der blev set ned på os som en familie, der ikke havde styr på noget. Jeg havde tæt kontakt med både min far og mor og var veletableret hos min mor og kunne ikke på nogen måde forlige mig med beskrivelsen »samspilsramt«. Når man hører om enlige mødre, bliver de ofte skildret som ofre. Min mor var ikke offer, og deres skilsmisse var ikke en social begivenhed.

- I forhold til de børn, der i dag oplever skilsmisse, tænker jeg, at vi som samfund skal være påpasselige med at generalisere og gøre problemer ud af skilsmisser. Det er i bedste fald misforstået godhed.

Benhård planlægning

Da Gallup fornylig for Kristeligt Dagblad undersøgte, hvad danske par strides om, blev fordelingen af det huslige arbejde angivet som den hyppigste grund til skænderier. Det får ligestillingsministeren Henriette Kjær til at tale for, at par skal blive bedre til at planlægge. Et indrammet billede på ministerens skrivebord af to smilende drenge fortæller, at det er en småbørnsmor, der beboer ministerkontoret.

Hun fremfører, at planlægning er nøgleordet, når hun og hendes samlever, Erik Skov Pedersen, skal få hverdagen i villaen i Gentofte til at gå op. Både far og mor har krævende job samtidig med de to små drenge, der skal tages vare på. Henriette Kjær kalder løsningen »benhård planlægning«. Parret har valgt ikke at have ung pige, men i tilspidsede situationer er venner eller familie parat med assistance.

- Har vi tid, laver vi mad til flere dage om søndagen og fryser det ned, ellers ringer vi efter en pizza. Skal hverdagen hænge sammen, må man være rummelig i forhold til hinanden, og i stedet for at skændes om det huslige arbejde, må man opgive millimeterdemokratiet. Hvis det ikke fungerer på hjemmefronten, er det svært at klare ens arbejde, så for os er det en grundholdning, at vi skal hjælpe og støtte hinanden og dermed skabe gode platforme for hinanden. Når jeg har brug for hjælp, får jeg det, men til gengæld er jeg ikke den kollega, der drikker fredagsøl eller spiser lange frokoster for at pleje mit netværk. På jobbet vælger jeg at skære det sociale fra. Som minister er jeg i princippet på arbejde hele tiden, men jeg kan for det meste holde weekenderne fri.

Selv om Henriette Kjær mener, at det danske samfund giver børnefamilierne optimale vilkår, indrømmer hun gerne, at mange par med børn lever i en tidspresset virkelighed.

- Med børn og to job kan hverdagen være et puslespil, og der bliver meget snak frem og tilbage om, hvem der skal hente eller bringe. Men dybest set handler det om, at familier må droppe det perfektionistiske. Der er noget, man bliver nødt til at foretage med venstre hånd, og så må man leve med, at andre i vennekredsen overgår en med fantastiske middage, hvor alt er hjemmelavet. Som familier må vi også blive mere kritiske i forhold til de glansbilleder af hjem og familieliv, som vi får særligt fra medierne. Børn kan ikke leve i et Bo Bedre-interiør, siger Henriette Kjær.

Som ligestillingsminister ser hun gerne, at flere par åbent diskuterer ,hvordan de skal prioritere, og hvem der gør hvad i hjemmet. Selv om danske mænd bruger mere tid på husarbejde og familie end for 15 år siden, bruger danske kvinder i dag dobbelt så meget tid som mænd på de regelmæssige opgaver som madlavning, børn, rengøring og tøjvask, viser den seneste undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet og Center for Ligestillingsforskning. Mændenes indsats er primært rettet mod gør-det-selv, havearbejde og andre opgaver, der kan klares i weekenden, fremgår det af rapporten.

- Det er en vigtig debat i hjemmene, som altid skal være nærværende, men det er ikke noget, samfundet overordnet set kan gøre noget ved, siger Henriette Kjær.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk