Da Poul Jaszczak gik på universitetet, lærte han at tænke rationelt. Der skulle være en forklaring på alting, og hvis den ikke var der, skulle den findes. Det mantra levede han også efter, da han blev færdig på medicinstudiet, og som ung læge kunne det ske, at han lå vågen om natten og tænkte over oplevelser på arbejdet, der ikke gav mening.
”Inden for medicinfaget sker der mange uforklarligheder, hvor folk bliver raske, uden at vi kan dokumentere hvorfor. Det har jeg efterhånden lært at leve med. Engang ville jeg have rystet på hovedet, hvis nogen fortalte mig om mirakler. I dag vil jeg i stedet tage deres beretning til efterretning. Jeg tror, at alderen gør en rundere og mere åben for ting, der ikke kan forklares 100 procent,” siger den i dag pensionerede overlæge.
Udover at Poul Jaszczak med tiden har lært at leve med patienters beretninger om uforklarlige hændelser, har han også erfaret, at det at finde forklaringer ikke altid er det vigtigste for ham. Så længe en patient får det bedre, er det med andre ord mindre afgørende, om vedkommende begrunder det med et mirakel eller ej.
Og det er heller ikke miraklet, der er det væsentligste for ham, når han læser denne søndags prædikentekst, hvor Jesus helbreder en døvstum mand. Det er derimod det faktum, at Jesus hjælper.
”Det interessante er, at Jesus stikker hånden frem mod en person, som dengang var meget udstødt i samfundet. De lamme, de blinde og de døve blev betragtet som besatte mennesker, som man skulle holde sig fra, og som ikke kunne hjælpes. Men i teksten etablerer Jesus alligevel et nærvær over for det udsatte individ. Det er det, at han gør noget for ham, der er miraklet,” siger han.
Poul Jaszczak er vokset op i et katolsk hjem og har haft troen med sig hele livet. De kristne budskaber om omsorg og næstekærlighed er vigtige for ham, og de fylder netop i denne tekst, siger han.
”Det er historien om, at Jesus var interesseret i sine medmennesker og gerne ville hjælpe dem, når de var i nød. Den minder os om, at vi skal tænke os grundigt om, når vi undlader at se den strakte hånd og høre bønnen om hjælp,” siger han.
For Poul Jaszczak fylder det tema også for tiden, da han som medlem af Det Etiske Råd er i gang med et projekt om omsorg i sundhedsvæsenet.
”Det handler om at interessere sig for sine medmennesker, omverdenen og gøre, hvad man kan for at hjælpe patienter til at få et såkaldt liv.”