Ministerier har igen jul på julekort

Tidligere har flere ministerier undgået ordet jul på julekort. Men nu ønskes der glædelig jul over hele linjen, når de udsender officielle julehilsener. Et naturligt valg i et kristent land som Danmark, lyder det fra professor

Da den tidligere ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) i 2011 udsendte julekort, benyttede han den religionsneutrale hilsen ”Season's Greetings” (Årstidens hilsener) på forsiden. I årets julekort er kirkeminister Bertel Haarder (V) gået i en anden retning. Han ønsker ”Glædelig jul” og har vedlagt en sang skrevet af ham selv.
Da den tidligere ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) i 2011 udsendte julekort, benyttede han den religionsneutrale hilsen ”Season's Greetings” (Årstidens hilsener) på forsiden. I årets julekort er kirkeminister Bertel Haarder (V) gået i en anden retning. Han ønsker ”Glædelig jul” og har vedlagt en sang skrevet af ham selv. .

Rundtom i verden er julekort del af et større værdipolitisk slagsmål. For kan man som statslig instans udsende julekort, der indeholder ordet jul? Det opfattes som utilstedeligt over for ikke-kristne minoriteter i flere lande, for eksempel USA.

Men spørger man danske ministerier, er svaret det modsatte. 16 af de 18 ministerier, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, ønsker ”glædelig jul og godt nytår” i deres officielle julekort. 

Se billeder af ministeriernes julekort i bunden af artiklen 

Det er helt naturligt, selvom vi ikke er udpræget religiøse i Danmark, mener historieprofessor Uffe Østergaard fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie.

”Stat og kirke er tæt forbundne i Danmark, og derfor spiller kristendommen en helt afgørende rolle for vores nationale identitet, selvom de fleste danskere ikke er religiøse. Selv i mere religiøse lande som Tyskland vil de være mere tilbøjelige til at være religionsneutrale, fordi de ikke har en statskirke, hvor det er en særlig udgave af kristendommen, der har monopol,” siger Uffe Østergaard.

Han vurderer derfor heller ikke, at den religionsneutrale hilsen vil vinde indpas i Danmark på længere sigt:

”I 1960'erne og 1970'erne antog man, at nationalisme og religion ville betyde mindre og mindre i fremtiden, men i øjeblikket ser man en modreaktion på multikulturalismen. I den forbindelse er det værd at nævne Danmark, hvor man fortsat har en høj medlemsprocent af folkekirken, og hvor man i regeringsgrundlaget har følt behov for at formulere, at landet er kristent. Der er stor opbakning til at holde fast i kristendommen,” siger Uffe Østergaard.

Men ministeriernes kristne hilsen i anledning af julen har ikke altid været en selvfølgelighed.

Fra 1998 til 2009 skrev Udenrigsministeriet ganske vist ”glædelig jul” på dansk, tysk, fransk og spansk, men på engelsk benyttede man sig af den religionsneutrale hilsen ”Season's Greetings”, indtil en række forskere i Kristeligt Dagblad kritiserede ordvalget.

Den tidligere ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) forsøgte sig ligeledes med vendingen ”Season's Greetings” i 2011 på ministeriets julekort, som forestillede en jordklode omkranset af glade børn fra forskellige kulturer.

I år er Kirkeministeriet gået i den stik modsatte retning, hvor et juletræ med julestjerner pryder forsiden, og kortet indeholder en julesang skrevet af kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V). Sangen er også vedlagt i Kulturministeriets julekort.

I seks strofer over Henrik Elbirks ”Nu har vi altså jul igen” bliver der sendt humoristiske stikpiller til alt og alle. Lige fra det konkursramte OW Bunker og den tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter til Prins Henrik og den kinesiske præsident Xi Jinping, inden sangen afsluttes med en reference til det interview, hvor Bertel Haarder selv blev vred over ikke at have fået sin risengrød.

Anderledes ser det ud hos Danmarks Radio, hvor man igen i år har undladt at nævne julen i den hilsen, som sendes ud til institutionens samarbejdspartnere.

Som led i DR's digitale omstilling har de i år valgt at udsende et digitalt ”julekort”. Kendte ansigter fra årets tv- og radioprogrammer optræder i en video, hvor de mimer til tonerne af Gasolin's sang ”Det bedste til mig og mine venner”.

Videoen ledsages af teksten ”DR siger tak for i år og godt nytår”. Den religionsneutrale hilsen skyldes ikke en særlig hensynstagen over for folk, der ikke er kristne, men er valgt, fordi den er praktisk.

Det åbner nemlig for, at videoen kan bruges over et længere stykke tid, forklarer markedsføringschef i DR Medier Malene Birkebæk.

”Det digitale kort og videoen er lavet med henblik på at skulle fungere hele december, da der også er planlagt aktivitet omkring det helt op til nytår. Det er samme video, der benyttes både til kort og det, der vises over for vores brugere, og derfor er det et bevidst valg,” siger hun og forklarer, at DR's medarbejdere har mulighed for at ændre i teksten, så ønsket om en glædelig jul kan indgå i den personlige hilsen, de sender ud til deres bekendtskaber.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har endnu ikke julekortet klar, og Skatteministeriet udsender ikke officielle julekort.


Bertel Haarders julesang, som var vedlagt både Kirke- og Kulturministeriets julekort. 

For- og bagsiden på Erhvervs- og Vækstministeriets julekort. 

Henholdsvis forside og bagside på forsvarsministerens julekort. 

For- og bagside på Udenrigsministeriets julekort. 

De to indadvendte sider fra Social- og Indenrigsministeriets julekort. Julekugler pryder forsiden af dette julekort. 

Kulturministeriets julekort. 

Finansministeriets julekort.