Minister vil øge kontrol med hærværk på kirkegårde

Hærværk mod sognekirker og kirkegårde skyldes ofte drengestreger og indbrud, viser ny undersøgelse fra Kirkeministeriet. Nu skal der løbende holdes øje med området, siger minister

Drengestreger er generelt en af de primære årsager til hærværk begået mod sognekirker og kirkegårde de seneste år. Sådan lyder det i en ny undersøgelse, Kirkeministeriet netop har offentliggjort.
Drengestreger er generelt en af de primære årsager til hærværk begået mod sognekirker og kirkegårde de seneste år. Sådan lyder det i en ny undersøgelse, Kirkeministeriet netop har offentliggjort. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Ødelagte fuglebade, brændt papir på kirkegårdens toilet og afføring, der blev smurt på kirkens vægge. Det er nogle af de former for hærværk, som Enslev Kirke ved Randers har været udsat for de seneste år. I foråret 2020 fik det lokale menighedsråd nok af de mange episoder og meldte sagen til politiet, som hurtigt fandt frem til personerne bag. Ligesom menighedsrådet havde forventet, var der tale om nogle unge drenge fra lokalområdet, fortæller menighedsrådsformand Erik Egelund Pedersen.

”Det er jo aldrig rart at opleve hærværk, men vi har kunnet trøste os med, at der er tale om nogle unge knægte, som ikke ved, hvad de skal få tiden til at gå med og har udnyttet, at kirkegården var et sted, hvor de i ro og fred kunne lave ballade. Vi har ikke nogen, der vælter gravsten eller skriver hadefulde ting på dem, ligesom det man har oplevet det på den jødiske kirkegård i Randers. Og takket være politiet har vi bedre styr på det nu,” siger han.

Drengestreger er generelt en af de primære forklaringer på hærværk begået mod sognekirker og kirkegårde de seneste år. Det kan man læse i en undersøgelse, Kirkeministeriet netop har offentliggjort.

I undersøgelsen er landets menighedsråd blevet spurgt ind til omfanget af hærværk fra 2017 og frem. 316 menighedsråd har svaret, og heraf har 60 råd oplevet et eller flere tilfælde af hærværk mod kirker. I alt har de haft 149 episoder med hærværk mod kirker. 62 af menighedsrådene har oplevet hærværk mod øvrige bygninger og 19 mod gravsteder. I de fleste tilfælde vurderer menighedsrådene, at det skyldes drengestreger eller er sket i forbindelse med tyveri og indbrud. Fire menighedsråd vurderer, at der lå hadefulde, politiske eller antireligiøse motiver bag.

Da det kun er en mindre andel af landets knap 1700 menighedsråd, der har besvaret undersøgelsen, kan den ifølge ministeriet ikke kaldes repræsentativ, men kun give et indtryk af omfanget af og årsagerne til hærværk. Kirkeminister Joy Mogensen (S) glæder sig dog over, at der lader til at være tale om få tilfælde, og hun har nu indført en ny praksis, hvor Folkekirkens Forsikringsenhed løbende skal holde øje med hærværk og opgøre de formodede motiver bag.

”Det er både trist og uacceptabelt, når der bliver begået hærværk mod kirker og kirkegårde. Det rammer os alle og ikke mindst de pårørende, når det går ud over gravsteder. Uanset motiv er det meningsløst og afstumpet,” siger hun i en pressemeddelelse.

Sidste forår kritiserede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt regeringen for at have mere fokus på hærværk mod jøders og muslimers hellige steder end mod folkekirkens ejendomme. Han er glad for, at området nu er blevet undersøgt og finder det ”grotesk højt”, at 60 af de 316 menighedsråd, der har svaret, har oplevet hærværk på deres kirker.

”Det er næsten 20 procent, der har oplevet hærværk på deres kirker. Det kalder på handling og understreger, hvor vanvittigt det er, at vi ikke har foretaget os mere på dette område før. Det er godt, at ministeren nu vil føre løbende kontrol, men vi skal også gøre noget ved det,” siger han og tilføjer, at det for eksempel er oplagt at høre menighedråd, der har oplevet hærværk, hvad man kan gøre for at undgå det.

”Virker det for eksempel at have lys på kirken, eller er det nødvendigt med ekstra bemanding? En ting er at få problemet kortlagt, noget andet er at få delt erfaringer, så alle kan få gavn af dem, og så kirkerne og kirkegårdene kan stå i fred.”

Ifølge Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog på Københavns Universitet, er det forventeligt, at de fleste tilfælde af hærværk mod folkekirken i dag skyldes drengestreger eller indbrud. Tidligere har hadmotiver fyldt mere.

”Hvis vi går cirka 30 år tilbage i tiden, var der flere tilfælde af hærværk mod kirker og kirkegårde, hvor der var tale om unge, som lyttede til forskellige former for metalmusik og dyrkede en form for satanisme. De var inspireret af andre unge i Norden, som begik hærværk ud fra en idé om, at man skulle angribe alt, der havde med kirken at gøre. Men den slags lader ikke til at findes på samme måde i dag. I dag lader de hadefulde motiver primært til at være rettet imod religiøse minoritetsgrupper som jøder og muslimer,” siger han.