”Det er noget pjat”.
Sådan lyder reaktionen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter at Grib-skolen i Græsted har besluttet, at det skal være op til de enkelte skolelærere, om deres klasse skal have lov til at deltage i dette års julegudstjeneste i Græsted Kirke.
Sidste år kom Gribskolen i Nordsjælland i vælten for at aflyse den årlige julegudstjeneste for skolens elever. I en meddelelse til forældrene skrev daværende skoleleder Marianne Vedersø Schmidt, at julegudstjenesten var forkyndende, og at man derfor af hensyn til børn med en anden tro end den protestantiske havde fravalgt traditionen. Den beslutning fik flere politikere på banen.
”Det er en ommer”, lød det blandt andet på Facebook fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som selv gik på Gribskolen som barn. Også Merete Riisager kritiserede beslutningen, og hun undrer sig også over skolens nye julepraksis, som ifølge hende er ”nølende”. Hun efterlyser, at Gribskolens ledelse ”tager ansvaret på sig, og ikke er så bange for at fremlægge den kulturarv, som Danmark nu engang har”.
”Skolerne har selvfølgelig ret til at tilrettelægge på den måde, de hver især finder bedst, men min generelle overbevisning er, at det ikke nytter noget, at man i et misforstået hensyn nedlægger rodfæstede kulturtraditioner på folkeskolerne,” siger ministeren, som finder det for forsigtigt af skolen at vælge en mellemvej.
”Og det er det, jeg synes er noget pjat. Stå nu ved den kulturarv, vi har, og videreformidl den med oprejst pande til alle de elever, der træder ind i skolen og gør det med glæde og stolthed over de traditioner, vi har, som er til glæde for børnene, uanset om de er kristne eller ej.”
En anden politiker, der for til tasterne sidste år i december, var nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der blandt andet skrev på Facebook, at ”danske folkeskoler har en pligt til at sikre dannelse og kulturelle værdier og viden om den kristne jul og danske traditioner er en del af det.”
Og heller ikke dette års model er ministeren glad for:
”Det er da et fremskridt i forhold til sidste år, men hvorfor bruger man ikke anledningen til at skabe et fællesskab på tværs af klassetrin og sætte fokus på den kultur og de værdier, som former det danske samfund? Grundlæggende ændrer det ikke på min holdning eller relevansen af det Facebook-opslag, jeg lavede sidste år. Folkeskolen er ikke kun uddannelse, det er også en dannelsesinstitution. Dermed følger en pligt til at sikre dannelse. Kulturelle værdier, viden om den kristne jul og danske traditioner er en del af det. Og det gavner hverken integrationen, kulturen eller dannelsen i Danmark at blive berøringsangst over for for eksempel julen, ” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.
Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, mener dog ikke, at en sag som Gribskolens håndtering af julegudstjenesten bør tiltrække sig politisk opmærksomhed.
”Alternativet havde heller ikke sidste år noget problem med, at den enkelte skole selv bestemte, om eleverne skulle til julegudstjeneste eller ej. Det kan ikke være noget, vi politisk skal regulere fra Christiansborg. Fra vores perspektiv ligger sådanne valg inden for det, man kan kalde for skolernes selvforvaltning,” siger hun og fortsætter:
”At den enkelte lærer må træffe beslutningen, er vi ikke imod. Det er fint, og jeg er sikker på, at lærerne indbyrdes kan finde ud af at lave aftaler. Hvis nogle elever meget gerne vil med til julegudstjenesten, kan de sikkert få lov til at tage med en anden klasse,” siger hun og tilføjer, at hun også finder det vigtigt, at skoler viderebringer den danske kulturarv til eleverne.
Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører Jacob Mark bakker ligesom Alternativet op om skolens beslutning. Hos Danmarks Lærerforening anser formand Anders Bondo Christensen ikke umiddelbart sagen for at være af så stor principiel betydning, at han ønsker at kommentere den. Kristeligt Dagblad har uden held rettet henvendelse til andre undervisningsordførere. Det har heller ikke været muligt at tale med skoleleder på Grib-skolen Nicolai Schlüter inden avisens deadline.