Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Minister: Meget religiøse har problemer med ligestilling

En undersøgelse blandt herboende mænd peger på, at problemer med ligestilling har forbindelse med høj grad af religiøs religiøsitet. Det skal man tage en dialog om, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V). – Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

En undersøgelse foretaget for Udenrigsministeriets ligestillingsafdeling peger på en sammenhæng mellem stærk tro og problemer med ligestilling. Det går på tværs af religioner, men har størst omfang i muslimske miljøer, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V)

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), en analyse foretaget for Udenrigsministeriets ligestillingsafdeling viser, at der er en sammenhæng mellem høj grad af religiøsitet og klassisk maskulinitetsopfattelse og mindre fokus på ligestilling blandt herboende mænd. Men mener du, at den dokumenterer, at problemet er lige så stort i kristne miljøer som i muslimske?

Jeg synes, at analysen viser, at der er klare tendenser til, at hvis man er stærkt religiøs, har man ikke taget de danske ligestillingsmæssige værdier til sig. Der er en sammenhæng mellem, hvordan folk ser på ligestilling, og hvor religiøse de er. Jeg skal understrege, at hovedrapporten har vist, at de fleste har taget disse værdier til sig. Men der er altså en mindre gruppe, som stadig hænger fast i et forældet syn på ligestilling. Og som mener, at manden i familien skal have det sidste ord og forsvare familiens omdømme.

Man hører ofte om ligestillingsproblemer og problematiske kvindesyn i muslimske miljøer. Denne analyse hævder, at problemet går på tværs af religioner, men i stedet hænger sammen med, hvor religiøs en person er. Hvorfor hører man aldrig om disse problemer hos for eksempel afrikanske kristne i Danmark så?

Undersøgelsen viser, at problemet går på tværs af religioner. Men den viser samtidig, at der er ganske få kristne i kategorien meget religiøse. Omvendt er der mange muslimer i den kategori, så selvfølgelig er pro-blemet størst i muslimske miljøer.

I spørgsmålet om kvindesyn og ligestilling har man hørt om æresrelateret vold og genopdragelsesrejser i muslimske miljøer. Det bliver der imidlertid ikke spurgt ind til i analysen. Burde man ikke have haft det med for at give et retvisende billede?

Det er rigtigt, at der var andre emner, man kunne have taget op i undersøgelsen. I denne undersøgelse har det imidlertid været mænds syn på ligestilling, der var afgørende. Derfor er der blevet spurgt til deres holdninger om alt fra mandens og kvindens rolle i familielivet til deres syn på sex før ægteskabet for begge køn.

Hvad skal der komme ud af undersøgelsen?

Den skal bruges til at få debatteret de udfordringer, der er i forhold til manglende respekt for ligestilling. Især skal den bruges til at målrette, hvem vi skal have fat i med denne dialog. Man kan nemt generalisere, og jeg vil igen gerne sætte streg under, at de fleste har taget vores værdier til sig. Men der er en gruppe af især muslimske mænd, vi skal nå ud til. Der er udfordringerne størst.

Siger undersøgelsen dig, at det er problematisk, hvis folk er meget religiøse?

Nej, slet ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes mange gode og trygge religiøse fællesskaber. Enhver har ret til at tro på den måde, som man nu synes, og religion er værdifuldt for mange mennesker. Undersøgelsen skal bruges til at gøre opmærksom på, at kvinder skal respekteres på lige fod med mænd, uanset religion.