Minister dropper fornyelse af kristendomsfaget: ”Stedmoderlig” behandling, mener Konservative

En rådgivningsgruppe, der skulle styrke kristendomsfaget i folkeskolen, er blevet nedlagt af undervisningsministeren. Det er en skam, hvis folkeskolens fag bliver politiseret, siger formanden for gruppen. Beslutningen er kendetegnende for S-regeringens syn på religion og kristendom, mener kommentator

Arbejdet om fornyelse af kristendomsfaget er lukket ned, uden at rådgivningsgruppen har været indkaldt til et eneste møde. Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) orienteret, at hun ikke "anser det for aktuelt med en revision af kristendomsundervisningen. Jeg ønsker derfor ikke at bruge ressourcer på en rådgivningsgruppe, som sandsynligvis ikke vil ende i konkrete justeringer af kristendomskundskabsfaget”. Arkivfoto.
Arbejdet om fornyelse af kristendomsfaget er lukket ned, uden at rådgivningsgruppen har været indkaldt til et eneste møde. Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) orienteret, at hun ikke "anser det for aktuelt med en revision af kristendomsundervisningen. Jeg ønsker derfor ikke at bruge ressourcer på en rådgivningsgruppe, som sandsynligvis ikke vil ende i konkrete justeringer af kristendomskundskabsfaget”. Arkivfoto. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

Det vakte glæde og begejstring hos lærere og teologer, da daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) sidste år kunne fortælle, at hun havde nedsat en rådgivningsgruppe, der skulle arbejde med at genopfriske faget, så det i højere grad kunne ruste eleverne til at forholde sig til deres tilværelse og til verden.

Men få dage senere blev der udskrevet valg. Godt en måned senere var der en ny minister. Og nu er arbejdet så lukket helt ned, uden at rådgivningsgruppen har været indkaldt til et eneste møde.

Det fik forligskredsen bag initiativet besked om i mandags fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der skrev:

”Jeg anser det ikke for aktuelt med en revision af kristendomsundervisningen. Jeg ønsker derfor ikke at bruge ressourcer på en rådgivningsgruppe, som sandsynligvis ikke vil ende i konkrete justeringer af kristendomskundskabsfaget.”

Samme budskab fik gruppens formand Henrik Christensen mandag aften. Han er forstander ved den private Marie Mørks Skole i Hillerød og kalder det en ”pudseløjerlig formulering”, når ministeren skriver, at arbejdet formentlig ikke ville medføre konkrete justeringer.

”Det er klart, at der ikke vil komme det, når arbejdet bliver skrottet. Men hvis vi havde fået lov at gennemføre arbejdet, vil jeg da mene, at der ville komme noget ud af det,” siger skolelederen, som ærgrer sig meget over beslutningen:

”Det er en skam, hvis folkeskolens fag bliver politiseret. Regeringer kommer og går, men folkeskolen og fagene består jo. Nu har der i mange år været fokus på boglige fag som dansk og matematik, så jeg syntes, at det var på sin plads at give et serviceeftersyn til et fag, der altovervejende har dannelsesmæssig karakter,” siger han.

Ministerens beslutning møder kritik hos De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, der ligesom Henrik Christensen undrer sig over, hvordan ministeren kan vide sig sikker på, at arbejdet ikke ville medføre konkrete tiltag.

Ministeren har med sin beslutning behandlet rådgivningsgruppen og kristendomsfaget ”stedmoderligt”, mener Mai Mercado.

”Arbejdsgruppen har ikke hørt noget i ni måneder, og så bliver den nedlagt. Det er ikke i orden. Vi stod med alletiders mulighed for at revitalisere kristendomsfaget og gøre det til et stærkere og mere tidssvarende dannelsesfag. Det er der brug for i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved vores værdier og vores rødder,” siger den konservative politiker, som har bedt ministeren om en redegørelse for forløbet og for beslutningen, der ifølge De Konservative ikke er blevet drøftet med partierne i folkeskoleforligskredsen.

Hun får opbakning fra Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, der til fagbladet Folkeskolen siger, at hun ikke er i tvivl om, at det er en politisering fra ministerens side.

Politisk kommentator og medlem af Venstre Jarl Cordua kalder det klassisk værdipolitik, når en socialdemokratisk minister med en baggrund i Enhedslisten sløjfer et arbejde med at styrke kristendomsundervisning i skolen. Sagen viser, at kristendom danner skel mellem rød og blå blok på Christiansborg i dag.

”Flere af de borgerlige partier siger eksplicit, at de har et kristent grundlag. Det er en kronjuvel hos disse partier, hvilket er blevet endnu mere tydeligt i mødet med islam. De vil gerne bruge noget krudt på at markere, at kristendommen spiller en stor rolle i vores identitet. Nogle af dem vil endda bruge kristendommen for at skabe en modsætning til islam,” siger han.

Samme rolle har kristendommen ikke fået hos de røde partier, i takt med at flere af disse også er blevet tilhængere af en stram udlændingepolitik. Her bliver det tydeligt, at partierne har stærkt sekulære rødder, tilføjer Jarl Cordua.

”Partier som Socialdemokratiet og De Radikale er i udgangspunktet sekulære eller ligefrem ateistiske. Og selvom dette ikke kommer så kraftigt til udtryk i dag, synes jeg ikke, at det er mærkeligt, at en socialdemokratisk undervisningsminister med et pennestrøg fjerner den arbejdsgruppe, der er nedsat af en borgerlig regering for at prioritere kristendomsfaget. Med hendes baggrund på den yderste venstrefløj in mente overrasker det mig ikke, at hun ikke er specielt optaget af religion og kristendom,” siger han.

Kristeligt Dagblad bad om et interview med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil for at få uddybet den begrundelse, hun sendte til forligskredsen og rådgivningsudvalget.

Ministeren har kun ønsket at svare på e-mail:

”Der er ikke et aktuelt behov for en revision af kristendomsundervisningen. Jeg ønsker derfor ikke at bruge ressourcer på en rådgivningsgruppe, som sandsynligvis ikke vil føre til noget. De penge kan bruges bedre andre steder.”