Prøv avisen

Minister afviser ny lov om børns konversion

”I forhold til de problemstillinger, som ordførerne rejser, så mener jeg allerede, at vi er dækket ind med forældreansvarsloven. Jeg diskuterer det gerne med ordførerne, så vi bliver præcise omkring deres bekymring, men jeg mener, at vi har lovgivningen på plads,” siger Mette Bock. Foto: Jens Welding Øllgaard

Lovgivningen sikrer allerede, at børn og unge ikke kan konvertere til eksempelvis islam uden forældrenes accept, siger kirkeminister Mette Bock (LA), men Dansk Folkeparti er ikke overbevist. Politikere skal generelt være varsomme med at lovgive om folks trosforhold, påpeger professor i teologi

Der er ingen grund til at sætte en aldersgrænse for konversion til islam.

Det siger kirkeminister Mette Bock (LA) nu, efter at De Konservative, Dansk Folkeparti og Viborg-biskop Henrik Stubkjær har efterlyst lovgivning, der sidestiller folkekirken og de øvrige trossamfund ved spørgsmål om konversion til islam og andre religioner.

For i modsætning til i folkekirken er det ifølge ordførerne uklart, hvordan reglerne er for umyndiges tilslutning til et andet trossamfund. Det har senest også fået Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, til at undre sig over loven.

”Kan det virkelig passe, at børn under 18 år kan konvertere til islam eller andre religioner uden forældres samtykke? Forældre skal i dag samtykke, hvis deres barn er under 18 år og vil melde sig ind eller ud af den danske folkekirke, men de skal ikke høres, hvis deres barn eksempelvis vil være muslim. Hvorfor denne forskelsbehandling? Derfor synes jeg, det er en god idé at få kigget loven for konversion efter i sømmene,” har Marcus Knuth skrevet på Facebook.

Men ifølge Mette Bock er lovgivningsmagten allerede dækket ind.

”I forhold til de problemstillinger, som ordførerne rejser, så mener jeg allerede, at vi er dækket ind med forældreansvarsloven. Jeg diskuterer det gerne med ordførerne, så vi bliver præcise omkring deres bekymring, men jeg mener, at vi har lovgivningen på plads,” siger Mette Bock.

Af forældreansvarslovens paragraf 2 fremgår det, at ”forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.” Samtidig fremgår det af Statsforvaltningen, at religiøse forhold er et af de forhold, som begge forældremyndighedsindehavere skal være enige om.

Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti føler man sig dog ikke sikre på, at lovgivningen rent faktisk sikrer, at børn og unge ikke kan konvertere til andre religioner imod deres forældres vidende.

”Jeg har stadig brug for at få tydeliggjort, hvad loven er. Hvis en præst skal have en samtykke-erklæring for, at et barn kan melde sig ind i folkekirken, og en imam ikke skal bruge noget lignende, så er der noget, der ikke passer,” siger kirkeordfører Christian Langballe (DF), som derfor foreslår, at reglerne skærpes i forbindelse med trossamfundsloven, som forventes færdig i løbet af de næste måneder.

Men selv en sådan indskærpelse af loven vil ikke nødvendigvis betyde, at det bliver sværere for unge at konvertere til islam, siger teologiprofessor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet, der har siddet med i Trossamfundsudvalget.

”Hvis det blev en del af trossamfundsloven, ville det kun gælde dem, der var anerkendt, og dermed ville aldersgrænsen ikke ramme den bredere interesse for konversion,” siger Peter Lodberg og tilføjer:

”Samtidig viser det også, at politikerne i dag er meget hurtige til at ville regulere områder, der har med folks trosforhold og dybt personlige spørgsmål at gøre. Der burde politikerne nogle gange holde sig tilbage og have mere tillid til, at disse spørgsmål kan løses med en fri åndelig strid. Jeg synes ikke, at situationen er så graverende, at disse enkeltstående sager skal bane vejen for et indgreb i religionsfriheden,” siger Peter Lodberg.

Desuden undrer han sig over, at politikerne argumenterer med, at en aldersgrænse for konversion vil ligestille de øvrige trossamfund med folkekirken. For i opdraget til Trossamfundsudvalgets arbejde fik medlemmerne at vide, at de ikke skulle undersøge rimeligheden i, at andre trossamfund – i lighed med folkekirken – kan opkræve medlemsbidrag via skattesystemet.

”Derfor rejser det nye forslag fra politikerne en generel problemstilling om lighed mellem trossamfundene. Der er et principielt problem i, at man argumenterer for forskellige lovindgreb ud fra et lighedssynspunkt,” siger Peter Lodberg.

Men en aldersgrænse for konversion mødes ikke nødvendigvis med kritik fra trossamfundene selv. Det påpeger religionsprofessor Armin W. Geertz, der også har siddet med i Trossamfundsudvalget og er formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, som rådgiver Kirkeministeriet ved godkendelse af trossamfund.

”Jeg mener, at alle forsøg på at ligestille trossamfundene vil være gavnlige for både folkekirken og andre trossamfund. Jeg tror i høj grad, at det er et identitets-spørgsmål for de andre trossamfund, om de har samme rettigheder og pligter som folkekirken. Der ligger en symbolsk værdi i, at man er ligestillet med folkekirken, og på den måde kan man som medlem af et andet trossamfund også føle, at ens medlemskab er endnu mere legitimt,” siger Armin W. Geertz.