Prøv avisen

Ministerium beskyldes for at skrue kirkens udgifter i vejret

Kirkeskatten stiger, fordi Kirkeministeriet tvinger menighedsrådene til flere udgifter, lyder kritik fra flere sider. Også mit ansvar, siger kirkeminister Foto: Søren Staal

Kirkeskatten stiger, fordi Kirkeministeriet tvinger menighedsrådene til flere udgifter, lyder kritik fra flere sider. Også mit ansvar, siger kirkeminister

Mens kirkeministeren kræver økonomisk tilbageholdenhed af landets kirker, sender Kirkeministeriet den ene udgift efter den anden ud til menighedsrådene.

Sådan lyder kritikken fra erfarne menighedsrådsmedlemmer og en kirkeforsker, efter at det forleden kom frem, at kirkeskatten de sidste to år er steget med 300 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Folkekirken kritiseres for at skjule kirkeskat

I den forbindelse bad kirkeminister Manu Sareen (R) ifølge dagbladet Politiken landets menighedsråd om at opføre sig ansvarligt og holde kirkeskatten i ro.

Men den besked vækker harme hos formand for menighedsrådet i Sakskøbing gennem 15 år Ebbe Bressing:

Kirkeministeriet sætter den økonomiske dagsorden i folkekirken. Man sender den ene udgift efter den anden ud til menighedsrådene. Vi kan ikke forstå de angreb fra kirkeministerens side. Vi prøver virkelig at holde kirkeskatten nede, siger han.

Han peger blandt andet på, at folkekirken som noget nyt skal lave momsregnskab som professionelle virksomheder, og det tvinger mange menighedsråd til at hyre en revisor.

Desuden er menighedsrådene forpligtet til at købe computere og it-udstyr gennem Kirkeministeriet. Præsterne skal udskifte computeren hvert tredje år, mens det tidligere var hvert fjerde. Det koster millioner.

Det er et problem, mener Poul Langagergaard, kirkekonsulent og medlem af menighedsrådet ved Helligåndskirken i Aarhus, som tilslutter sig kritikken:

Menighedsrådene oplever i mange situationer, at man kan opnå bedre priser lokalt, men det må man ikke. Man er bundet på hænderne.

Det er desuden Kirkeministeriet, der suverænt forhandler overenskomster på plads, når det gælder kirkeligt tjenestemandsansatte. Det giver nogle ubehagelige overraskelser, påpeger Poul Langagergaard.

Som menighedsråd får vi for eksempel at vide fra oven, at nu har man forhandlet sig frem til, at organisten fremover skal have et pensionsmæssigt løft. Det er mange tusinde kroner. Rigtig mange menighedsråd oplever at blive pålagt sådan en udgift, hvor man hverken har forhandlingsret eller mulighed for at tage højde for udgiften i sit budget, siger han.

Udgifter til pensioner og forsikring er også væltet ind over menighedsrådene de seneste år. Det siger tidligere medlem af Frederiksværk provstiudvalg Dan Larsen Skov, som også var formand i Græsted Menighedsråd i 20 år.

For få år siden var tjenestemandspensioner betalt centralt af statskassen, men de er blevet lagt over på menighedsrådene. Det er en af udgifterne. Folkekirkens fællesforsikring blev tidligere betalt via landskirkeskatten, men den finansieres nu af menighedsrådene. Forsikringsudgifterne styres suverænt af Kirkeministeriet. Det kan betyde en udgift på mere end 100.000 kroner for den enkelte kirke, siger han og fortsætter:

Kirkeministeren ved ikke, hvad det drejer sig om. Han taler åbenbart ikke med sine embedsmænd.

Det er derfor ikke underligt, at kirkemedlemmerne betaler 300 millioner mere i skat end for to år siden, siger teologilektor Hans Raun Iversen, som har fulgt menighedsrådene i tre årtier.

De poster mere end forklarer stigningen i kirkeskatten, siger han og tilføjer:

Kigger man nærmere på de forskellige udgifter, vil man se, at menighedsrådene faktisk ofte er meget sparsommelige, mens Kirkeministeriet sætter udgifterne op.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen medgiver, at mange menighedsråd har fået flere udgifter:

Når man lægger opgaver ud til kommunerne, havner de hos en professionel administration. Når Kirkeministeriet lægger en masse opgaver ud i sognene, så havner de hos menighedsråd, som består af frivillige. Når det bliver tilstrækkeligt kompliceret, kan de ikke klare dem. Så begynder de for eksempel at betale en revisor for at ordne regnskab. Det koster.

Kirkeminister Manu Sareen (R) fastholder, at han forventer påpasselighed, men tilføjer: At folkekirken bruger pengene bedst muligt er også ministeriets og mit ansvar, og jeg vil gøre mit yderste for, at ministeriet lever op til det ansvar. Jeg er i arbejdstøjet og ønsker bredt samarbejde om økonomien i folkekirken.

Kirkeministeriets økonomichef, Klaus Kerrn-Jespersen, siger, at computerne skal købes gennem ministeriet af sikkerhedshensyn. Landskirkeskatten betaler én computer i alle pastorater.

Hvad angår pension og forsikring, er det rigtigt, at de udgifter er lagt ud til menighedsrådene, men landskirkeskatten blev sænket tilsvarende. I sidste ende er det den samme kirkeskat, pengene kommer fra, siger han.