Prøv avisen

Miraklet i Medjugorje

Midlet helliger målet. Mange katolikker vælger at bestige bjergene ved Medjogorje med skoene bundet om halsen, fordi turen så bliver mere lidelsesfuld. På den måde er det nemmere at forstå, hvordan Jesus led på jorden, lyder forklaringen. -- Foto: Dorthe Hein Løwendahl.

Siden en junidag i 1981 har byen Medjugorje været opfattet som et helligt sted. Legenden lyder, at seks børn så Jomfru Maria åbenbare sig. Derfor tager millioner af troende hvert år på pilgrimsrejse til den bosniske by

At solens stråler bager ned fra en næsten skyfri himmel og skaber en temperatur, der nærmer sig de 40 grader celsius, lader ikke til at genere den 58-årige fader Friavjo Tomasevic. Bøllehatten med et påklistret Jomfru Maria-ikon skygger da også for det meste af ansigtet, ligesom faderen holder et par flasker Dijamanta mineralvand kølige under den brune franciskanerdragt.

Det er fader Tomasevic' fjerde tur i år op på bjerget Krizevac ved byen Medjugorje i det sydlige og katolsk dominerede Bosnien. Bjerget, hvor Jomfru Maria i dag efter sigende stadig viser sig efter at have åbenbaret sig for seks lokale børn på nabobjerget Podbrdo i 1981.

– Stedet er helligt for mig. Det er her, jeg finder fred, styrke og håb for fremtiden. Og ved at gå op på bjerget gennemgår jeg den samme form for lidelse, som også Jesus var igennem, da han blev korsfæstet. På den måde forstår jeg bedre, hvordan Jesus led for os, og efter et besøg deroppe er jeg et helt andet menneske, forklarer Tomasevic, mens han tørrer sveden af panden.

Umiddelbart regner faderen denne eftermiddag dog ikke med, at han vil komme til at se Jomfru Maria, når han kommer op til det flere meter høje, hvide kors øverst på bjerget. Det er dog heller ikke det afgørende punkt, når han vælger at gå op på bjerget, forklarer han: Det handler om at opleve og gennemleve den lidelse, som betyder så meget i især katolicismen: Processen er lige så meget værd som at nå bjergtoppen.

Selve turen fra byen Medjugorje, der direkte oversat betyder "stedet mellem bjergene", til toppen af bjerget Krizevac er på knap 2,5 kilometer. Men snoede stier, der består af løse, skarpe sten på størrelse med en god knytnæve, gør turen meget vanskelig at gennemføre. Samtidig giver de få træer, der omgiver stien, kun lidt skygge, hvilket kan få temperaturen op på omkring 50 grader celsius i sommermånederne.

Alligevel indikerer stiens røde sandsten, hvor velbesøgt bjerget er. 25 millioner mennesker har gået her og med deres fodtrin poleret stenene planke. Således også den kroatiske Ankica Mamic, der bestiger Krizevac kun iført hvide shorts og blå soltop. Intet andet.

– Det er vigtigt for mig at gøre det så hårdt som muligt, og derfor går jeg i bare tæer. Jeg kører normalt i bil, og jeg hader at gå rundt. Jeg ved, at jeg får ondt i mine fødder, men jeg ved også, at det er det værd. Det renser mig, fortæller den 44-årige Ankica Mamic under en pause i bestigningen af bjerget.

Sammen med sin 24-årige datter sidder hun i skyggen fra en af de 16 tintavler, der er opstillet ved stien. Alle tavlerne viser Jesus, der bærer på korset – endnu et symbol på lidelsesprocessen, forklarer Alma Masic. Det er hendes syvende besøg på bjerget, og endnu har hun ikke været direkte vidne til en åbenbaring.

– Heller ikke i dag regner jeg med at se den hellige moder, men det er ligegyldigt for mig. Alting ligger i troen. Hvis jeg virkelig så Jomfru Maria, ville jeg vide, at hun eksisterede. Hvad skulle jeg så bruge min tro til? spørger den 44-årige PR-konsulent fra Zagreb.

Alma Masic er dog overbevist om, at legenden om Jomfru Marias første åbenbaring i Medjugorje, der opstod den 24. juni 1981, er sand.

Legenden lyder, at den 16-årige Mirjana Dragicevic-Soldo og veninden Ivanka Ivankovic-Elez gik en tur gennem byen, og en pludselig indskydelse fik Ivanka til at kigge op på bjerget Podbrdo. Her så hun Jomfru Maria for første gang, hvilket Mirjana ikke troede på. Skepsissen fortsatte frem til den næste dag, da de to piger fik selskab af Vicka Ivankovic-Mijatovic, Marija Pavlovic-Lunetti, Ivan Dragicevic og Jakov Colo, alle børn fra landsbyen. De seks havde aftalt at gå op på bjerget for at undersøge, om Jomfru Maria virkelig havde vist sig, og netop ankommet til det sted, hvor Ivanka dagen før havde set den hellige moder, viste Jomfru Maria sig igen. På spørgsmålet om, hvorfor Jomfru Maria havde valgt Medjugorje til sin åbenbaring, lød svaret angiveligt fra Jomfru Maria: "Jeg er kommet, fordi der er mange sande troende her. Jeg ønsker at være hos jer her for at omvende og forsone hele verden. Velsignede er de, der ikke ser og dog tror."

Siden den dag har byen Medjugorje og bjergene Podbrdo og Krizevac været et helligt sted. Ikke bare for katolikker, men også for hele kristendommen, mener den tidligere universitetslærer i videnskabsteori, forfatteren Kirsten Kjærulff, der har besøgt stedet fem gange.

– Det er et økumenisk sted for hele kristendommens fundament. Men katolikker er bare mere åbne over for mirakler i den fysiske hverdag, og derfor er stedet måske ikke så specielt for protestanter som for katolikker, siger Kirsten Kjærulff og tilføjer:

– Jeg er helt overbevist om, at Jomfru Maria har vist sig, og at hun stadig gør det. Hendes budskaber om omvendelse til kristendommen er fundamentet for stedet, siger Kirsten Kjærulff, der selv er katolsk konvertit.

Alligevel er åbenbaringen for de 25 millioner mennesker verden over, der siden 1981 har besøgt stedet, ikke det vigtigste, hvis man skal tro flere af de rejsende.

At tænde et lys for Jomfru Maria, at bede for ens nære på et helligt sted, at deltage i en af de katolske messer i katedralen i Medjugorje eller at tage med på en guidet tur rundt i byen, giver lige så meget for troen, som en åbenbaring ville gøre, mener den 23-årlige medicinstuderende Je Kim fra Sydkorea. Hun er blevet sendt til valfartsstedet af sin mor, efter at Je Kim og hendes kæreste gik fra hinanden. Nu heler hun efter eget udsagn sit hjerte ved at slappe af i landsbyen og fornemme atmosfæren fra cafeerne og de utallige souvenirbutikker.

– Mit hjerte brast, og min mor vidste, at det kun kan heles igen ved at mærke den hellige moders kraft. Jeg behøver ikke se Jomfru Maria. Det er nok bare at være her, forklarer sydkoreaneren på toppen af Krizevac.

Længere nede i selve Medjugorje har den 91-årige fader Ed Banfield fra Portland i USA nogenlunde samme opfattelse. Ifølge eget udsagn er han verdens længstlevende dominikanske præst, der stadig arbejder på fuld tid. Men trods sit gode helbred har han valgt at blive nede fra bjerget og i stedet koncentrere sig om den daglige tre timers lange messe i byens katedral.

– Jeg kan ikke holde til det mere, og det er jeg sikker på, at vores hellige moder forstår. Jeg føler, at jeg sagtens kan blive fyldt af hendes budskaber hernede, siger han.

Han har arbejdet som præst i 64 år og mener, at besøgene i Medjugorje har givet ham de største oplevelser i livet.

– Hvis du lukker øjnene og føler stedet inden i dig, så forstår du det. Der er en hellighed, der omgiver Medjugorje, og det er derfor, jeg vil rejse så langt for at være her. Det er troen og håbet, der giver mig kræfter til at fortsætte med livet, siger fader Ed Banfield.

livogsjael@ kristeligt-dagblad.dk

Miraklet i Medjurgorje

25 millioner har besøgt Medjugorje i Bosnien siden 1981.

Stedet er ikke anerkendt af paven som et officielt katolsk valfartssted. Det hænger sammen med den lokale biskop i byen Mostars modstand og skepsis mod Medjurgorje.

De seks børn, der i 1981 så Jomfru Maria, får stadig åbenbaringer i dag:

Ivanka Ivankovic-Elez får åbenbaringer hvert år den 25. juni.

Mirjana Dragicevic-Soldo får åbenbaringer én gang om året – den 18. marts

Vicka Ivankovic-Mijatovic får daglige åbenbaringer.

Marija Pavlov-Lunetti får daglige åbenbaringer.

Ivan Dragicevic får daglige åbenbaringer.

Jakov Colo får åbenbaringer én gang om året – den 25. december.

For fjerde gang er fader Tomasevic på vej op af bjerget Krizevac ved byen Medjugorje. Det er her, han finder fred, styrke og håb for fremtiden, forklarer faderen, hvis bøllehat beskytter mod solen 40 graders varme stråler. -- Foto: Dorthe Hein Løwendahl.
Korset på toppen af Krizevac, som er målet for millioner af pilgrimsrejsende. -- Foto: Dorthe Hein Løwendahl.