Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) har ikke noget godt at sige om burkaer. Men det er heller ikke let for hende at sige noget positivt om det forbud mod den muslimske beklædningsdel, som et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil vedtage i form af et maskeringsforbud.
”Hvis jeg skal se positivt på det, så håber jeg, at vi, efter at forbuddet er vedtaget, ikke længere skal bruge så meget tid på at tale beklædning, men at vi kan gå videre med de reelle problemer på integrationsområdet,” siger Mette Bock, som betegnede forbuddet som ”tåbeligt”, da hun for nylig talte på Grundtvigsk Forums årsmøde.
”Det er mange gange sådan i både politiske og offentlige diskussioner, at når noget er vanskeligt, så finder vi noget lettere at drøfte i stedet uden at tænke over, om det løser det egentlig problem. Vi har efterhånden diskuteret burkaer i mange år, og hvis man prøver at regne ud, hvor megen spalteplads, der er brugt på emnet, så er det helt ude af proportioner,” uddyber hun til Kristeligt Dagblad.
Mette Bock så hellere, at politikerne fokuserede på, hvordan man undgår, at nogen sætter deres religion over landets lovgivning end på at forbyde bestemt beklædning.
”Vi skal selvfølgelig turde se i øjnene, at der er problemer på området i dag. Samfundet har ændret sig rigtig meget de seneste år med flygtninge- og migrantstrømme og kultur- og religionsmøder. Men hvis vi tror, at et maskeringsforbud løser noget, så tager vi fejl. I stedet for at værne om frihedsrettighederne kommer vi til at stække dem,” siger hun.
Forbuddet handler vel også om, at vi har et religiøst symbol, der går imod vores frihedsrettigheder, undertrykker kvinder og symboliserer en modvilje mod det folkelige fællesskab?
”Jeg har ikke en eneste pæn ting at sige om burkaer. Men min tilgang er, at vi hellere skulle sige, at du må klæde dig, som du vil, men hvis du ikke kan være til rådighed på arbejdsmarkedet, så får du ikke offentlig støtte.”
Bør du som kirkeminister gå ud og sige, at du finder et forslag fra din regering tåbeligt?
”Jeg bakker op og kommer til at stemme for et maskeringsforbud. Jeg synes stadig, det kan komme til at skygge for en vigtigere debat, men så længe det ikke er et rent burkaforbud, kan jeg leve med det – i håb om, at vi får fred og kan gå videre med den egentlige debat.”
Men ministerens kritik af hendes egen regerings politik vækker undren. Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, mener, at kirkeministeren tager fejl, når hun siger, at burkadebatten skygger for vigtigere integrationsdebatter.
”Debatten om maskering kører, sideløbende med at regeringen tager hånd om andre integrationsproblemer. Den skygger ikke for integrationsdebatten, og vi siger ikke, at alt løses med et forbud. Jeg er enig i, at det er rigtig ærgerligt, at vi laver et forbud mod burkaer, men det er blevet nødvendigt at indskrænke religionsfriheden ved lov, da vi har få, som misbruger vores frihedsrettigheder i Danmark ved at gå helt tildækket,” siger han.
Teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodberg, der forsker i kirke og politik, finder ministerens kritik af regeringens politik usædvanlig. Han mindes ikke, at nogen kirkeminister har gjort det samme, siden socialdemokraten Bodil Koch i 1950’erne og 1960’erne blandt andet kritiserede sin egen regerings atompolitik og støtte til Vietnamkrigen. Men her var der ikke tale om politik, der vedrørte ministerens eget område:
”Mette Bocks kritik vidner om, at der internt stadig er politisk uenighed om forbuddet, og om, at vi her har en minister, der har fået nok og synes, at der efterhånden ikke er nogen grænser for, hvor detaljeret og personligt man må gribe ind i menneskers ret til at klæde sig, som de vil. Jeg forstår det som et opråb, som dog næppe får stor politisk betydning. Der kommer et forbud lige meget hvad.”
Ifølge professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard vil mange politikere internt i regeringen sandsynligvis give Mette Bock ret i, at der er tale om en stedfortræderdebat:
”Mit bud er, at der har været bred enighed om, at der er tale om et symbolsk forbud, som var nødvendigt, før politikerne kunne komme videre og drøfte, hvor stram integrationspolitikken skal være, og hvor store krav der må stilles. Forbuddet var en måde, hvorpå partierne kunne undersøge, om de kunne blive enige om noget. Det skulle til for at åbne døren og komme hen til næste dør. Her har Mette Bock og Liberal Alliance bare haft et ønske om at gå uden om den første dør og direkte til den reelle debat.”