Minister: Trosfrihed er en høj socialdemokratisk prioritet

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har lovet at tænke religionsfrihed ind i alle relevante sammenhænge. Han bekræfter dog, at retten ikke er ”nævnt konkret” i Afrika-aftale, der er blevet kritiseret

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) og regeringens indsats for tros- og religionsfrihed kritiseres i dag i Kristeligt Dagblad af flere. Men det forstår udviklingsministeren ikke, fortæller han til avisen. Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) og regeringens indsats for tros- og religionsfrihed kritiseres i dag i Kristeligt Dagblad af flere. Men det forstår udviklingsministeren ikke, for han mener, at regeringen har været mindst lige så aktive som den regering, den overtog magten fra for et år siden.

Hvad bliver der helt konkret gjort fra din og ministeriets side for at fremme tros- og religionsfrihed i verden?

For det første er vi fortsat med at have en særlig enhed med fokus på lige præcis det. Efter valget sidste år var der også megen bekymring for, om den ville blive nedlagt. Men det er faktisk også udviklingsordfører Daniel Toft Jakobsen (S), der er én af idémændene bag, så det var aldrig aktuelt, at det skulle lukkes. Kontoret er udtryk for, at tros- og religionsfrihed er prioriteret højt fra regeringens side.

Du har i april skrevet i Kristeligt Dagblad, at religions- og trosfrihed skulle tænkes ind i alle relevante sammenhænge. I de strategisk rammer for Burkina Faso, Bangladesh og Palæstina er det ikke nævnt – er det ikke relevant der?

For strategiske rammer for lande er der en tradition, som den tidligere regering også havde, for, at de er overordnede formuleringer omkring civilsamfundets råderum og menneskerettigheder, som tros- og religionsfrihed naturligvis også hører under. Jeg besøgte specifikt Palæstina, kort før coronakrisen brød ud. Der havde jeg en samtale med premierminister Mohammad Shtayyeh, hvor en stor del af den drejede sig om tros- og religionsfrihed og respekt og tolerance i den sammenhæng. Der er en bred religiøs sammensætning der, så det er meget relevant at tage det op, og det gør jeg også generelt i samtaler med politikere.

Er der fokus på, at coronakrisen ikke skal blive en undskyldning for at krænke religions- og trosfrihed?

Vi har netop forsøgt at sætte fokus på det med en pulje på 15 millioner kroner, der er en del af en samlet hjælpepakke til Afrika. Der er flere lande, der kan finde på at begrænse borgernes råderum i ly af krisen. Vi nævner godt nok ikke tros- og religionsfrihed konkret i den formulering, der har været om puljen, men det er tænkt ind som en del af de frihedsrettigheder, der nævnes. Så projekter, der arbejder for tros- og religionsfrihed, vil også kunne komme i betragtning.

Bruger Danmark sin plads i FN’s menneskerettighedsråd nok til at kritisere andre lande og påtale disses forhold til religions- og trosfrihed?

Pladsen i rådet er en mulighed for at italesætte menneskerettigheder og styrke vores alliancer med andre lande. Dermed kan vi også bedre sikre menneskerettigheder i de andre lande. Det er selvfølgelig frustrerende at sidde der med lande, hvor menneskerettighederne ikke har de bedste vilkår, men det er også præmissen. Landene mødes med det, som de nu har, og står landene det forkerte sted, har vi også mulighed for at trække dem i den rigtige retning via dialog.